WWF-klumme

Det er tid for årets fugletællingstur i Tubbataha. Vi er klar, og det gode skib Navorca er godt fyldt op med proviant – men Kaptajn Ron Ron har meddelt, at vi er på stand by. Et uvejr ligger ude over havet. De sidste par år er vejret blevet mere ustabilt – desværre i den negative retning. Og kaptajnens vurdering er fornuftig nok, for Tubbataha ligger ude midt i Suluhavet, med ti timers sejlads i alle retninger til nærmeste havn. Så vi må slappe af i Puerto Princesa, hovedbyen på Palawan. Det inkluderer et par dyk ud for byen – og en formiddag sammen med delfiner i bugten. Slet ikke en dårlig måde at ‘nyde’ et uvejr på.
Efter et par dage er årets tur tilbage på sporet. Det er fjerde år, at Claus og jeg deltager, og de sidste par år har vi samlet materiale til en lille dokumentarfilm. Det har betydet, at videokameraet har været med både under vandet og på ture i stegende hede rundt mellem suler og terner på de to småøer, der udgør nogle af de sidste ynglesteder for havfugle i hele regionen.
Og interviews skal der til. Vi har sat en gæv og håndfast filippinsk kvinde stævne på en træstub på sydøen. Hun hedder Angelique Songco og er leder af parken. Vi får en snak om de problemer, som hun og hendes parkvagter møder herude i det ellers tropiske paradis.
De sidste par år er store områder blevet angrebet af den koralspisende søstjerne, giftig tornekrone. Tidligere var de her i sæsoner, men nu ses de hele året. Vi taler også om, at øerne er ved at forsvinde, hvilket selvfølgelig ikke er godt for de ynglende havfugle – og at fyrtårnet på sydøen er ved at kollapse.
Men der er også positive elementer. En ranger-station, der ligner en forstørret iglo, ligger på en sandbanke mellem de to atoller. Den danner hjem for personale fra flåden, kyst- og parkforvaltning på en tre måneders turnus. Angelique fortæller, at permanent tilstedeværelse har sin virkning, og at kun et par enkelte illegalt indtrængende både er blevet taget de sidste par år. Men da hun siger det, er hun naturligvis ikke klar over, hvad der videre vil ske på vores tur…
Parken er nyligt blevet udvidet til også at inkludere revet Jessie Beazley. Udvidelse betyder et langt større område at passe på – og øget udgift til patruljering. Og det er der sikkert andre, der har regnet ud. Da vi er på vej mod netop Jessie Beazley, bliver der kaldt over radioen. En fiskerbåd med 42 mand har netop fisket med dynamit på revet. Men rangerne har været effektive – de er allerede på stedet, og vi ankommer snart efter.  
Vi bliver bedt om at tage billeder af gerningsstedet til brug i den kommende retsag. Vi dykkede her for fire år siden, og husker et rev, der var ‘på vej tilbage’ med små koraller overalt. Nu er store områder bombet helt ned til ‘grundfjeldet’. Døde fisk ligger spredt ud over revet. Der er blevet kastet mindst 10 bomber. I et krater finder vi en stor jernstang, der tilsyneladende bruges til at sikre, at bomben når helt ned på revet.
På...