DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Biologi  Biologi
WWF-klumme – Havets vagtmænd
Om få måneder vil det gode træskib Penyu Laut (Havskildpadden) kæle med bølgerne ud for Borneos østkyst i sin jagt på de forbrydere, der forsøger at stjæle Berau-distriktets værdifulde marine ressourcer.
1 af 1

WWF-klumme

– havets vagtmænd

Af Lene Topp, WWF verdensnaturfonden

De hamrer og de banker og udviser store evner for det håndværk, som de udøver. De er indonesiske skibsbyggere og arbejdet går rask fremad. En patruljebåd med traditionelle smukke linjer er på vej til at blive virkelighed. Om få måneder vil det gode træskib Penyu Laut (Havskildpadden) kæle med bølgerne ud for Borneos østkyst i sin jagt på de forbrydere, der forsøger at stjæle Berau-distriktets værdifulde marine ressourcer.
WWF arbejder intenst med lokale samfund langs kysterne og på øerne her. Vi forsøger at stoppe anvendelsen af destruktive fiskemetoder, og det lykkes faktisk gang på gang. Men kun en lille del af den destruktion, der udøves på miljøet her, udføres af lokale aktører. Det er de udefra kommende og ulovligt indtrængende fiskerbåde, der er de værste. Uden nogen form for ejerskabsfølelse for området og dets ressourcer, drager de omkring som en flok røvere og tager for sig af tyvegods bestående af havskildpadder, revfisk, rokker, hajer etc. Det skal Havskildpadden nu forsøge at stoppe. Og én patruljebåd er jo langt bedre end ingen, men tre-fire stykker havde været mere passende for områdets størrelse.
Patruljering er desværre en stor og nødvendig del af naturbevarelse. På et tidspunkt talte jeg med min filippinske kollega, Marivel, om problematikken. Marivel er leder på vort arbejde i Tubbataha Natural Park ude midt i Suluhavet. Et enormt område er her lagt ud som en såkaldt no-take zone. hvor intet fiskeri er tilladt. Succesen har været stor, og Tubbataha-revet producerer nu en stor del af de fisk, der fiskes i Suluhavet – ikke mindst fordi fiskene nu får lov at nå en størrelse, hvor de også er kønsmodne og dermed i stand til at formere sig.
Men, som Marivel udtrykker det, så har succesen også sin pris. Var Tubbataha-revet attraktivt for år tilbage, så er det nærmest uimodståeligt nu, specielt for dem, der gerne vil komme nemt til varen. Mange udefrakommende fiskerbåde forsøger at snige sig ind i området, så daglig patruljering er nødvendig. Selv områdets til tider meget voldsomme vejr, synes ikke at yde beskyttelse. Så i dag er prisen for patruljering i det enorme havområde en omkostning, der kan mærkes. Faktisk, så går 80 % af udgifterne til Tubbataha til at holde udefrakommende væk – dels til udgiften ved at sejle rundt i området, og dels til at holde den permanent bemandede rangerstation kørende.  
Drift og bemanding af patruljebåde og rangerstationer er en udgift, som de lokale myndigheder i lande som Indonesien og Filippinerne ofte har svært ved at finde i deres begrænsede budgetter – også selv om viljen er der. Opgaven er derfor at udbrede budskabet om, at det simpelthen er for dyrt at lade være. Værdien af de fisk, som eksempelvis Tubbataha-revet i dag leverer til fiskesamfund, både vest, øst og syd i Suluhavet overstiger langt udgiften ved at passe på revet. Problemet er, at byrden for at passe på revet ligger hos en enkelt provins.
I fremtiden vil vi forhåbentlig se tiltag, hvor...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også