WWF-klumme

De tilbagelægger tusindvis af kilometer i deres søgen efter føde – eller på deres vej til traditionelle yngleområder. De er havets store migrerende havdyr og de kan nu også ses i flere og flere akvarier rundt omkring i verden. Men er det rigtigt eller forkert at lukke store havdyr inde i tanke, der uanset hvor store de er, udgør et yderst begrænset område for sådanne dyr?   
På en tur til Singapore besøgte jeg akvariet Undersea World. Oplysning om akvariets beboere var der bestemt ikke for meget af – men de mange asiatiske besøgende var tilsyneladende også mest interesserede i at tage billeder af sig selv foran de kulørte fisk. Eller foran de velvoksne havskildpadder, der kanter sig rundt langs kanten af en dam sammen med nogle guldfisk. Fra satellitmærkning ved vi, at havskildpadderne bevæger sig tusindvis af kilometer over verdens store have. Her var de i en guldfiskedam – og intet skilt fortalte hverken om typen af havskildpadder, eller noget som helst om disse fantastiske dyrs livscyklus. Hvad var ideen?
Et klassisk eksempel på et akvarium med store havdyr er Geogia Aquarium i Atlanta. Stedet importerede for nogle år siden fire hvalhajer fra Taiwan. I dag er to af hvalhajerne døde. Til gengæld ved vi nu, at hvalhajer, som WWF har satellitmærket i Donsol i Filippinerne, bevæger sig til Taiwan. I Donsol danner hvalhajerne rammen om turismen, og giver det fattige fiskersamfund en velkommen indtjening. Så, hvad er den mest rigtige måde at udstille hvalhajerne på? Og hvorfor hentede Georgia Aquarium hvalhajer på den anden side af jorden, når der findes hvalhajer meget tættere på? Jo, for på det tidspunkt var hvalhajerne endnu ikke fredede i Taiwan. Men er det rimeligt, at et akvarium blæser på internationale konventioner og blot tager derhen, hvor det kan lade sig gøre at købe truede dyr?
WWF i Filippinerne har i øjeblikket et samarbejde med Manila Ocean Park. Men dette samarbejde blev udelukkende en realitet efter at dette nye akvarium gik med til ikke at have truede dyr i deres anlæg. I dag er WWF til gengæld involveret i arbejdet omkring skoletjeneste og oplysning – som vel reelt bør være hvad retfærdiggør tilstedeværelsen af disse akvarier. Og, som Lory Tan fra WWF Filippinerne forklarer, så overskrider besøgstallene alligevel hvert år de forudsatte mål. Og der behøver bestemt ikke at være en hvalhaj eller en havskildpadde til stede for, at man kan lære en masse om disse fantastiske dyr.
Et rigtig godt eksempel på det kommer fra Danmark, hvor Verdensnaturfondens børneklub, PandaClub, sidste år kørte en skolekampagne kaldet Operation Hvalhaj. Omkring 34.000 danske skolebørn modtog undervisning fokuseret på verdens største fisk. Der var også indlagt en konkurrence, og resultatet viste, at man skam sagtens kan få god viden om hvalhajer uden at se dem i virkeligheden. Det er jo da også kun få forundt at bestige pyramiderne eller sejle på Congo-floden – men vi kan jo da godt lære om disse steder alligevel,...