DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Biologi  Biologi
WWF-klumme – mere værd levende end død
Butanding festival Børnene er klædt i prikker til ære for de hvalhajer, der totalt har ændret tilværelsen for Donsols beboere.
1 af 1

WWF-klumme

– mere værd levende end død

Af Lene Topp, WWF Verdensnaturfonden

Turistindustrien er verdens hurtigst voksende industri. Det kan have en effekt både miljømæssigt, kulturelt, socialt og økonomisk. Væksten bør derfor foregår på en forsvarlig og nøje planlagt måde. En stor del af tidens turisme foregår i miljøer, der er sårbare og unikke hvad angår biologisk mangfoldighed. Turisme er da også et tværgående tema i en stor del af WWFs arbejde, alene fordi masseturisme truer sårbare miljøer, vandressourcer trues af gigantiske hotelbyggerier og golfbaner, og flytrafikken har en indvirkning på klimaet. Men også i vore lokalt baserede projekter indgår turismeudvikling i planer for alternativ eller øget indkomst hos de ofte meget ringe stillede kystsamfund langs fattige landes kyster – og i mange tilfælde indgår nogle af havets store havdyr i turismeudviklingen.
Lad os kigge på et par eksempler og starte med havskildpadderne, hvoraf langt størsteparten findes i udviklingslandene, altså i lande, der har rigtigt meget at miste, hvis man fjerner en værdifuld ressource for evigt – men også rigtig meget at vinde, hvis den bevares for fremtiden. WWF har kigget på forskellig udnyttelse af havskildpadder i 18 områder i verden, og konklusionen er, at havskildpadder er tre gange mere værd levende end døde. Der er altså god grund til at forsøge at holde de store skjoldbærende havdyr i live. Hvert år besøger omkring 175.000 turister områder med havskildpadder i omtrent 40 forskellige lande verden over, og efterlader indtægt til både lokale og nationale økonomier.
Mantarokker er også attraktive, men i et af vores projektområder i Indonesien har en øget efterspørgsel (siden 1998) på rokke-gæller til den traditionelle kinesiske medicinindustri været med til at udvikle et tidligere minimalt fiskeri af de majestætiske kæmper til uhæmmet massefiskeri. Det vil være en vigtig opgave at få dette fiskeri stoppet eller minimeret, og en løsning kunne være turisme, for der er mange penge i disse ‘havets flyvende tæpper’. De indonesiske fiskere kunne eksempelvis tage et kig på Maldiverne, hvor man taler om, at mantaer hvert år indtjener millioner af dollars til det lille land. Det samme er tilfældet i Hawaii, hvor tallene i 2002 viste en indtægt på 2,5 millioner dollars.
Fra øen Ticao i Filippinerne fiskede man også tidligere manta, men det er slut. Her har man indset, at de er mere værd levende end døde. Ticaos mål er nu at udvikle turisme fokuseret på havets beboere – i første omgang mantaer. Turisme på den såkaldte ‘Manta Bowl’ startede i 2004 hvor omkring 400 turister besøgte stedet. Nu afholder man hvert år en Pasa-Pasa festival – mantarokke-festival – til ære for de yndefulde mantaer, der har skabt håb og tro på fremtiden i den ellers meget fattige filippinske kommune.
Ticaos beboerne har uden tvivl lært af Donsol på den anden side af Ticao-strædet. I Donsol afholder man nemlig hvert år Butanding-festival – hvalhaj-festival. I 1999 gik det op for fiskerne i Donsol, at de havde noget helt unikt at...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også