DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Rejse  Resa
Dahab – En oase på Sinai
Klovnfiskene ved Dahab er lige så fotogene som de er længere mod syd i Rødehavet.
Dahab – En oase på Sinai
Uforstyrret natur og ingen hoteller. I Dahab kan man opleve lidt af stemningen fra før Rødehavet blev en mainstream turistdestination.
Dahab – En oase på Sinai
Østens mystik rummes i et par mørke beduinøjne.
Dahab – En oase på Sinai
I skorstenen ved Blue Hole er der mange huller, hvor man kan svømme ud på revet.
Dahab – En oase på Sinai
Dahab – En oase på Sinai
Dahab – En oase på Sinai
Ved væggen foran Blue Hole.
Dahab – En oase på Sinai
Bøvs! Skorpionfisk fanget på det helt rigtige tidspunkt.
Dahab – En oase på Sinai
En suppeskildpadde svømmer roligt forbi.
Dahab – En oase på Sinai
Så langt mod nord burde der egentlig slet ikke være koralrev, men Dahab har alligevel nogle af de flotteste i Rødehavet.
Dahab – En oase på Sinai
Man har ikke fornemmelsen af frilandsmuseum. Man får en ægte og autetisk oplevelse hos beduinerne.
1 af 10

Dahab

– En oase på Sinai

Tekst: Annet van Aarsen Foto: Rene Lippman
I Dahab kan man stadig opleve ægte beduinkultur og fremragende dykning fra ørkenkanten. Det er Rødehavet som i de gode gamle dage. Efter dykket står den på sød te og hyggelig stemning omkring lejrbålet. Tag med til legendariske dykkesteder som Blue Hole, Canyon, Bells og Ras Abu Galum, der nås på kamelryg.

Vi er gæster hos Said Khedr. Han er den første beduin på Sinai, der ikke bare lærte at dykke, men som også driver sit eget dykkercenter. Første gang jeg besøgte Dahab i 1983, var jeg der med min far og det var intet mindre end et himmerige at komme til! En herlig oase med palmer, gyldent sand (Dahab betyder guld) og så havet. Det var først gang, jeg så Rødehavet, så jeg blev helt overvældet. Dengang så Dahab på ingen måde ud som i dag, hvor der bygges for fuldt tryk overalt. Dengang  var Dahab et uforstyrret paradis. 

Da Said var teenager og skulle begynde at arbejde, var der mangel på jobs i Dahab.

– Jeg spekulerede over, hvad jeg skulle beskæftige mig med. For en beduin som jeg, var det normalt at servere på en café eller rydde op på stranden. Eller måske køre taxi. Men se dig omkring. Betragt bjergene og havet. Lyt til vinden. Nyd stjernehimmelen om natten. Jeg havde svært ved at forestille mig at arbejde inde i byen. Jeg ville have et andet job – jeg ville opholde mig ude i naturen.

Said lærte at vindsurfe og dykke, og han begyndte med yoga og fridykning. Han rejste tilbage til sin familie for at lære mere om beduinernes traditionelle urtemediciner. Han lærte turisternes sprog – engelsk og hebraisk (Sinai var stadig okkuperet af Israel) og så startede Said Desert Divers, et dykkercenter med et bredt program, hvor man kunne dykke, fridykke, surfe, klattre, dyrke yoga og gå på økensafari. Man kunne også tage en ti dages vandretur over Sinai, fra det fjerne Serabit El Khadem hele vejen til Sinaihalvøens sydlige spids. Og ikke med en ægypter som guide, men med en beduin, selv om forskellen kan virke hårfin. 

– Beduinerne ved, hvordan man skal leve ørkenlivet. De kender steder, hvor ingen andre kommer. Desuden har de deres helt egen kultur og meget specielle erfaringer, fortæller Saids canadiske hustru Tanis Newman. 

Gedesti

For beduinerne betyder en Toyota-pickup det samme som deres kameler tidligere gjorde. Ganske vist holder de stadig kameler, men de bruges ikke længere til at fragte dem gennem ørknen. Så vil de heller bruge en 4WD. 

Said sætter os alligevel på hver vores kamel. Fra Blue Hole gynger vi af sted på ”ørknens skib” til Ras Abu Galum for at få et par fine dyk og en nat under stjernehimlen. 

– Efter en nat i ørknen er du solgt. Så har du efterladt et stykke af dit hjerte i Dahab, advarer Sigi Moors os. Hun er belgier, men har boet og arbejdet i Dahab i mange år. Vi er fulde af forventninger. 

Kamelerne bevæger sig frem af en gedesti langs Rødehavets kyst. Stien er udtrådt at tusindvis – nej, millionvis af kamelklove. Med bil ville vi være nødt til at tage en stor omvej nord for Dahab. Men på denne måde kan vi tage den hurtigste og korteste rute.

Man behøver ikke at styre kamelerne. De finder selv vej, helt ufejlbarligt og på egen hånd. Men ”min” kamel er lidt urutineret og...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også dit eget dykkermagasin 20 gange om året ved at abonnere her: DYK NetMag

Fakta

GEOGRAFI Dahab ligger ud til Aqaba-bugten 85 km nord for Sharm el Sheikh. Oprindelig beduinby, men nu er turisme det primære erhverv. Byen er præget af en mere tilbagelænet og oprindelig stemning og minder om Naarma Bay for 20 år siden.

REJSE Med charter- eller rutefly til Sharm el Sheikh. Derfra en times transfer med bil. Flyveturen tager ca. fem timer.

DYKNING Dykning fra kyst, fridykning og teknisk dykning er de tre hjørnestene. For fotografer har Aquaba-bugten et rigt makroliv med bl.a. tudsefisk og søheste. Vi dykkede med Desert Divers, der også arrangerer yoga, klatring, fridykning og mange andre aktiviteter. www.desert-divers.com

LOGI Vi boede på Mirage Village i Dahab. Det er et lille hotel, som drives af beduiner.  www.bedouina.com.eg

Læs også