Drik og dyk
- Om dehydrering
Det er ikke kun overfladen af vores planet, der består af omkring 70 procent vand. Der er faktisk nogenlunde samme procent vand i den menneskelige organisme. Vi mennesker er ikke særlig tolerante over for svingninger i procenten, og vi oplever en mærkbar nedgang i vores fysiske ydeevne, hvis vi mister nogle ganske få procent væske. Hverken vores muskler eller hjerne fungerer, når vi er dehydrerede. Tænk bare på, hvor stor en rolle væske betyder for en cykelrytter. Får han ikke drukket nok, kan det let betyde forskellen på at vinde etapen, eller at komme humpende hjem på kanten af tidsgrænsen.
Efter at have mistet 1-2 procent væske begynder symptomerne at blive mærkbare. Først mærker du tørst og ubehag, du mister appetitten og du får hovedpine og tør hud. Symptomerne bliver gradvist værre efterhånden som væsketabet bliver større. Pulsen og åndedrætsfrekvensen stiger i et forsøg på at kompensere for det reducerede blodtryk og kropstemperaturen kan stige på grund af nedsat svedproduktion.
Men under vandet kommer dehydreringen til at spille en ekstra rolle. Det er nemlig effektiviteten af vores cirkulationssystem, der har ansvaret for at få transporteret det absorberede nitrogen, der er på vej ud af mætning, tilbage til lungerne, så vi kan komme af med det i udåndingen. Dehydrering gør blodet tykkere og hele cirkulationssystemet kommer under pres og mister gradvist effektiviteten. Når blodet bliver tykkere, bliver det dårligere til at binde nitrogenet og det flyder langsommere i årene. Det er derfor, at dehydrering kan øge risikoen for trykfaldssyge. Faktisk tyder det på, at dehydrering spiller en større eller mindre rolle i forbindelse med de fleste tilfælde af trykfaldssyge. Og det er ikke kun på varmtvandsdestinationer. Det gælder også hjemlige dyk i vinterhalvåret.
Hvordan mister du væske?
Du mister omkring 2-3 liter væske om dagen i et tempereret klima som i Skandinavien. Men flytter du dig til et ørkenklima, eller dyrker hård motion, stiger væsketabet betydeligt. Det gælder også ophold i flykabiner eller luftkonditionerede lokaliteter, hvor luften er knastør.
Under normale omstædigheder mister du væske ved fire forskellige mekanismer. 1) Du sveder, 2) Du udånder fugtig luft, og 3) Du urinerer og har afføring. Og du kan have maveproblemer, der 4) giver diarre og/eller opkast.
I det øjeblik, du tager en dykkerdragt på, sætter du turbo på væsketabet. Det sker også selv om du måske føler dig afkølet. Hvis du er fugtig efter et tørdragtsdyk er det som regel ikke fordi din dragt er utæt, men fordi du har svedt i den og sveden er blevet kondenseret på indersiden af den koldere tørdragt. Enhver fysisk aktivitet inden dykket vil få dig til at svede mere, så vent med at tage dragten på til sidste øjeblik og frem for alt: slap af!
Stramme våddragter kan også medvirke til væsketabet, så selv om det kan være ubehageligt at hoppe tilbage i en klam våddragt, kan det...
