DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Viden  Vetenskap
Drik og dyk - Om dehydrering
Drik og dyk - Om dehydrering
Drik og dyk - Om dehydrering
Drik og dyk - Om dehydrering
Drik og dyk - Om dehydrering
Det er ikke alt, der er flydende, som er godt at drikke som forebyggelse mod dehydrering. Vand er og bliver det bedste, da drikkevarer, der indeholder koffein og sukker virker dehydrerende.
Drik og dyk - Om dehydrering
På lange dekompressionsstop kan man med fordel medbringe drikkelse, men hvis man dykker i tørdragt, er man også nødt til at have et system til at komme af med væsken i den anden ende...
Drik og dyk - Om dehydrering
Dykkere på åbent kredsløb (tv) indånder knastør luft, fordi fugten fjernes i kompressoren inden den pumpes i flaskerne. Rebreather-dykkere (th) har den ekstra fordel, at de indånder deres egen udåndingsluft, der både er varm og fugtig. De bliver derfor ikke så dehydrerede.
Drik og dyk - Om dehydrering
Nogle dykkere medbringer små foliepakker med sports-gel, der kan klemmes ud af emballagen. Drikkeflasker med en kort slange eller camel packs med mundstykker, der kun åbner, når man bider om dem, kan også bruges.

Drik og dyk

- Om dehydrering

Af Jesper Kjøller
Når du er ved at gøre dig klar til et dyk, har du meget at tænke på. Er udstyret samlet ordentligt? Er makkeren klar? Er strømmen taget til? Du glemmer let en af de vigtigste dykkeforberedelser – at drikke nok væske. Vi kigger på effekterne af dehydrering og giver tips til at undgå det.

Det er ikke kun overfladen af vores planet, der består af omkring 70 procent vand. Der er faktisk nogenlunde samme procent vand i den menneskelige organisme. Vi mennesker er ikke særlig tolerante over for svingninger i procenten, og vi oplever en mærkbar nedgang i vores fysiske ydeevne, hvis vi mister nogle ganske få procent væske. Hverken vores muskler eller hjerne fungerer, når vi er dehydrerede. Tænk bare på, hvor stor en rolle væske betyder for en cykelrytter. Får han ikke drukket nok, kan det let betyde forskellen på at vinde etapen, eller at komme humpende hjem på kanten af tidsgrænsen.

Efter at have mistet 1-2 procent væske begynder symptomerne at blive mærkbare. Først mærker du tørst og ubehag, du mister appetitten og du får hovedpine og tør hud. Symptomerne bliver gradvist værre efterhånden som væsketabet bliver større. Pulsen og åndedrætsfrekvensen stiger i et forsøg på at kompensere for det reducerede blodtryk og kropstemperaturen kan stige på grund af nedsat svedproduktion.

Men under vandet kommer dehydreringen til at spille en ekstra rolle. Det er nemlig effektiviteten af vores cirkulationssystem, der har ansvaret for at få transporteret det absorberede nitrogen, der er på vej ud af mætning, tilbage til lungerne, så vi kan komme af med det i udåndingen. Dehydrering gør blodet tykkere og hele cirkulationssystemet kommer under pres og mister gradvist effektiviteten. Når blodet bliver tykkere, bliver det dårligere til at binde nitrogenet og det flyder langsommere i årene. Det er derfor, at dehydrering kan øge risikoen for trykfaldssyge. Faktisk tyder det på, at dehydrering spiller en større eller mindre rolle i forbindelse med de fleste tilfælde af trykfaldssyge. Og det er ikke kun på varmtvandsdestinationer. Det gælder også hjemlige dyk i vinterhalvåret. 

Hvordan mister du væske?

Du mister omkring 2-3 liter væske om dagen i et tempereret klima som i Skandinavien. Men flytter du dig til et ørkenklima, eller dyrker hård motion, stiger væsketabet betydeligt. Det gælder også ophold i flykabiner eller luftkonditionerede lokaliteter, hvor luften er knastør. 

Under normale omstædigheder mister du væske ved fire forskellige mekanismer. 1) Du sveder, 2) Du udånder fugtig luft, og 3) Du urinerer og har afføring. Og du kan have maveproblemer, der 4) giver diarre og/eller opkast. 

I det øjeblik, du tager en dykkerdragt på, sætter du turbo på væsketabet. Det sker også selv om du måske føler dig afkølet. Hvis du er fugtig efter et tørdragtsdyk er det som regel ikke fordi din dragt er utæt, men fordi du har svedt i den og sveden er blevet kondenseret på indersiden af den koldere tørdragt. Enhver fysisk aktivitet inden dykket vil få dig til at svede mere, så vent med at tage dragten på til sidste øjeblik og frem for alt: slap af!

Stramme våddragter kan også medvirke til væsketabet, så selv om det kan være ubehageligt at hoppe tilbage i en klam våddragt, kan det...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også dit eget dykkermagasin 20 gange om året ved at abonnere her: DYK NetMag

Fakta

Immersionseffekten

Du kender det godt. Du tissede lige inden dykket, men efter kort tid i vandet skal du tisse igen. Hvorfor skal vi altid tisse, når vi dykker? Det skyldes et samspil mellem to fysiologiske mekanismer, immersionseffekten og vasokonstriktion. Når vi står på land gør tyngdekraften, at blodtrykket er højere i underekstremiteterne end fx i brystet. I vægtløse omgivelser som under vandet eller i rummet, bliver kroppen forvirret og reagerer ved at reducere blodvolumenet i benene. Det gør den ved en kompliceret proces, der blandt andet får hjertet til at udskille en substans, der stimulerer diurese (urinering). Det var immersionseffekten.

Når vi dykker i koldt vand, trækker blodkarrene i lemmerne sig sammen i bestræbelsen på at holde varmen. Denne effekt kaldes vasokonstriktion. Den får blodet til at samle sig i brystkassen. Det øger blodvolumenet og dermed diuresen yderligere. Det er derfor, at mange føler de skal tisse, når de fryser. 

Vandet selv har også en mindre betydning. Saltvand har større masse end ferskvand, så det er bedre til at ophæve effekten af tyngdekraften og øge diuresen. Alder og psykiske faktorer spiller også en rolle. Ældre dykkere har en øget tendens til diurese og et forhøjet stressniveau kan frigøre hormoner der får nyrerne til at øge outputtet.

Alle disse faktorer gør, at urinproduktionen øges, når vi dykker. Så med en lettere omskrivning af Archimedes’ Lov, kan man sige: ”Når et legeme nedsænkes i vand, skal det tisse...”

Fakta

Hvorfor kan man ikke drikke havvand?

Se det for dig. Den klassiske gummibåd med skibbrudne sømænd, der er ved at dø af tørst, selv om de er omringet af vand, vand og atter vand. Hvorfor kan de ikke bare drikke havvand? Svaret er, at det kan de faktisk godt, hvis de ikke drikker for meget. Havvand indeholder cirka 35 gram salt pr. liter, og drikker man meget, belastes nyrerne så hårdt, at de kan svigte. Men nøjes en skibbruden med at drikke en smule saltvand, kan det redde hans liv. Den franske biolog Alain Bombard, beviste det ved at sejle alene tværs over Atlanterhavet uden at medbringe drikkevand. Undervejs drak han nøje opmålte doser havvand. Han havde udregnet, at hans nyrer kunne udskille 12 gram salt i døgnet, og at han derfor kunne drikke omkring 0,3 liter havvand i døgnet. Hans retningslinjer har reddet mange liv.

Fakta

Drik på dykket

Der udføres længere dyk nu om dage end nogensinde før i dykningens historie. Vi har fået bedre udstyr, større viden om dekompression og avanceret udnyttelse af forskellige gasarter, samt ikke mindst bedre temperaturbeskyttelse. Det har medført et behov for væskeindtagelse undervejs i længere dyk. Nogle dykkere medbringer små foliepakker med sports-gel, der kan klemmes ud af emballagen. Drikkeflasker med en kort slange eller camel packs med mundstykker, der kun åbner, når man bider om dem, kan også bruges. Der findes også færdigfremstillede undervandsdrikkesystemer som fx SCUDA (Self Contained Underwater Drinking Apparatus) eller Weezle Rehydration System. Uanset hvilken metode, du vælger, kræver det lidt træning. Det er bedst at anvende en drik med en markant smag, fx æblejuice så den er let at adskille fra havvandet. Det er også en god idé, hvis drikkecontaineren er helt lufttom.

Læs også