Åland
– hvor sejlskibene tog hen og døde
Med jævne mellemrum blusser debatten op. Er det ok at fjerne skibsklokker, maskintelegrafer, koøjer og kompashuse fra gamle skibsvrag? Eller bør al messingen blive om bord på vraget til glæde for generationer af dykkere? Tag til Åland og bliv overbevist! Her kan man se, hvordan vragene ser ud, når de har fået lov til at være i fred.
Vi stiger ned gennem det grønne, mørke vand og følger den permanente line langs bunden, der udgøres af gold klippe med sparsom bevoksning. Der er ikke meget liv at spore i det næsten ferske vand her langt oppe i Østersøen. Men skidt med det, vi er ikke kommet for at se på fisk eller grøntsager. Efter 15-20 meter dukker Plus op i disen. Ville Lundqvist fra Dive Åland, der tegnede vraget i detaljer på whiteboarden i dykkercenteret i går aftes, udførte et overbevisende stykke arbejde. Det er let af finde rundt på vraget, og vi genkender snart detaljerne fra Villes tegning. Plus ligger med en 30 graders slagside til styrbord, og vi følger på Villes opfordring rælingen på ca. 25 meters dybde for at danne os et overblik over fartøjet. Efter at have svømmet langs hele skibet, ender vi i stævnen, hvor en fint udskåret krølle som på et violinhoved fungerer som en slags galionsfigur. Ville kalder det en kanelbulle, på den særligt klingende og distinkte svenske accent, der tales på Ålandsøerne.
De fint udskårne skylights stikker op på trædækket. Hver gang en bjælke eller liste ender, er den fint afrundet og smukt forarbejdet. Der er lagt kærlighed i hver enkelt detalje. Går man tæt på, kan man se hvordan træet har været udformet med omhu, og for sit indre øje ser man næsten skibstømreren stå med sin høvl og sit stemmejern og møjsommeligt tildanne lister, beslag og rammer.
Plus er ikke et af de vrag, der har alle messingdetaljerne om bord. De er forlængst taget op og kan ses på søfartsmuseet i Mariehamn, men træarbejdet på fartøjet er fantastisk og mange detaljer, der for længst ville være forsvundet fra vraget alle andre steder end netop Åland, er stadig om bord. Jomfruer, taljer og trænagler, der har været en vigtig del af rigningen på en træskude på denne tid, er der masser af. Naglerne sidder i ringene rundt om masten. Jeg tager fat i en af dem – den sidder løst. At naglerne ikke for længst er fjernet, vidner om den effektive lovgivning, der beskytter Ålands historiske vrag.
Plus ligger bekvemt lige ved indsejlingen til Ålands hovedstad, Mariehamn. Det tager blot 15-20 minutter at sejle hertil fra dykkercenteret Dive Ålands mole. Det gør hende til et oplagt start-dyk, og en genial introduktion til den særlige vragdykning som dette unikke skærgårdssamfund byder på. Desuden er Plus godt beskyttet af de omkringliggende skær, så hun er også en god løsning, hvis vejret gør dykningen på de fjernereliggende og mere eksponerede vrag utilgængelig.
Mange af de detaljer, der mangler på vraget – rat, kæder, kompas, ror, blokke og andet – er ikke langt væk. Det hele kan nemlig beses på Ålands søfartsmuseum, som man sejler lige forbi på vejen ud til Plus.
Lige ved og næsten…
Plus var en tremastet jernbark, som blev bygget i Hamburg i 1885. Det 70 meter lange fartøj havde ingen maskine, hvilket var typisk for rederierne på Åland. Da sejlskibsepoken i slutningen af 1800-tallet lakkede mod enden og...