Øland

►  Første dykkerdag gik der lidt tid med at få nøgle til slæbestedet, da de fleste havne er små, uden havnefoged og ikke altid særlig velholdte, som vi opdagede senere. På trods af meget høje sommertemperaturer, gik det fint med at få gjort alt klart, og efter en hurtig tur i vandet for at køle af, var temperaturen til at holde ud. Specielt når der er god fart på RIB’en.
Dagens vrag var en ældre damper fra 1908, der ligger på 65 meters dybde. Jeg var på andet hold, så imens de andre hyggede sig på bunden, fik vi slået en solparasol op, så solen ikke var så hård ved os.

Endelig blev det vores tur. Det var helt rart at komme ned i det 6 grader varme vand på bunden og endnu bedre, da vi så vraget. Strukturen stod næsten intakt, og selv om alt var pakket ind i garn, som om det var et juletræ, så det rigtig flot ud med skibsrattet som stjernen på toppen, trægelænder rundt langs kanten og med brovinger ud til begge sider. Ældre skibe er bare flotte i deres opbygning, og når det meste er i træ, bliver det ikke bedre.

Desværre havde der været andre dykkere forbi og ikke af den pæne slags, så på topbroen var kompas og maskintelegraf væk, kun standeren stod der stadig sammen med det mindre rat. Mest skuffende var, at det store rat, der havde stået i det intakte styrehus, også var væk, ligeledes var signalflagene.

Jeg mindes at have set billeder på nettet, og det er virkelig synd, at folk ikke kan holde fingrene for sig selv.

På trods af de manglende genstande, var vraget stadig fedt at se, og vi havde to lange dyk på det.

Næste dag skulle vi ud til en noget ældre dame, Emmy Hasse, der er bygget i 1880 og gik ned i 1887.

Men at finde et slæbested til RIB’en var lidt vanskeligere. Det første sted var det halve af havnen fyldt op med 1 m tykt slam, så vi måtte køre videre til næste sted, der heller ikke var optimalt, da det var beregnet til mindre både, men det gik. Nu skulle vi dog sejle lidt længere. I det mindste var vejret godt, så vi kunne sejle ud uden dragt på, hvilket var en fornøjelse.
Vraget ligger på styrbords side på 56 meters dybde, og med en længde på 80 meter er der nok at se på. Loddet blev bundet på ved broen, der desværre er faldet sammen og ligger på bunden. Vi svømmede forbi maskinrummet, der er i kæmpe størrelse, og jeg blev hurtigt fanget ved maskinen, da alle luger i det store skylight står åbne, så man kan se lige ind til maskinen. Strukturen er i ret dårlig stand, så der går nok ikke mange år, før det falder ned på bunden, men i betragtning af skibets alder klarer det sig ret godt. Jeg bevægede mig længere ned mod agterenden, og snart dukkede to store nedgangskapper og en vindeltrappe samt endnu et skylight op, som er vanvittig flot udskåret og stadig i flot stand her 132 år efter, at det gik ned.

Desværre er nødrattet væk, men godt det samme, for det giver tid til at svømme om til agterenden, hvor man stadig kan læse skibets navn, og på billederne kunne jeg senere tyde,...