Ålens levevis er stadig delvis et mysterium, men dette er hvad vi tror, at vi ved: Når ålelarverne er udviklet i Sargassohavet, starter de turen til Europa eller Amerika, afhængigt af hvor moderfisken kom fra, og et til to år senere når de frem. Her søger de som unge 10-15 cm glasål op i vandløb og ind i fjorde. Efter at have levet her – nu som gulål – i 8-15 år, er de igen klar til at rejse – nu som blankål – tilbage til Sargassohavet.
En af de helt store udfordringer ved livet i saltvand er at opretholde en passende saltkoncentration (salinitet) i kroppen.
Er koncentrationen for høj i cellen i forhold til det omgivende miljø, strømmer vand ind og cellen svulmer op og risikerer at briste. Omvendt mister cellen vand og skrumper, hvis koncentrationen i cellen er for lav.
WWF-klumme – Napoleon på sms
Plettet havkat, Anarhichas minor
Embeth er en af de lokale guider, der deltager i foto-arbejdet. Her er han i vandet sammen med en af Donsols venlige kæmper.
De gamle romantiske fiskerbåde af træ hører fortiden til. Den moderne fiskeflåde er højteknologisk og kan effektivt støvsuge verdenshavene for liv.
Levende liv – Håising
Det såkaldte liglagen af råddent materiale, der dækker bunden, når iltsvindet er værst, er et sørgeligt syn.
To hvidøjede muræner (Siderea prosopeion) tager en kinddans. Som den grå muræne (Sideres grisea) ses de ofte parvis. Man har endog set op til 50 af dem sammen.
Muræner har tre ting til fælles med hajer. De fremkalder enten fascination eller en nærmest fobisk angst hos mennesker. De ligger højt på listen over farlige dyr i havet...
Levende liv – Nipigget hundestejle
WWF-klumme – den langvarige Nemo-effekt
I Danmark findes tobiskongenen i alle vore farvande. Om dagen ligger den oftest nedgravet i sandet så kun hovedet stikker op, men ved mørkets frembrud forlader den...
Sider
Få viden, inspiration og oplevelser
