DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

Natur

Foto: Sune Dadda Karma Harms
Naturklumme – den mægtige golfstrøm
Her ses Golfstrømmens bevægelsesmønster. Det varme og saltholdige overfladevand drives af passat- og vestenvinde. Den Nordatlantiske Strøm skiller sig ud og strømmer mod nord, hvor den bidrager med et mildt klima i Nordeuropa. I Norskehavet og Grønlandshavet sker dybhavsdannelsen, hvor overfladevandet bliver tungt (på grund af nedkøling og opkoncentrering af salt som følge af udfrysning af ferskvand) og synker ned og danner den sydgående Nordatlantiske Dybhavsstrøm.
WWF-klumme – hva’ for en fisk?
WWF har udgivet en fiskeguide med de 24 mest populære spisefisk i Danmark. I guiden er fiskene listet under grønt, gult og rødt alt efter, hvordan de har det, og hvordan de bliver fanget.
Levende liv – fremmede arter
Regnbueørreden stammer oprindeligt fra Nordøstasien. Den blev indført til Danmark i slutningen af 1800-tallet. Den er i dag en af de vigtigste opdrættede spisefisk.
Over hundrede arter fra andre dele af verden har nået danske vande. Flere af disse arter har etableret sig i vore have og søer. Visse af dem er i dag økonomisk vigtige...
WWF-klumme – klima, et hot tema
To præsidenter mødes. WWFs internationale leder Jim Leape og Indonesiens Præsident Bambam Yodhoyono er enige om at kæmpe for en bedre fremtid for Koraltrekanten.
Naturklumme – rødlisten
Man ved præcis hvor mange skildpadder der kommer for at lægge æg på bestemte strande hvert år. Men antallet af skildpadder er faldet i mange områder de seneste år.
Rødlisten er en meget vigtig prioriteret liste over truede dyre- og plantearter. Er hammerhajen truet? Eller hvad med den danske torsk? Svaret kan man finde i den...
Må man spise fisk? – træf dit eget valg
Makrel – vores egen “mini” tunfisk lever i stimer tæt ved overfladen.
Fiskespisere ævler altid om hvor lækker, fin og ikke mindst hvor sund mad fisk er. Modstanderne mener derimod, at nutidens fiskemetoder er voldtægt af havet, at de fisk...
Naturklumme – elektricitet i havet
Naturklumme – elektricitet i havet
Naturklumme – derfor brænder brandmænd
Her ses affyringen af en nældecelles nematocyst mod et byttedyr. Ved berøring af cellen udløses nematocysten. Det pileformede skaft gennemborer overfladen på byttedyret og en tynd hul tråd skydes ind. Via tråden pumpes et toksin (giftstof) ind i byttet og giften reagerer lynhurtigt og paralyserer byttet.
WWF-klumme – en sund investering
Produktion af tang er en ofte anvendt indkomstskabende aktivitet. Tang er et produkt, hvor markedet endnu ikke er mættet.
WWF-klumme – triton og den giftige tornekrone
WWF-klumme – triton og den giftige tornekrone
Levende liv – det afhænger af duften
Karusser kan opfatte om, der findes gedder i nærheden uden at se dem. Er der spor af gedder i vandet hvor karusserne lever, så vokser de til i højden, hvilket gør dem svære at sluge.
Krabbehunner, som tiltrækker hanner med sensuelle dufte, hummere, som genkender rivaler på urinen og byttefisk, som opfatter en geddes tilstedeværelse uden at kunne se...
Naturklumme – derfor synker fiskene ikke!
Blodcirkulationen i fiskens svømmeblære. Blodet kan nå svømmeblæren på to måder: Enten igennem utallige parallelle blodkapillærer, rete mirabile, som forsyner de gasproducerende gaskirtler. Her illustreret som ét loop. (A). Eller gennem fine blodkar, der kan absorbere og fjerne gas fra blæren. Når trykket skal hæves i svømmeblæren, er de gasabsorberende blodkar lukkede og bærer ingen blod (B).
Mange fisk har en svømmeblære, som giver dem den nødvendige opdrift for at være neutrale i vandet. Læs her om fordele og ulemper ved svømmeblæren og svømmeblærens...

Sider