Soma Bay – CDWS præsenterer: Rødehavet fra nord til syd
Hus af rødkonk (Neptunea antiqua) ved siden af Tributyltin-molekyle (TBT).
Princippet bag dopplereffekten. Satellitten modtager forskellige frekvenser fra senderen afhængigt af dens position. Ved forskellige frekvenser kan afstanden imellem sender og satellit udregnes. Hvis satellitten når at modtage flere signaler på sin overflyvning, kan senderens lokaliseres ganske præcist.
Naturklumme – bakterier i havet
Ved at sammenligne 16 prøver af hvalkød fra markeder i Japan og Korea med DNA fra kendte hval- og delfinarter fandt man, at kun ni ud af 16 prøver var fra lovligt fangede vågehvaler. De resterende stammede fra pukkelhval, finhval, marsvin og delfiner, som alle er fredet. Sidenhen er mere en 1000 prøver af ”vågehvalkød” blevet undersøgt.
Naturklumme – Kolde hanner og varme hunner
På tropiske og subtropiske strande verden over kravler havskildpadder op for at lægge deres æg i det varme sand. Der skal de helt rette forhold til for at ungerne...
Her ses Golfstrømmens bevægelsesmønster. Det varme og saltholdige overfladevand drives af passat- og vestenvinde. Den Nordatlantiske Strøm skiller sig ud og strømmer mod nord, hvor den bidrager med et mildt klima i Nordeuropa. I Norskehavet og Grønlandshavet sker dybhavsdannelsen, hvor overfladevandet bliver tungt (på grund af nedkøling og opkoncentrering af salt som følge af udfrysning af ferskvand) og synker ned og danner den sydgående Nordatlantiske Dybhavsstrøm.
Man ved præcis hvor mange skildpadder der kommer for at lægge æg på bestemte strande hvert år. Men antallet af skildpadder er faldet i mange områder de seneste år.
Rødlisten er en meget vigtig prioriteret liste over truede dyre- og plantearter. Er hammerhajen truet? Eller hvad med den danske torsk? Svaret kan man finde i den...
Naturklumme – elektricitet i havet
Her ses affyringen af en nældecelles nematocyst mod et byttedyr. Ved berøring af cellen udløses nematocysten. Det pileformede skaft gennemborer overfladen på byttedyret og en tynd hul tråd skydes ind. Via tråden pumpes et toksin (giftstof) ind i byttet og giften reagerer lynhurtigt og paralyserer byttet.
Blodcirkulationen i fiskens svømmeblære. Blodet kan nå svømmeblæren på to måder: Enten igennem utallige parallelle blodkapillærer, rete mirabile, som forsyner de gasproducerende gaskirtler. Her illustreret som ét loop. (A).
Eller gennem fine blodkar, der kan absorbere og fjerne gas fra blæren. Når trykket skal hæves i svømmeblæren, er de gasabsorberende blodkar lukkede og bærer ingen blod (B).
Mange fisk har en svømmeblære, som giver dem den nødvendige opdrift for at være neutrale i vandet. Læs her om fordele og ulemper ved svømmeblæren og svømmeblærens...
Naturklumme – trofiske niveauer
Der er en konstant strøm af energi i ethvert økosystem. Den energi, som er oplagret i plante- og algebiomasse, flyder igennem økosystemet i en serie trin hvor man spiser...
Sider
Få viden, inspiration og oplevelser
