Natur : Natur-klumme

Der er en konstant udveksling af CO2 imellem havet og atmosfæren. CO2, der cirkulerer i den biologiske pumpe, optages af alger og glider igennem fødekæden som organisk kulstof. Det meste frigives igen som CO2, men en del af det organiske kulstof bliver ikke omsat og synker ned på havbunden. Her oplagres det i tusindvis af år, hvormed det fjernes fra CO2’s cyklus. En stor CO2-mængde pumpes rundt med de store havstrømme (den såkaldte fysiske pumpe). CO2-mængden optages og synker ved polerne, kommer til overfladen og frigives igen under varmere himmelstrøg.
Princippet bag dopplereffekten. Satellitten modtager forskellige frekvenser fra senderen afhængigt af dens position. Ved forskellige frekvenser kan afstanden imellem sender og satellit udregnes. Hvis satellitten når at modtage flere signaler på sin overflyvning, kan senderens lokaliseres ganske præcist.
Ved at sammenligne 16 prøver af hvalkød fra markeder i Japan og Korea med DNA fra kendte hval- og delfinarter fandt man, at kun ni ud af 16 prøver var fra lovligt fangede vågehvaler. De resterende stammede fra pukkelhval, finhval, marsvin og delfiner, som alle er fredet. Sidenhen er mere en 1000 prøver af ”vågehvalkød” blevet undersøgt.
På tropiske og subtropiske strande verden over kravler havskildpadder op for at lægge deres æg i det varme sand. Der skal de helt rette forhold til for at ungerne...
Her ses Golfstrømmens bevægelsesmønster. Det varme og saltholdige overfladevand drives af passat- og vestenvinde. Den Nordatlantiske Strøm skiller sig ud og strømmer mod nord, hvor den bidrager med et mildt klima i Nordeuropa. I Norskehavet og Grønlandshavet sker dybhavsdannelsen, hvor overfladevandet bliver tungt (på grund af nedkøling og opkoncentrering af salt som følge af udfrysning af ferskvand) og synker ned og danner den sydgående Nordatlantiske Dybhavsstrøm.
Her ses affyringen af en nældecelles nematocyst mod et byttedyr. Ved berøring af cellen udløses nematocysten. Det pileformede skaft gennemborer overfladen på byttedyret og en tynd hul tråd skydes ind. Via tråden pumpes et toksin (giftstof) ind i byttet og giften reagerer lynhurtigt og paralyserer byttet.
Blodcirkulationen i fiskens svømmeblære. Blodet kan nå svømmeblæren på to måder: Enten igennem utallige parallelle blodkapillærer, rete mirabile, som forsyner de gasproducerende gaskirtler. Her illustreret som ét loop. (A). Eller gennem fine blodkar, der kan absorbere og fjerne gas fra blæren. Når trykket skal hæves i svømmeblæren, er de gasabsorberende blodkar lukkede og bærer ingen blod (B).
Der er en konstant strøm af energi i ethvert økosystem. Den energi, som er oplagret i plante- og algebiomasse, flyder igennem økosystemet i en serie trin hvor man spiser...












