DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Praksis  Praxis
Afbalancering – i tørre tal
Forsøgsopstillingen i bassinet. Vores forsøgskanin Steve Murray er fastgjort til vægtens line og modvægte er gjort fast til linens nederste ende. Måleresultaterne blev aflæst på vægten over vandoverfladen.
Afbalancering – i tørre tal
Her viser vi, at en tørdragtsdykker med benene op stiger mod overfladen med større fart end en med hovedet op.
Afbalancering – i tørre tal
Stephen Woodward forbereder et af opdriftsforsøgene.
Afbalancering – i tørre tal
Emma Yates forbereder en flaske til vejning.
Afbalancering – i tørre tal
Steve Murray tømmer sin vandfyldte tørdragt efter et af forsøgene.

Afbalancering

– i tørre tal

Hvilken forskel gør fyldte lunger i forhold til tomme lunger på din opdrift? En fuld flaske i modsætning til en tom? Ferskvand i modsætning til saltvand? Vi foretog en række simple eksperimenter for at besvare ti vigtige spørgsmål om afbalancering. Hvor meget bly skal du fjerne eller tilføje vægtbæltet, for at kompensere for ændrede omstændigheder?

Jeg både rejser og dykker en hel del og gang på gang står jeg over for nye kombinationer af dragt og flaske. Derhjemme plejer jeg at anvende tørdragt og rebreather. På rejsemål kan det være en våddragt af varierende tykkelse kombineret med stålflasker på 10 til 15 liter og alternativt dobbeltopsætning eller aluminiumsflasker – både europæiske 10,4-liters og de amerikanske 80 kubikfods-flasker, der er berygtet for at øge opdriften.
Altså en masse variabler at skulle holde styr på. Jeg havde brug for en systematisk viden om hvor meget bly jeg har brug for på hvert enkelt dyk. For hver kombination af flaske og dragt gør jeg et notat om blymængden bag i min logbog. Hver gang jeg støder på en ny kombination, tjekker jeg mine notater. Derefter kan jeg anslå den nødvendige blymængde med stor nøjagtighed. Fejlmarginen bliver sjældent mere end et par kilo.
Med mindre end to kilo for meget eller for lidt, kan jeg kompensere med vesten og med lungerne. Bagefter justerer jeg blymængden før næste dyk. Denne metode synes at fungere. Men gør den altid det? Hvad nu hvis jeg i stedet kunne regne mig frem til den eksakte mængde bly? Dette spørgsmål gav mig idéen til at eksperimentere med at udregne min afbalancering.
Først behøvede jeg udrustning og medhjælpere. DIR-dykkeren Steve Murray stillede frivilligt op som stuntdykker. Jeg har altid ment, at dykkere, der følger DIR (Doing It Right) må være de perfekte forsøgskaniner. For at få hjælp med målingerne engagerede jeg Stephen Woodward og Emma Yates. De er begge dykkere og har doktorgrader i henholdsvis flyveteknik og kemi. Derfor var jeg helt sikker på, at jeg kunne stole på deres metodik vedrørende forsøgene.
Den vigtigste del af forsøgsudrustningen var en digitalvægt. Den blev ophængt fra en vippe, med en line, som endte præcis over bunden i svømmebassinet. Længst nede på linen fastgjorde Stephen modvægte for at trække eventuelle flydende forsøgsobjekter ned under overfladen. Midt på linen fastgjorde vi vores forsøgskanin eller hvad vi nu ønskede at måle opdriften på. Emma aflæste måleværdierne, bragte forsøgsobjekterne i og op af vandet og kontrollerede, at vægten var korrekt nulstillet mellem målingerne.

Spørgsmål: Hvor stor forskel bliver der på opdriften med fyldte respektive tømte lunger?
Svar: En gennemsnitlig dykkers normale åndedrag har et volumen på omkring 1 liter. Forskellen mellem ind- og udånding er altså omkring 1 kilo.
Forskellen mellem en fuld indånding og en fuld udånding kaldes for vitalkapaciteten. For en gennemsnitlig mand er den omkring 5 liter. Forskellen i afbalancering modsvarer altså omkring 5 kilo. Så dybe åndedrag vil det være anstrengende at tage. En fuld indånding under opstigning kan desuden resultere i lungeskader.
Lungernes...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også