DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Biologi  Biologi
Alfreds skildpadder – update

Alfreds skildpadder

Update

Tekst : Anders Kofoed

Gode nyheder for havskildpadderne!

►  Som vores faste læsere vil vide, så er vi for nyligt begyndt at følge biologen Anders Kofoed, der sammen med sin syvårige søn Alfred, har startet projektet Alfreds Skildpadder i Ghana. Planen er, gennem flere faser, på bæredygtig vis og i samarbejde med lokalbefolkningen, at etablere redepladser, arrangere oprydning af plast, samt engagere rangers og derigennem sikre langt bedre forhold for bestanden af havskildpadder omkring Busua Beach. Det kan vi naturligvis kun bakke op om her på redaktionen, da vi – ligesom Anders og de fleste andre dykkere – elsker havskildpadder. Men til at starte med, så skulle projektet hen over sommeren fundraises, hvis det skulle have en chance for at komme fra land.

Her er en status fra Anders og Alfred:
Hurra vi klarede det. Med en kraftudladning af en slutspurt fik Alfreds Skildpadder indsamlet nok støtte til at komme ordentligt i gang.

Små 60.000 kroner fra intet mindre end 250 donorer gør, at vi kan lønne vores folk i Ghana, kompensere de lokale fiskere for ødelagt udstyr når de ved et uheld får skildpadder i nettene – og vi kan igangsætte næste etape: oprettelsen af et sikkert æg-klækkeri for havskildpadder. Det er svært ikke at være en glad mand, når den slags sker.

Alfred reddede det hele
Det var især Alfred der reddede det hele. Sammen med mig var han inviteret ind til TV2’s program Go'Morgen Danmark, hvor han stjal showet og fortalte om skildpaddernes problemer. To dage senere havde projektet 33% flere donationer. Så er det svært, ikke at være stolt af sin søn.

Der er dog også slanger i paradiset. Corona forhindrer os stadig i at komme ned og sætte gang i tingene. Det betyder at dataindsamling og mærkning af skildpadder må vente lidt. Mit håb om at samarbejde med en lokal forening er også løbet ind i problemer. Den lokale repræsentant havde en uheldig indgang til de lokale fiskere, så den plan måtte vi droppe. Til gengæld er fiskerne nu fuldkommen på vores side og det har betydet at over 50 skildpadder, der ellers var havnet i suppegryden, nu svømmer rundt i Atlanterhavet. Det er vi meget stolte af. Især fordi corona har betydet at nærmest al indtægt fra turisme i Ghana er forsvundet. Det gør mange lokale desperate og fattige. Det gør derfor en kæmpe forskel, at vi kan støtte de lokale fiskere samtidig med, at vi redder skildpadder...

Fremtiden byder forhåbentlig på nyudklækkede skildpaddeunger i Busua Beach, Ghana. Men nu skal vi også snart gøre noget ved plastikforureningen, og måske oprette Ghanas første havskildpadde-hospital. Der er nok at se til, men det kommer I til at høre meget mere om.

Anders Kofoed ♦ 

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Projektet Alfred's Skildpadder har fået funding til at starte første fase op, men der er stadig meget som vi kan gøre i de næste
Projektet Alfred's Skildpadder har fået funding til at starte første fase op, men der er stadig meget som vi kan gøre i de næste
Læs artiklen i DYK #60:





SOME images:
Alfreds skildpadder – update, Alfreds skildpadder – update, Alfreds skildpadder – update

Læs også