Antiterrordykkerne
- Miamis dykkende politikorps
Havnen i Miami er livligt trafikeret. En dykker kryber rundt på bunden på et sted, hvor der er 12 meter dybt. Han er på vej ind under et krydstogtskib på 65.000 tons. Afstanden mellem den lange køl og bunden, er mindre end en meter. Tænk hvis båden gyngede lidt, selv om den ligger stille og for anker. Så ville dykkeren blive knust. Han anvender almindeligt sportsdykkerudstyr i de mudrede strømhvirvler blandt alt affaldet på bunden. Politidykkeren skal undgå skibenes varmvandsudslip, kølevandsindtag og udstødningsgas. Der er fare for at sidde fast, blive skoldet, blive forgiftet eller at drukne.
Over ham rejser fartøjets 12 dæk sig med 4000 passagerer og besætningsmedlemmer om bord. De udgør et perfekt angrebsmål for terrorister. En velgennemført terrorhandling mod sådan et mål, ville lægge hele krydstogtbranchen i ruiner i årevis. Hoteller ville være tvunget til at lukke og hele områdets næringsliv ville lide uoprettelig skade.
Dykkeren er politimand og han leder efter en bombe. Han er i gang med at udføre et af de vigtigste, farligste og – indtil nu – mest hemmelige jobs i vores tid.
Miamis havn er porten til USA. Den omsætter hvert år varer og tjenester til en værdi af 12 milliarder dollars på krydstogtskibe, olietankere og fragtskibe. Skibene repræsenterer forbindelser med 240 lande og antallet af årlige krydstogtgæster er tæt på fire millioner. Havnen håndterer mere end en million lastcontainere om året. Hver eneste dag passerer feriegæster fra hele verden gennem havnen. Om bord danser de, spiser god mad, gambler i kasinoet eller svømmer i poolen. De er fuldstændig uvidende om de sikkerhedsforanstaltninger, der kræves for at sikre deres tryghed.
Der er i alt ansat ca. 97.000 personer i Miamis havn. Mere end 800 krydstogtskibe og cirka 2.000 handelsfartøjer ankommer til og afgår fra havnen hvert år. Men kun fem dykkende politifolk og deres chef har til opgave at kontrollere skibenes skrog. De træner sammen med erfarne militære dykkere, og får andel i hemmelige informationer om sprængstoffer. Elitesoldaterne anbringer mineattrapper på skibsskrogene. Derefter skal politifolkene øve deres avancerede søgemetoder og opspore minerne. De arbejder som et sammensvejset team i deres søgen efter bomber og narkosendinger fastgjort under skibeme.
Bombe!
I deres diskussioner anvender de aldrig ordet bombe – det kan forårsage panik. De foretrækker i stedet ordet anordning.
Politidykkeren Luis Sierra er 34 år, far til to piger og venter et tredje barn. Anordninger er ikke den eneste fare, han stilles overfor.
– Ofte er den største udfordring at orientere sig, siger han og fortsætter: – Hvilken retning er opad? Jeg må tænde min lille pandelampe og tjekke hvor udåndingsboblerne forsvinder hen. Men når jeg skal finde ”nedad”, er det bare at stikke næven i havnens kolde bundslam. Dykkerne er naturligvis omhyggeligt trænede...