DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Viden  Vetenskap
Argon - Ørkenvinden i din tørdragt
Argon - Ørkenvinden i din tørdragt
1 af 1

Argon

Ørkenvinden i din tørdragt

Tekst: Jesper Kjøller; Grafik: Charly Nielsen
I vores artikelserie om dykkerfysik og gasarter kan du genopfriske tidligere lærdom og forhåbentlig også tilføje et par nye aspekter til den viden, du har fra dine første dykkerkurser. Argon er speciel derved, at det er den eneste gas i relation til dykning, som ikke er beregnet til indånding. Argon en nemlig en god gas at have uden på kroppen, ikke inden i.

Argon eller Ar er en ædelgas. Således benævnes de seks gasarter, der befinder sig yderst til højre i det periodiske system. Argon har ligesom de andre ædelgasser helium (He), neon (Ne), krypton (Kr), xenon (Xe) og radon (Rn) hverken smag, farve eller lugt. Argon er den mest anvendte og mest udbredte at ædelgasserne. Argon bruges i pærer og i stor udstrækning til svejsning af fx aluminium og stål, hvor det gælder om at holde luftens oxygen væk mens der svejses. Man bruger også argon i fremstillingen af titanium og når man dyrker krystaller i forbindelse med halvlederproduktion.

Havde det ikke været for en anden ædelgas, helium, så var argon aldrig kommet i dykningens søgelys. Da man begyndte at bruge helium til dykning (trimix), kom dykkerne til at fryse mere af at indånde den tyndere og lettere gas. Helium afkøler nemlig og er ret ineffektiv som isolationsgas i en tørdragt. Løsningen er at bære en lille separat flaske med gas til dragten. Når man nu alligevel skal have en ekstra flaske med, kan man ligeså godt vælge en gas, der er så varm som mulig. Jo større og tungere et gasmolekyle er, jo varmere er gassen. Det er findes naturligvis tungere gasser end argon, men argon er et godt kompromis mellem pris, tilgængelighed og virkning.

Bøhmand

I praksis benytter trimixdykkere en lille stål- eller aluminiumsflaske med et førstetrin og en feederslange, der går til tørdragten. Flaskestørrelser mellem 1,5-3 liter er det almindelige og flasken monteres typisk enten under venstre arm eller på dobbeltsættet.

Det er vigtigt, at man ikke ved en fejl kommer til at indånde argon. Argon er ikke giftigt i sig selv, men man bliver hurtigt kvalt på grund af manglen på oxygen. Det er tilsvarende vigtigt, at argon ikke bliver blandet sammen med andre gasser, der er beregnet til indånding. Den tungere gas en nemlig langt mere narkotisk og selv små mængder argon i åndingsdagssen vil give dykkeren en ordentlig bøhmand på, selv på lave dybder.

I  praksis er det let at undgå. Argon kan købes på dykkercentre, der har specialiseret sig i gas til tekniske dykkere, og hvis du kun fylder argon direkte på de små flasker, er det let at holde tingene adskilt. Argon leveres af gasproducenterne på 50-liters flasker og dekanteres over på de små argonflasker.

Argon er omtrent dobbelt så isolerende som luft. Det betyder, at man – i hvert fald teoretisk set – kan have det dobbelt så varmt i sin tørdragt. I praksis fungerer det dog ikke helt sådan. Der er jo masser af luft tilbage i dragten, når man tager den på. Det bliver mere effektivt at bruge argon, hvis man ”flusher” dragten med argon et par gange inden dykket. Altså skyller dragten igennem, så luven i inderdragten bliver mættet med argon.

En overgang mente nogle, at der var større risiko for dekompressionssyge, når man var omgivet af argon. Men der er intet der tyder på, at det skulle være tilfældet.

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også