DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Reportage  Reportage
Arne Zetterström – Teknisk geni, tragisk død
Allerede inden dykket begynder Zetterström at indånde en af sine skræddersyede gasblandinger.
Arne Zetterström – Teknisk geni, tragisk død
Zetterström hejses over rækværket på vej til verdensrekord og død. Ventilen på hjelmen er hans egen konstruktion.
Arne Zetterström – Teknisk geni, tragisk død
Dekompressionsplatformen, der kom til at koste Arne Zetterström livet på grund af nogle klodsede gaster.
Arne Zetterström – Teknisk geni, tragisk død
Selvsikker og velklædt. Arne Zetterström er klar til at bevise, at hans gasblandinger og dekompressionstabeller fungerer i praksis.

Arne Zetterström

Teknisk geni, tragisk død

Tekst: Frits de Bourg Foto: Statens Maritima Museer
Arne Zetterström blev født i 1917, og blev kun 28 år. Han lavede sit eget dykkerudstyr da han var 16, og han var 22, da han konstruerede et spulemundstykke, som stadig er blandt erhvervsdykkerens mest brugte redskaber. Zetterström var pioner inden for dykning med blandingsgas, og han satte verdensrekord i dybdedyk, men alligevel er der ikke mange, der kender denne bemærkelsesværdige svenske ingeniør.

Allerede i slutningen af attenhundredtallet var man klar over nitrogenets rolle som skurken i åndingsluften under dybe og lange dyk. Man havde ingen dykketabeller, så mange dykkere satte deres liv og helbred på spil under påvirkning af nitrogennarkose og ophobning af gas i vævene. De første pålidelige dykketabeller, der hjalp med at undgå trykfaldsyge, kom i 1907. Med dem blev også bundtidene reduceret, og man begyndte af lede efter noget at erstatte nitrogenet med for at undgå dybderus.

Hydrogen og helium
Det var to muligheder: hydrogen eller helium. Hydrogen er lettilgængeligt og billig, og også den letteste gas, vi kender, og derfor let at indånde på dybe dyk. Hydrogen er heller ikke så slem til at afkøle dykkeren via åndedrættet som helium. Men hydrogen har én stor ulempe: den bliver eksplosiv, når den kommer i kontakt med mere end 4 % oxygen. Helium derimod er sikker at anvende, men var dengang svært at få fat i. Og tilsvarende dyr. En kubikfod helium kostede 2500 dollars!
I 1919 fandt amerikanerne store naturlige forekomster af gassen i Texas, og prisen faldt til nogle få cent per kubikfod, men USA befandt sig i en monopolsituation og ville beholde heliummet for sig selv. Rusland havde også fundet små mængder af helium, men de var heller ikke så lette at få i tale.

Opfinderen
Sådan var altså markedssituationen for alternative gasser, da den unge Zetterström begyndte at interessere sig for dybere dykning. Det var ikke let, men det stoppede ikke Zetterström. Han var allerede godt kendt i dykkermiljøet. Han havde konstrueret et mundstykke til undervandsspuling, som stadig den dag i dag bruges over hele verden. Det geniale er, at det sender en del af vandstrålen bagud, dels for at modvirke rekylen, og dels for at lede det bortspulede slam væk. Udstyret blev brugt, da man gravede tunneler til løftkablerne under Vasa, dengang fartøjet blev hævet fra 32 meters dybde i 1961. I dag står et af disse Zetterström-mundstykker som springvand uden for Vasamuseet i Stockholm.

Heliox
I 1937 satte amerikaneren Max Gene Nohl ny verdensrekord i dybdedyk med 128 meter i Lake Michigan. Han dykkede på heliox (helium og oxygen, red.) og i 1939 befæstede helium sin position som det bedste alternativ til nitrogen, da US Navy bjærgede den sunkne ubåd USS Squalus fra 74 meters dybde. Marinedykkerne havde over 100 dyk på denne dybde uden et eneste tilfælde af trykfaldsyge eller andre uheld.

Knaldgas
Zetterström så ingen grund til, at verdensrekorden ikke skulle kunne flyttes betragteligt. Men da anden verdenskrig begyndte, gik tilgængeligheden af helium fra at være vanskelig til at være umulig. Hydrogen var derimod stadig tilgængelig og billig, så Zetterström startede sine eksperimenter med hydrogen. Udfordringen var, at hydrox (hydrogen og oxygen, red.) let kunne blive til knaldgas. Det naturlige ville være at indånde...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også