Asien

- Indonesien

Af Lisbeth Vasiljev

Når det handler om Indonesien, er der ét faktum, som ikke er til at komme uden om: Det enorme ørige sætter rekord, hvad angår diversiteten af det marine liv! Hvis du er til sprællevende rev, farvestrålende koraller og myldrende makroliv, så er Indonesien afgjort en dykkerrejse værd.

På grund af uroligheder i Jakarta fra tid til anden, tror mange, at det skaber problemer for turisterne. Vi oplevede dog ingen problemer nogen steder. Det nordlige Sulawesi er overvejende kristent, det øvrige Sulawesi og Indonesien er formelt muslimsk. Hinduer og buddhister findes mest på Bali. I realiteten er langt de fleste indonesere, især i landzonerne, overvejende animister – dvs. naturfolk, der dyrker forfædre og ånder i langt højere grad end verdensreligionerne. Tsunamien i december 2004 ramte blot den nordlige del af Sumatra, og bør ikke afskrække nogen fra dykkemekkaerne i resten af øriget.

Manado og Bunaken

Manado ligger på nordsiden af Sulawesi, og denne lange landtange mod nord vrimler med prægtige dykkesteder. Området har med flere vulkaner en markant undervandsgeografi og nogle steder bundforhold med mørkt vulkansk sand, der har givet rig næring til det marine liv.

Bunaken National Park udmærker sig ved stærk strøm og fabelagtige vægdyk såsom Likuan I + II + III, Mandolin Point, Muka Kampung m.fl., hvor man kan se langustere, havslanger, skildpadder, barracudastimer samt napoleon-, drage- og krokodillefisk. Et væld af svampearter, især kæmpe tøndesvampe, søanemoner og søpunge dekorerer væggene. Sandsynligheden for pelagisk liv er størst her, især revhajer, og der ses ofte delfiner i bugten ved Bunaken Island. Dykning ved Bunaken regnes af mange for den ultimative dykning. Sigtbarheden er typisk 10-30 meter.

Manado-området har også gode muck dives, dvs. dykning i, hvad der umiddelbart ligner en halvpløret suppedas – men som folder sig ud i en enorm mangfoldighed af de særeste arter og makroliv, man sjældent ser andre steder. Dog må man lade sig nøje med sigtbarhed på 7-10 meter. Muck divingen er mest udpræget i Lembehstrædet mod øst, som tiltrækker mange uv-fotografer. Det rygtes også, at man kan være heldig at opleve rævehajen her.

Dykkeleder Bashra hidkaldte alle dykkere ved at slå ihærdigt på en metalstang. Det måtte betyde, at noget stort var i udsigt! Vores udsyn var allerede indstillet på ... måske en hvalhaj? Alle var fluks på pletten. Bashra fandt vi med sin lille fremskudte pegepind, dannet af en gammel transistorradioantenne med en neongul perle for enden. Den pegede på en mikroskopisk, men sjælden klovnreje! I sandhed en stor ting! Bashra havde et fabelagtigt syn og guidede os med sin lille pegepind – som en anden dirigent – igennem en underverden af tudsefisk, pygmæsøheste, tornøsters, blad-skorpionfisk samt et væld af nøgensnegle, rejer, krabber, nålefisk og porcelænskrabber.

Tukang Besi

Sydøst for Sulawesi finder man Tukang Besi-øgruppen. Engang tog det et døgn hver vej med skib fra Kendari på Sulawesi at nå dertil og tilbage igen. I dag kan man flyve til øerne fra Bali, via Singapore, Hongkong eller Kuala Lumpur.

Her ligger Wakatobi, der har slået sig op på en markant økoturisme-...