DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Rejse  Resa
Asien - Maldiverne
Asien - Maldiverne
Asien - Maldiverne
Asien - Maldiverne
Asien - Maldiverne
Asien - Maldiverne
Asien - Maldiverne
Asien - Maldiverne
Asien - Maldiverne
Asien - Maldiverne
Asien - Maldiverne
Asien - Maldiverne

Asien

- Maldiverne

Af John Batin og Steve Weinman
”Hvorfor skal du til Maldiverne igen? Du var der jo i fjor!” udbrød marinbiologen Liz Wood. Hun sad tilfældigvis i stolen ved siden af mig i flyet. Jeg var på vej til mit sjette besøg på Maldiverne på lige så mange år. Og så kom jeg til at fortælle noget, som hun allerede vidste – at dykningen på Maldiverne konstant forandres.

Ønationen Maldiverne består af minimale sandflader oven på koralrev som vokser på kraterkanterne efter urgamle sunkne vulkaner. Øgruppen findes sydvest for Indien nogle grader nord for ækvator. Øerne ville have været enlige udposter midt ude i det Indiske Ocean – hvis bare der ikke havde været så ufatteligt mange af dem. 

Hele nationen er under indflydelse af monsunvindene i det Indiske Ocean. Monsunen driver det Indiske Oceans strømme. De kan flyde uforstyrret uden at støde på forhindringer – lige til de møder flaskehalsene mellem de maldiviske atoller og kanalerne mellem revene. Om foråret kommer strømmene fra øst. Om efteråret fra vest. Vandstrømmen er enorm. Med sin kraft overskygger den til og med tidevandet. Strømmen fører næringsstoffer, plankton og hele fødekæder med sig. Alt muligt – på både godt og ondt. Det er derfor at ting og sager forandres så hurtigt i farvandet omkring Maldiverne. 

Koraldød

Frem til 1998 domineredes undervandslandskabet af levende koraller. De syntes at vokse I en uendelighed ned mod dybere vand. Men det år var havstrømmene varmere end sædvanligt. Først lagde man mærke til en højere planktontæthed, dårligere sigt og hvalhajer i store skarer. Men korallerne lever i symbiose med små livsnødvendige alger. De klarede ikke temperaturstigningen. Algerne døde – og korallerne med dem. Mod slutningen af året så korallerne ud som afblegede benknuder. Et stykke ind i 1999 var koralgrenene brudt sønder til fragmenter. 

Gæstende dykkere oplevede måske ikke tilstanden som katastrofal. Koralædende arter som den langnæsede pincetfisk mindskedes i antal. Men i stedet eksploderede bestanden af algeædende arter som papegøjefisk og rødtandet aftrækkerfisk. Det samme gjaldt rovdyrene som jager dem. Møder med storvildtet syntes om muligt at være hyppigere end tidligere. 

Havstrømmene fortsatte med at flyde. Sceneriet under vand forandredes næsten fra dag til dag. Farvestrålende blødkoraller indtog lidt efter lidt de ledige pladser. De blomstrede hurtigt op overalt hvor der var strøm. Men også stenkorallerne er nu på vej tilbage. Jeg har taget billeder af hele grupper af bordkoraller. De var bare små uanselige knolde for et år tilbage. 

De mægtige strømme findes dog hverken over alt eller til alle tider. Vil du prøve rigtig heftig strømdykning? Så er tidlig vår og tidligt efterår det rette tidspunkt. 

Genvækst

Koraldøden fra sent I 1990’erne er overstået. Maldiverne vil snart have frodige levende koralrev igen. Ved nogle af øerne foregår genvæksten hurtigere end ved andre. 

Vi havde netop deltaget i et dyk med hajfodring. Jeg faldt I snak med et par tyskere. Vi var helt enige om at hajfodringen var et vellykket dyk. ”Kommer i så tilbage hertil næste år?” spurgte jeg. De så på hinanden og rystede på hovedet. ”Næh...” sagde en af dem ”... vi vil nok prøve det Røde Hav eller Caribien. Der...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også