DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Foto  Foto
Billedbehandling - om skarphed
Billedbehandling - om skarphed
Billedbehandling - om skarphed
Dette billede har med vilje fået for meget skarphed for at vise hvad der sker, når effekten overdrives. Løsningen er at øge tærskelværdien (tolerencen). Prøv med Mængde 200, radius 0,9 og arbejd derefter med tærskelværdien til du er tilfreds.
Billedbehandling - om skarphed
Her har jeg kun anvendt Højpasfilteret (30). Overgangene fra lyst til mørkt, der skaber kontrasterne, er betydeligt blødere. Bemærk at farverne bliver noget kraftigere.
Billedbehandling - om skarphed
Her ser du et udsnit af den falkefisk, der indledte artiklen. I dette billede er der slet ikke anvendt skarphed. Alle overgange er bløde, men billedet mangler lidt punch.
Billedbehandling - om skarphed
Små udskrifter, små problemer... Billedet af dykkeren ved revet har fået Uskarp maske (Mængde 200, Radius 1 og tærskelværdi 0). Ved første øjekast ser det helt ok ud. Men ser man nærmere på billedudsnittet, kan man se, at der er tilføjet for meget skarphed. Bemærk fx glorieeffekten omkring ledningen til lygten.
Billedbehandling - om skarphed
Små udskrifter, små problemer... Billedet af dykkeren ved revet har fået Uskarp maske (Mængde 200, Radius 1 og tærskelværdi 0). Ved første øjekast ser det helt ok ud. Men ser man nærmere på billedudsnittet, kan man se, at der er tilføjet for meget skarphed. Bemærk fx glorieeffekten omkring ledningen til lygten.

Billedbehandling

- om skarphed

Tekst Fredrik Rossander og Martin Örnroth Foto Martin Örnroth

Det ville være pragtfuldt hvis man kunne se helt bort fra fokusering i optageøjeblikket og udelukkende kunne koncentrere sig om at komponere. Desværre er det lige omvendt. Skarpheden og fokuseringen er en af de få parametre, som vi ikke kan påvirke bagefter og derfor skal vi være meget omhyggelige med at stille skarpt, når vi tager vores billeder. Et over- eller undereksponeret billede kan vi jo altid kompensere for, men det er en anden sag at kompensere for et uskarpt billede. Noget kan man dog gøre og de fleste billeder har godt af en større eller mindre portion skarphed, når alle de andre justeringer har fundet sted. Alle PhotoshopCS2s skarphedsfiltre gør billederne skarpere ved at øge kontrasten mellem nabopixels. Du finder værktøjerne under Filter/Skarpere. Du har i alt fem filtre at vælge imellem:

Skarpere
Fokuserer en markering og gør den skarpere.

Endnu skarpere
Giver en kraftigere effekt end filteret Skarpere.

Gør kanter skarpere
Filteret øger kun skarpheden på kanterne mens billedets generelle skarphed bevares. Brug dette filter, hvis du vil gøre kanterne skarpere uden at angive en værdi.

Smart skarphed
Med dette valg kan du angive en skarphedsalgoritme eller styre hvor meget skarphed, der skal øges i områder med skygger og højlys.
Uskarp maskering
Justerer kontrasten i kantdetaljer og danner en lysere og mørkere linje på hver side af kanten.

Alle filtrene har det til fælles, at de justerer kontrasten i billedet på en måde, der snyder vores øjne, så vi opfatter billedet som skarpere, selv om det teoretisk set er lige så uskarpt som det hele tiden har været. Skarphed er jo noget, vi oplever som et synsindtryk. Så hovedsagen er, at vi opfatter billedet som skarpere, og det er mindre vigtigt, hvordan det er gået til.

Tips!
Hver gang du arbejder med skarphed, bør du have billedet zoomet ind til 100 %. Så kan du bedre afgøre resultatet.

Uskarp maskering
Med hjælp af filteret Uskarp maskering øges skarpheden i et billede ved, at Photoshop øger kontrasten langs kanterne. Filteret kan dog ikke selv opdage kanterne i et billede, så det leder efter pixels med værdier, der adskiller sig fra omgivende pixels og du kan styre det ved at angive en tærskelværdi. Kontrasten bliver derefter øget sådan, at de lyse pixels bliver gjort lysere og de omgivende mørke pixels bliver gjort mørkere.
Du angiver også en radius for det område, de enkelte pixels sammenlignes med. Jo større radius, jo større kanteffekt dvs. hvor mange pixels inden for et vist område, som skal påvirkes. Mængden er også noget, du selv kan angive, så du kan styre hvor meget du vil påvirke de omgivende pixels ved at gøre dem mørkere eller lysere.
Filteret kan anvendes for at kompensere for et noget uskarpt billede og graden af øget skarphed, som du anvender på et...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også