Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.

DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Biologi  Biologi
Blæksprutter – havets tryllekunstnere
Denne ottearmede blæksprutte har endnu intet videnskabeligt navn, men kaldes ofte for “Wonderpus”. Denne blæksprutte har udviklet en speciel fiskemetode. Den skræmmer sit bytte op af sandet med én arm og anvender derefter membranen mellem de øvrige arme som kastenet. Den forveklses af og til med den såkaldte mimic octopus.
Blæksprutter – havets tryllekunstnere
Den blåringede blæksprutte klæder sig ofte i en daglig kamouflagedragt, men når den bliver forstyrret, lyser de blå ringe deres tydlige advarselssprog.
Blæksprutter – havets tryllekunstnere
Når blæksprutter jager, ser man to ekstra lange fangarme, der er klar til at skyde ud og gribe byttet.
Blæksprutter – havets tryllekunstnere
Mange blæksprutter har en utrolig evne til at gemme eller kamuflere sig. Sepiaen på billedet gør sig usynlig mod underlaget og glider næsten uset over bunden.
Blæksprutter – havets tryllekunstnere
Den store sepia-blæksprutte, Sepia latimanus, svæver som et rumskib over korallen. Dette er en almindelig art i varmt vand, der kan blive ret stor. Alene kroppen uden arme kan blive op til 50 cm lang.
Blæksprutter – havets tryllekunstnere
Sepietta oweniana, er ca. otte cm lang inklusive arme. Den er et relativt almindeligt syn ved nattetide på Gullmarsfjordens sedimentbunde.
Blæksprutter – havets tryllekunstnere
Den lillebitte blæksprutte Sepiola atlantica besøger også skandinaviske vande og ses almindeligvis om efteråret. Denne lille blæksprutte, to cm lang, satte sig på min makkers blå lygte, tilsyneladende mægtig tilfreds med underlaget.
Blæksprutter – havets tryllekunstnere
Mange af de hurtigtsvømmende tiarmede blæksprutter færdes i større flokke om dagen og jager alene ved nattetide.

Blæksprutter

– havets tryllekunstnere

af Magnus Lundgren og Klas Malmberg
De fleste ved hvor godt de smager i en thailandsk karry, men det er kun os dykkere, der har mulighed for at opleve dem i fuld pragt i deres eget miljø. De sagnomspundne blæksprutter er nysgerrige magikere, som antager fantasifulde forklædninger og er flugtens indiskutable mestre i havet. Hvad skjuler sig bag de tegneserieagtige ottearmede blæksprutter eller de tiarmede kæmpeblæksprutter i kamp med kaskelothvaler? Vi kryber om bag blækskyen for at afsløre hemmelighederne bag havets tryllekunstnere.

Blæksprutterne, der desuden bærer det videnskabelige navn Cephalopoda, tilhører bløddyrenes række, og de er rent faktisk beslægtet med snegle og muslinger. De findes i alle salte have fra det lune vand ved ækvator til Arktis og Antarktis. De kan leve ved temperaturer så lave som minus to grader celcius. I havets vandsøjle er de repræsenteret over hele spektret lige fra tidevandszonen og ned til syv kilometers dybde, hvor de lever i konstant mørke. Mange arter er bundlevende, mens en del andre lever et pelagisk liv i de frie vandmasser.
Der findes forskere, som hævder, at alle blæksprutters samlede biomasse svarer nogenlunde til den samlede biomasse af alle havets fisk. Blæksprutter spiller en vigtig rolle både som føde og som rovdyr i havets fødekæde. De æder fisk, krebsdyr og andre bløddyr samtidig med, at de selv er en vigtig fødekilde for mange fisk, fugle og havpattedyr. Blæksprutter har en markant økonomisk betydning da de over store dele af verden anses for være en delikatesse på spisebordet. De fiskes med mange forskellige metoder – de jages med harpun, fiskes på snøre med blækspruttepilk og jigg, med net og ikke mindst med de berygtede lysfælder.
Mangfoldighed
Inden for blæksprutternes klasse regner man med, at der findes ca. 1000 nulevende arter. På hjemmesiden Ceph Base er der 786 registrerede arter, men der findes ret mange, som endnu ikke er videnskabeligt beskrevet. Flere og flere arter får dog et officielt navn hvert år. Den største mangfoldighed findes på lavt vand, hvor det Indiske Ocean og Stillehavet mødes. Størrelsen varierer fra centimeterstore miniputter til enorme tiarmede kæmpeblæksprutter, der kan blive 18 meter lange inklusive armene.
Blæksprutterne består lidt forenklet af tre hovedgrupper. De ottearmede blæksprutter, de tiarmede blæksprutter, inklusive sepia-blæksprutterne, og de besynderlige nautiler. Videnskaben inddeler blæksprutterne i to underklasser. De firgællede nautiler (Nautiloidea) og de togællede otte- og tiarmede blæksprutter (Coleoidea).

Mick Jagger med næb
Blæksprutterne er udrustet med et hårdt papegøjelignende næb. De fleste arter har desuden en såkaldt radula, en raspetunge, der kan beskrives som en lang tandforsynet tunge, som river eller flænser maden i småbidder.
Blæksprutternes videnskabelige navn Cephalopoda (hovedfødder) hentyder til, at armene med sugekopper udspringer fra munden på undersiden af hovedet. Man kunne på sin vis godt kalde armene hos disse formidable rovdyr for ”superlæber”.
Blæksprutter kan med deres enestående arme løfte genstande, der vejer 20 gange deres egen vægt (fx dækglas på akvarier, inklusive akvarielampe). De tiarmede blæksprutter har to lange specialiserede fangarme, der hurtigt kan skydes frem og fange et bytte, som derefter føres ind mod munden. Man har for nylig opdaget, at visse dybhavsblæksprutters mærkelige sugekopper er udviklet til sofistikerede små lamper og anvendes for at...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også