Blæksprutter
– havets tryllekunstnere
Blæksprutterne, der desuden bærer det videnskabelige navn Cephalopoda, tilhører bløddyrenes række, og de er rent faktisk beslægtet med snegle og muslinger. De findes i alle salte have fra det lune vand ved ækvator til Arktis og Antarktis. De kan leve ved temperaturer så lave som minus to grader celcius. I havets vandsøjle er de repræsenteret over hele spektret lige fra tidevandszonen og ned til syv kilometers dybde, hvor de lever i konstant mørke. Mange arter er bundlevende, mens en del andre lever et pelagisk liv i de frie vandmasser.
Der findes forskere, som hævder, at alle blæksprutters samlede biomasse svarer nogenlunde til den samlede biomasse af alle havets fisk. Blæksprutter spiller en vigtig rolle både som føde og som rovdyr i havets fødekæde. De æder fisk, krebsdyr og andre bløddyr samtidig med, at de selv er en vigtig fødekilde for mange fisk, fugle og havpattedyr. Blæksprutter har en markant økonomisk betydning da de over store dele af verden anses for være en delikatesse på spisebordet. De fiskes med mange forskellige metoder – de jages med harpun, fiskes på snøre med blækspruttepilk og jigg, med net og ikke mindst med de berygtede lysfælder.
Mangfoldighed
Inden for blæksprutternes klasse regner man med, at der findes ca. 1000 nulevende arter. På hjemmesiden Ceph Base er der 786 registrerede arter, men der findes ret mange, som endnu ikke er videnskabeligt beskrevet. Flere og flere arter får dog et officielt navn hvert år. Den største mangfoldighed findes på lavt vand, hvor det Indiske Ocean og Stillehavet mødes. Størrelsen varierer fra centimeterstore miniputter til enorme tiarmede kæmpeblæksprutter, der kan blive 18 meter lange inklusive armene.
Blæksprutterne består lidt forenklet af tre hovedgrupper. De ottearmede blæksprutter, de tiarmede blæksprutter, inklusive sepia-blæksprutterne, og de besynderlige nautiler. Videnskaben inddeler blæksprutterne i to underklasser. De firgællede nautiler (Nautiloidea) og de togællede otte- og tiarmede blæksprutter (Coleoidea).
Mick Jagger med næb
Blæksprutterne er udrustet med et hårdt papegøjelignende næb. De fleste arter har desuden en såkaldt radula, en raspetunge, der kan beskrives som en lang tandforsynet tunge, som river eller flænser maden i småbidder.
Blæksprutternes videnskabelige navn Cephalopoda (hovedfødder) hentyder til, at armene med sugekopper udspringer fra munden på undersiden af hovedet. Man kunne på sin vis godt kalde armene hos disse formidable rovdyr for ”superlæber”.
Blæksprutter kan med deres enestående arme løfte genstande, der vejer 20 gange deres egen vægt (fx dækglas på akvarier, inklusive akvarielampe). De tiarmede blæksprutter har to lange specialiserede fangarme, der hurtigt kan skydes frem og fange et bytte, som derefter føres ind mod munden. Man har for nylig opdaget, at visse dybhavsblæksprutters mærkelige sugekopper er udviklet til sofistikerede små lamper og anvendes for at...
