Buskhoved

Buskhovedet findes i Nordatlanten og langs Europas og Canadas kyst. Fisken kan findes langs hele den norske kyst, ved Island og langs det meste af kysten ved de britiske øer. I Danmark forekommer arten sporadisk og i Sverige findes den især langs kysten af Bohuslän, mens enkelte fund er gjort helt ned i Øresund. Man har truffet drivende yngel i den sydvestlige Østersø, men aldrig voksne dyr. Buskhovedet bliver op til 30 cm lang, men er som regel betydeligt mindre. Det har en langstrakt, åleagtig krop, som er sammentrykt fra siderne. Farven varierer fra brunmarmoreret til næsten sort. Næsten hele ryggen dækkes af én lang rygfinne. De forreste rygfinnestråler har lange busklignende udvækster, især hos hannen lige inden legen om efteråret. Det mest karakteristiske kendetegn hos et buskhoved, er de buskede vedhæng over øjnene. Dette adskiller det fra alle andre nordiske fiskearter.

Buskhovedet træffes sædvanligvis på 10-40 meters dybde, men forekommer jævnligt ned til cirka 200 meter. Derimod ser man dem aldrig i tidevandszonen. Det lever først og fremmest på sten- og klippebund, hvor det gerne søger beskyttelse mellem stenene eller i dybe klipperevner. Arten er relativt almindelig i skibsvrag, da disse byder på en masse hulrum og sprækker, hvor det kan gemme sig. I gemmestedet hviler det på bunden og støtter sig på de små bugfinner. Fisken er stedfast og man finder den ofte i par, som holder til i samme klipperevne i mange år. Om vinteren fra december til marts kan de træffes langt fra sommerens tilholdssted. Føden udgøres af forskellige hvirvelløse dyr så som små krebsdyr, bløddyr og havbørsteorme.

De karakteristiske gevækster over øjnene og duskene på de forreste rygfinnestråler bliver ekstra store om efteråret lige inden legen. Det gælder især for gamle hanner, hvor rygfinnens vedhæng kan blive så lange, at de hænger ned langs kropssiden. Ved de forreste rygfinnestråler dannes desuden opsvulmet kirtelvæv. Kirtlerne afgiver sandsynligvis stoffer, som virker tiltrækkende på hunnerne. Legen finder sted om efteråret og om vinteren fra oktober til januar. De transparente, runde æg er cirka 2,5 millimeter i diameter og afsættes på stenbunden eller i omgivende bevoksning. Man mener, at æggene vogtes af hannen eller hunnen, måske af begge forældre sammen. Æggene klækker efter fem til seks uger og larverne er da cirka 10 mm lange. Den nyklækkede yngel svæver frit i vandet i en periode inden de til slut slår sig ned på bunden og begynder at leve som forældrene.