Caribien

- Cuba

Af Jesper Kjøller

Cuba er den største ø i Vestindien. Mod nord grænser landet til Atlanterhavet, og mod syd glimter det Caribiske Hav indbydende. Cubanerne selv fremstiller ofte øen som en kæmpe krokodille, der strækker sig fra Guntanamo-provinsen i øst til Pinar del Rio i vest. Krokodillen stikker sit hoved ind den Mexicanske Golf i gabet mellem Florida og Yucatan-halvøen. Cubas kolossalt lange kystlinie og de utallige øer, skær og cayos giver så mange dykkemuligheder, at man kunne bruge hele sit dykkeliv på at udforske stederne.

Regeringsbyen Havana er en gigantisk oplevelse i sig selv. Og der er næppe mange andre hovedstæder, der kan prale af at have så god dykning lige midt i byen. Du kan således dykke blandt spanske galeoner, hajer og koraller om formiddagen og om eftermiddagen slentre rundt blandt fantastisk koloniarkitektur og klassiske amerikanerbiler, mens du lytter til vaskeægte salsamusik, der brager ud fra baggårdene. Der er fem dykkercentre i byen og det er ikke usædvanligt at se Cubanerne selv hoppe i vandet fra den legendariske strandpromenade Malecón for at få sig et dyk eller hente en hummer op til aftensmaden.

Jomfruelig

En af Cubas største attraktioner er landets dykkemæssige uberørthed og jomfruelighed – ikke mindst set i forhold til de fleste andre vestindiske destinationer. På trods af, at Castro & Co. efter sovjetimperiets fald har været tvunget til at satse benhårdt på turisme i stedet for sukkerproduktion, er det stadig kun relativt få dykkere, der finder vej til øen. Ikke mindst fordi amerikanernes embargo lukker for turiststrømmen fra USA. Men de mest eventyrlystne yankees trodser alligevel forbuddet og tager til Havana via fx Mexico eller Canada. Manglen på turister i almindelighed og amerikanere i særdeleshed, betyder at du finder de fleste dykkesteder i fremragende stand, og at prisniveauet i øvrigt er dejlig lavt.

Cubas placering og historie gør desuden, at der i de omkringliggende farvande hviler en mængde sunkne spanske galeoner. Landet menes at have verdens største koncentration af endnu ikke opdagede skatteskibe, så hvis du har lidt guldfeber, er Cuba stedet. Der er så meget guld at finde, at ”den skæggede”, som cubanerne kalder deres leder, har sat skattejagten i system. Det statslige bjærgningsselskab Carisub bjærger hvert år værdier for omkring 1 million US-dollars og supplerer dermed den betrængte cubanske planøkonomi med et væsentligt bidrag.

Selv om du sagtens kan dykke i Havana og i turistghettoen Varadero, der ikke har meget med det autentiske Cuba at gøre, findes den bedste dykning langs øens sydkyst, hvor vandet er dybere og varmere, og artsrigdommen er større i forhold til i Atlanterhavet.

Man kommer rundt på øen enten ved at flyve indenrigs, eller ved at køre på Cubas autopistaer, hvilket kan være en oplevelse i sig selv. Vejene er hullede og dårligt vedligeholdte, men til gengæld har du dem stort set for dig selv. Cubanerne har ikke råd til at fylde brændstof på deres biler, så det er kun få, privilegerede privatbilister eller regeringskøretøjer, der rejser længere strækninger på øens vejsystem. Overalt langs vejene står mennesker, der venter på at blive samlet op, når et statsejet køretøj kommer forbi. De skal nemlig stoppe og samle blaffere op, så de ikke kører med tomme sæder – et sympatisk system, der dog ikke der ud til at virke i praksis. Overalt står der cubanere og venter – tålmodig køkultur synes at høre med til planøkonomi.

...