DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Rejse  Resa
Curaçao – caribiske kontraster
Curaçao – caribiske kontraster
Curaçao – caribiske kontraster
Curaçao – caribiske kontraster
Curaçao – caribiske kontraster
Curaçao – caribiske kontraster
Curaçao – caribiske kontraster
Curaçao – caribiske kontraster
På Curaçao er der to vrag efter bugserbåde. Sabah er det nyeste og hun en sænket med vilje.
Curaçao – caribiske kontraster
En stime soldaterfisk har sit permanente tilholdssted under det klassiske vrag The Tugboat. Et perfekt dykkested også for snorklere.
Curaçao – caribiske kontraster
Captain Goodlife fridykker på det omvendte vrag, der ligger lige uden for hans dykkercenter.
Curaçao – caribiske kontraster
Curaçao – caribiske kontraster

Curaçao

– caribiske kontraster

Tekst Fredrik Isakson Foto Martin Örnroth
I lang tid var Curaçao Vestindiens svar på Tyren Ferdinand. Man havde ikke lyst til at stange med de andre øer for at få opmærksomhed. Det behøvede man nu heller ikke, idet Curaçao havde andre indtægtskilder. Men nu har Ferdinand taget sit sidste snif på blomsterengen. I dag vil man vise omverden, at det er en destination, man skal regne med. Vi rejste til det sydlige Caribien for at udforske øen, som både vil være ægte og anderledes.

Vi følger kæden ned til dækket på vraget efter Superior Producer, som ligger uden for havnen i Willemstad på Curaçao. Vi stopper op på omtrent 30 meters dybde og ser hvordan det sunkne fartøj strækker sig bort i disen. De åbne lasteluger gaber sort mod det blå og længst borte aner jeg overbygningen. Vi glider over det sunkne fartøj og leder efter fotomotiver. Jeg finder en sted, hvor jeg kan kikke gennem en åbning, og for at stabilisere mig, tager jeg fat i en del af fartøjet. Det skulle jeg ikke have gjort. Årsagen til den gode regel om aldrig at røre noget, når man dykker, har sat sig klare minder i min højre hånd. Metaloverfladen som så nogenlunde bar ud, viser sig at være dækket af små brændende hydroider, der efterlader sig grimme spor i et par af fingrene. Langsomt begynder fingrene at svulme op og en stærk svien breder sig. Som straf for min tåbelige adfærd måtte jeg gå med hævede og sviende fingre i fire dage.
Det hindrede mig dog ikke i at nyde resten af vraget. Det er et typisk Anders And-vrag, som står opret på bunden. De der har dykket ved Eldaren i Stockholmsområdet vil synes, at de har set vraget før. Den største forskel er sigten og koralvæksten. Lastrummet er helt åbent og det er let at glide ned og se om der står nogen store fisk i mørket. Et par soldaterfisk glor med store øjne på mig, da jeg glider ned og lyser ind under kanten.
Superior Producer sank i 1977. Hun vejer 3000 tons og var på vej fra Curaçao med fyldte lastrum. Fartøjet var lastet over sikkerhedsgrænsen med T-shirts, jeans, sprut og elektronik, som skulle sælges på Isla Margarita ud for Venezuelas kyst. Superior Producer nåede kun lige at forlade havnen, inden hun sank. Nysgerrige tømte hurtigt vraget for alt interessant og nogle dage senere kunne man i Willemstad købe varerne til nedsatte priser. Vi nåede kun et besøg på vraget, men Superior Producer er helt klart flere dyk værd.

Slavekoloni
For mig tager det nogle dage. Det er som en langsom forelskelse. Øen og jeg ser hinanden lidt an. Skal vi acceptere hinanden for dem vi er? Langsomt vokser tillid og glæde frem i vores forhold. Varmen og de glade smil hos dem, jeg taler med, får langsomt fat. Men forholdet kræver arbejde. Øen viser ikke hele sin charme, hvis du ikke anstrenger dig lidt.
I begyndelsen kan indbyggerne virke lidt reserverede, men det er bare deres stolthed som skinner igennem. Curaçao var i en lang periode det sted, hvor slaverne først ankom fra Afrika. De fleste fra Curaçao behøver ikke gå så mange generationer tilbage for at finde en slægtning, som kom med slaveskibet. Tag en dag uden dykning og besøg slavemuseet Kura Hulanda i Willemstad. Det bliver garanteret et besøg, som maner til eftertanke. Det sidste slaveskib må have forladt øen for længe siden, men for indbyggerne lever historien i allerhøjeste grad videre.

Willemstad
Hovedstaden er smuk og grim på samme tid. De gamle kolonihuse lyser op i...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også