DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
Cypern – mere end Zenobia
Mange steder er bunden ret gold, så det er især fisk, grotter og ens dykkemakker, der bliver motiv.
Cypern – mere end Zenobia
Cypern er ikke bare feriedykning. Der er også gode muligheder for teknisk dykning.
Cypern – mere end Zenobia
Har man glemt at vaske hænder inden dykket på Zenobia, får man endnu en chance.
Cypern – mere end Zenobia
Den smukt dekorerede skriftbars (Serranus scriba) bevogter sit revir.
Cypern – mere end Zenobia
En stime gulstribede havruder (Sarpa salpa) lyser op i vandsøjlen.

Cypern

– mere end Zenobia

Tekst og foto Jesper Kjøller
Selv om Cypern især er kendt for dykningen på det enorme vrag Zenobia, kan man faktisk hoppe i vandet næsten hvor som helst på Middelhavets østligste ø og få sig et kystdyk i det klare, lune vand.

Lige siden kærlighedsgudinden Afrodite i følge sagnet steg op fra bølgerne et eller andet sted mellem Limassol og Pafos, har Cypern været kendt som kærlighedens ø. Som rendyrket dykkedestination kan øen dog ikke helt spise kirsebær med Middelhavets allerbedste undervandsdestinationer, og havde det ikke været for et vist lastbilfyldt skibsvrag ved navn Zenobia, ville Cypern næppe overhovedet dukke op på radaren, når der planlægges dykkerejser. Men Zenobia er til gengæld så imponerende et vragdyk, at det alene retfærdiggør en rejse til øen, og skulle man være taget til Cypern for bare at holde lidt afslappende familieferie i solen og samtidig dykke lidt, vil man have stor fornøjelse af det klare vand på de lettilgængelige stranddyk langs de klippefyldte kyster.
Den strategiske beliggenhed i det østlige Middelhav har givet øen en spændende og mere end 7000 år lang historie. Begivenhederne har været præget af konstante besættelsesmagter, der på skift har haft herredømmet. Ægypterne, grækerne, romerne og til sidst englænderne har holdt Cypern i skak, indtil øen endelig opnåede selvstændighed i 1960. Dog har den nordlige del af Cypern siden 1974 været under tyrkisk kontrol.

Dronningen
Zenobia var oprindeligt en syrisk dronning, der levede i det tredje århundrede, men mon ikke de fleste dykkere i stedet tænker på et af verdens bedste vragdyk, når de hører navnet? Ægypten har Thistlegorm, Sudan har Umbria, USA har Andrea Doria og Oriskany, Grækenland har Britannic ... og Cypern har Zenobia. Hvilken indbyrdes rangordning disse berømte vrag skal anbringes i, må være en smagssag, men der er ingen tvivl om, at Zenobia hører til i denne kongerække.
Zenobia var en 12.000 tons tung roll on/roll off-færge, der blev bygget af Kockums i Malmö i 1979. I juni 1980 udviklede det 172 meter lange fartøj en fejl i det computerstyrede stabilitetssystem og hun fik en mindre slagside. Besætningen og passagererne blev evakueret, og man begyndte at bugsere skibet tættere på land. Zenobia ankrede op ud for Larnaca, mens man prøvede at rette hende op. Efter fem dage åndede alle lettede op – hun var reddet ... troede man. Hendes last, der bestod af 104 lastbiler og en enkelt personbil, forskubbede sig pludselig faretruende, og hun begyndte at tage vand ind. Snart stod hun ikke til at redde – Zenobia sank og lagde sig til rette på 42 meter. Det er stadig uklart hvorfor det skete.

Perfekt vrag
Zenobia hviler i dag blot få sømil fra havnen i Larnaca. Hun ligger næsten optimalt, set fra et dykkesynspunkt, selv om det naturligvis havde været bedre, hvis hun ikke havde lagt sig på siden. Men dybden er perfekt. Sigten er som regel fremragende og man ser tydeligt vraget fra overfladen 18 meter nede, når dykkeskibet Queen Zenobia lægger til ved forankringsbøjerne.
Dykkere med lidt rutine kan få sig et imponerende vragdyk på oversiden af det enorme fartøj, hvor dybden kun er 18-20 meter. Lidt...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også