Dødningehånd

Dødningehånden er et koraldyr, nærmere bestemt en blødkoral. Til forskel fra de revbyggende koraller, mangler alle blødkoraller et hårdt kalkskelet. Inde i blødkorallerne findes dog nogle stabiliserende, mikroskopiske små kalkelementer, som kaldes for skleriter. Blødkorallerne deles ind i et antal forskellige undergrupper. Dødningehånden tilhører en grupper, der kaldes ottearmede læderkoraller, Alcyonacea. Der findes kun ganske få arter fra denne gruppe koraller i Skandinavien.

De allerfleste koraller er kolonier af mange enkeltindivider, som kaldes polypper. Polypperne får til tider dødningehånden til at se det ud som om den er omgivet af en hvid eller transparent luv. Polypperne kan trække sig tilbage og når det sker, forsvinder ”luven”, så korallen bliver glat. En dødningehånd er en koloni af mange polypper, som eksisterer sammen. Hver enkelt polyp har sine egne små tentakler og sin egen mund. Polypperne fanger dyreplankton med tentaklerne, for eksempel små vandlopper. Hver polyp kan fange sin egen føde, men der er forbindelser mellem de enkelte polyppers mavehuler, hvilket betyder, at hvis kolonien fanger bytte i den ene ende, men ikke i den anden, så fordeles næringsstofferne til hele kolonien.

Lammende

Dødningehånden og de andre koraldyr tilhører en større dyregruppe, som kaldes for polypdyr. Til polypdyrene hører foruden koraldyrene, også hydrozoerne, goplerne og ribbegoplerne. Ligesom alle andre polypdyr, har dødningehånden nældeceller, som gør, at de kan dræbe eller lamme deres bytte. Nældecellerne hos en dødningehånd er dog så svage, at vi mennesker ikke mærker, at de kan brænde. For små planktonorganismer er giften derimod lammende eller decideret dræbende.

Nældecellerne sidder koncentreret på polypperne. Hver nældecelle indeholder en eller flere mindre dele, som kaldes for nældekapsler. Nældekapsler fungerer i store træk som en harpun. De har en aftrækker og en tråd, som kan slynges ud og trænger ind i offeret som en pil. Aftrækkeren kan udløses såvel kemisk som mekanisk og når dette sker slynges tråden ud. Når den spidse tråd trænger ind gennem huden, injiceres en gift, som lammer eller dræber byttedyret. En nældekapsel, som er udløst er brugt og kan ikke anvendes igen. Nældecellerne må derfor hele tiden danne nye nældekapsler, da de konstant forbruges, når polypperne fanger føde.

Elsker strøm

Da en dødningehånd ikke kan flytte sig rundt, er kolonien afhængig af, at havets strømme transporterer tilstrækkeligt med føde til de mange polypper. Jo større mængde vand som passerer forbi en dødningehånds polyp, desto større er chancen for, at den lille polyp finder noget spiseligt. Derfor foretrækker dødningehånden at sidde, hvor der er strømfyldt. Kraftigt strømeksponerede klippevægge kan til tider være helt dækket med dødningehånd. Hvis strømmen er svag, bliver der mindre føde til polypperne....