DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Viden  Vetenskap
DAN – Hvad sker der på vej op?
DAN – Hvad sker der på vej op?
1 af 1

DAN

– Hvad sker der på vej op?

Af Dr Frans J Cronje, Executive & Medical Director / DAN Sydafrika
DAN Europe har studeret opstigninger og effekten af dybe stop.

Fritidsdykningens medicinske aspekter kan opdeles i to store forskningsområder: boblerelaterede og ikke-boblerelaterede. DAN forsker inden for begge felter. Der løber i øjeblikket to brede internationale studier. Dive Safety Laboratory (DSL) forsker i problemer omkring boblerne. Project Dive Exploration (PDE) interesserer sig for spørgsmål, hvor bobler ikke er indblandede.
Boblerelaterede problemer har som regel med dekompression at gøre. DSL undersøger både hvad, som sker, når alt går godt og hvorfor det en gang imellem går galt.
Den eneste måde at beskrive og forudsige komplicerede forløb i kroppen, er at forenkle dem. Man kan tilnærme værdier for optagelse og udskillelse af gasser med hjælp af matematiske formler og modeller, som normalt omtales som algoritmer. Men det er vigtigt at være bevidst om, at disse algoritmer er baserede på teoretiske beregninger. De indebærer, at vi forenkler virkeligheden – ofte alt for meget. Algoritmer afspejler ikke nødvendigvis det, som faktisk sker i kroppen.

Haldane igen
Med dekompressionsalgoritmer prøver vi at finde en forenklet beskrivelse af hvordan inerte gasser (som fx nitrogen og helium) optages i, transporteres i og udskilles fra kroppen. Vi opdeler hændelsesforløbet i fem trin:

  • Ved øget tryk i omgivelserne optager kroppen inerte gasser.
  • Ved mindsket tryk i omgivelserne udvaskes gasserne igen – selv om det sker langsommere.
  • De inerte gassers partialtryk i vævet kan blive højere end i omgivelserne. Derved opstår overmætning i vævet.
  • I visse situationer kan overmætning resultere i, at der dannes gasbobler.
  • Disse bobler kan give symptomer eller skader.

De fleste dykkere ved, at dekompressionsmodellerne taler om langsomme og hurtige væv. Det indebærer, at forskellige væv optager og afgiver nitrogen med forskellige hastigheder. De hurtige væv (dem med stor blodgennemstrømning) er mere tilbøjelige til at blive overmættede ved typisk fritidsdykning.
Allerede i 1908 fremsatte John Scott Haldane sit berømte princip til at undgå dekompressionsskader. Dykkeren må i ét skridt gerne halvere trykket, men så heller ikke mere. Derefter skal de lave et stop på dette tryk for at skille sig af med overskydende gas. Gennem årene er halveringsprincippet blevet modificeret. Nye regler for opstigning gav dykkerne mulighed for mere overmætning i de hurtige væv end det oprindelige princip tillod. Man forlod den universelle regel om halvering for alle vævstyper. I stedet har man indset, at trykreducering til en fjerdedel var sikker for de hurtige væv. Dilemmaet er, at reglerne ikke har løst problemet med trykfaldssyge. Hele 57,6 procent af tilfældene af trykfaldssyge rammer dykkere, der har fulgt tabellerne og ikke lavet nogen fejl. Det hjælper med andre ord tilsyneladende ikke at adlyde tabellerne blindt – sat lidt på spidsen.

No bubbles, no troubles
Nu kommer vi...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også