DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

De mindste bobler
1 af 1

De mindste bobler

Tekst: Jesper Kjøller Grafik: Charly Nielsen

Du har sikkert hørt den om, at man kan kontrollere sin opstigning ved ikke at stige hurtigere op, end sine mindste udåndingsbobler. Men er det en hårdnakket dykkermyte eller er der noget om snakken?

Dogmet om, at boblerne kan hjælpe med at kontrollere din opstigning, bygger på den formodning, at de mindste bobler stiger mod overfladen med en hastighed, der er mindre end 18 meter i minuttet. Det er som bekendt den maksimale opstigningshastighed. Men der er en række problemer, der faktisk gør princippet ubrugeligt i praksis.
Anvender vi Boyles lov, der siger noget om sammenhængen mellem volumen og tryk, er det tydeligt, at de små bobler i udåndingsluften ikke bliver ved med at være små. Så snart de er ude i vandet, vil de stige. Efterhånden som trykket falder, øges deres volumen og dermed deres hastighed i færden mod overfladen og det foregår gradvist hurtigere og hurtigere – jo større bobbel, desto større hastighed.
Derfor bliver din opstigning let for hurtig. Uanset hvilken bobbel, du vælger, vil den snart bevæge sig hurtigere end de 18 meter i minuttet, og du skal til at finde en ny, og en ny.
Desuden er 18 meter i minuttet faktisk for hurtigt. Mange tabeller og computere er baseret på langsommere opstigningshastigheder, og de fleste er enige om, at en hastighed på 10 meter i minuttet er meget sikrere; der kan boblerne ikke være med.
Prøv denne øvelse, for at sætte opstigningshastigheden lidt i perspektiv. Afmærk en distance på 18 meter på gaden eller i en indkørsel. Prøv så at tilbagelægge strækningen på 60 sekunder. Prøv derefter at være omkring to minutter om den samme tur. Tæl 1001, 1002, 1003, osv. og gå omkring 15 cm for hver gang du tæller. Så vil du på to minutter have bevæget dig omkring 18 meter. Hvis du gennemfører denne øvelse, vil du for alvor forstå hvor langsomt 10 meter i minuttet faktisk er.
Der er mange computere, der anvender differentierede opstigningshastigheder afhængig af dybden. Det betyder, at de accepterer en hurtigere hastighed i starten af opstigningen og en gradvist langsommere efterhånden, som du nærmer dig overfladen. Husk på, at den største relative trykforskel er mellem fem meter og overfladen. Det er farezonen. Du skal være speciel omhyggelig med at stige langsomt op på de sidste fem meter. Gerne endnu langsommere end 10 meter i minuttet. Sikkerhedsstoppet er med til at kontrollere den sidste bid af opstigningen. Ud over, at du ligger og afgasser ophobet nitrogen, hjælper sikkerhedsstoppet dig også med ikke at komme for hurtigt op, fordi du sigter efter de fem meter og ikke overfladen. Risikoen for en ukontrolleret opstigning på de sidste meter er elimineret. Når du har gennemført stoppet (gerne længere end tre minutter), kan du være ekstra omhyggelig med at stige langsomt mod overfladen mens du kigger og lytter efter eventuelle farer
Hvis du anvender din computer eller tabel konservativt, laver langsomme og kontrollerede opstigninger og udfører lange sikkerhedsstop, vil du effektivt begrænse dannelsen af nitrogenbobler.
Så glem alt om at kigge på dine udåndingsbobler. Se i stedet på din computers indikation af opstigningshastigheden, og lær selv at bedømme...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også