Delfiner
- Myten lever
Delfin viden
Og gud sagde: Lad der blive lyd! Og der blev lyd. Sådan ville skabelsesberetningen nok lyde, hvis den blev fortalt af delfiner. Lyd transporteres over fire gange hurtigere i vand end i luft, og over længere afstande. Derfor er det ikke underligt, at høresansen er den vigtigste af delfinernes sanser. Delfiner har også et udmærket syn, både under og over vand, men i dårlig sigt har de ikke megen glæde af det. Delfiner har ikke noget ydre øre, kun en forbavsende lille øreåbning, der fører ind til en øregang, som ender blindt. Herfra fortsætter en smal streng til delfinens indre øre. Men også underkæben fungerer som en del af høreorganet. I underkæben findes en oliefyldt kanal, der fungerer som lydleder. Bagest på underkæben er et papirtyndt område, et lydvindue, hvor lyden ledes igennem til det indre øre.
Delfiner har en fabelagtig hørelse. De kan høre hele spektret fra de lave frekvenser, som en svømmende fisk frembringer, helt op til lydbølger på over 250.000 hertz. Til sammenligning kan mennesket ikke høre lyde på over 20.000 hertz.
Ekko
Delfiner benytter sig af ekkolokalisering, når de skal finde og opspore bytte i dårlig sigt. En delfin kan ved hjælp af denne sans lokalisere et objekt på størrelse med en tennisbold på 100 meters afstand. Ekkolokaliseringen foregår ved, at delfinen udsender kliklyde med en bestemt frekvens. Når lyden rammer et objekt, reflekteres den til delfinens øre, der sender en impuls videre til hjernen, hvor signalet tolkes. Delfiner ’ser’ ved hjælp af ekkolokalisering. Delfiner er også i stand til at ’kigge’ ind i kroppen hos artsfæller eller byttedyr. Hvad de bruger denne evne, til er uvist. Måske er det bare en del af den måde de opfatter verden på, ligesom når nogle insekter opfatter ultraviolet lys.
Delfiner har ingen stemmebånd. De frembringer lyd ved hjælp af luftrøret, der fører fra åndehullet oven på hovedet, via næsehulen til lungerne. Bag delfinens bule i panden findes et oliefyldt organ, der kaldes melonen. Den samler eller spreder de lyde, som dyret udsender. Delfiner ændrer ofte frekvensen af kliklydene afhængigt af, hvad de vil undersøge. Lyde med lav frekvens transporteres længere under vandet. Kliklyde med høj frekvens giver et mere præcist billede, og benyttes når delfiner jager byttedyr på nært hold. I naturen udsender delfiner med jævne mellemrum lyde med en frekvens på omkring 7.000 hertz. Man mener, at denne lyd fungerer som et ekkolod, der hjælper delfinen til at danne sig et billede af omgivelserne.
Delfiner er i stand til at paralysere byttedyr, fx en fisk, ved hjælp af chokbølger, så de er nemmere at snuppe. Det sparer energi i forhold til, at den større delfin skulle jage rundt efter en mindre og mere adræt fisk. Delfiner kan gøre det på to måder. Den ene måde er ved hjælp af kraftige haleslag. Den strategi benytter spækhuggere sig fx af, når de jager sildestimer. Men delfiner er også i stand...
