DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Udstyr  Utrustning
Den lukkede afdeling – 2. del de tre grundtyper
Den lukkede afdeling – 2. del de tre grundtyper
Den lukkede afdeling – 2. del de tre grundtyper
Udefra ligner de tre forskellige rebreathertyper hinanden – men der er faktisk stor forskel på dem, når det kommer til stykket. Her er det Drägers rekreative SCR.
Den lukkede afdeling – 2. del de tre grundtyper
Udefra ligner de tre forskellige rebreathertyper hinanden – men der er faktisk stor forskel på dem, når det kommer til stykket. Her er det Divex oxygenrebreather.
Den lukkede afdeling – 2. del de tre grundtyper
Udefra ligner de tre forskellige rebreathertyper hinanden – men der er faktisk stor forskel på dem, når det kommer til stykket. Her er det AP Valves Evolution CCR.
Den lukkede afdeling – 2. del de tre grundtyper
Oxygenrebreatheren er den enkleste af de tre typer– faktisk så enkel, at man relativt let kan bygge sin egen hjemme på køkkenbordet.
Den lukkede afdeling – 2. del de tre grundtyper
Princippet i en halvlukket rebreather stadig relativt simpelt og en SCR anvendes inden for fritidsdykningens grænser. Der er ingen elektronik, der kan gå i stykker, men den er heller ikke så effektiv som en CCR.
Den lukkede afdeling – 2. del de tre grundtyper
Den hellukkede rebreather er den mest komplicerede, men også den mest effektive af de tre typer. Der findes mange modeller på markedet, og der kan være store designforskelle i praksis.

Den lukkede afdeling

– 2. del de tre grundtyper

Af Jesper Kjøller illustrationer Charly
I sidste udgave kunne du læse, at der findes tre grundlæggende typer af rebreathere samt noget om historien bag udviklingen af lukkede scubasystemer. Denne gang går vi mere i detaljer med de tre typer og kigger på deres fordele og ulemper.

”Jeg har en plan. Vi skal bruge en støvsugerslange, en kagedåse, et motorcykelhjul, en håndfuld kalk, en ildslukker og en flødebolle med kokos”. Det lyder grangiveligt som Egons indkøbsliste til endnu et listigt kup i en Olsen Banden-film, men faktisk kunne disse komponenter sagtens udgøre bestanddelene i en hjemmelavet rebreather.
Støvsugerslangen kunne modificeres til åndingsslangerne på rebreatheren. De skal bare have nogle envejsventiler monteret, så gassen løber den rigtige vej rundt i systemet. Kagedåsen kan indeholde kalken, der renser CO² i udåndingsluften. Fra motorcykelhjulet henter vi en gummislange, der kan fungere som modlunge og ildslukkeren modificeres, så den kan indeholde det oxygen, vi har brug for til at supplere åndingsloopet efterhånden som vi forbruger oxygen. Nu mangler vi bare et mundstykke og et seletøj, så vi kan bære systemet, og vi har en rebreather! Og flødebollen med kokos? Okay, den skal ikke bruges til noget. Den spiser vi bare...
Det er vel kun de færreste, der har overvejet at bygge deres egen scuba-enhed til brug med åbent system, mens en rebreather faktisk er så enkel, at det kan lade sig gøre at konstruere en hjemme på køkkenbordet – selv om det næppe er en god idé til seriøs brug. Det tjener blot til at illustrere hvor simpelt grundprincippet i en basal rebreather er.
Prøv at google ”homemade + rebreather” og du vil se opskrifter på talrige mere eller mindre levedygtige MacGyver-konstruktioner.

Oxygenrebreatheren
Den fundamentale forskel på de tre rebreather-typer, er den måde hvorpå de doserer gas i loopet og om de overvåger eller ikke overvåger oxygenkoncentrationen i loopet.
Oxygenrebreatheren er den enkleste form for rebreather, og det er også den, der historisk er udviklet først. I oxygenrebreatheren finder vi alle grundbestanddelene i enhver rebreather: et loop, en scrubber-enhed, der absorberer CO², en modlunge og en gasflaske. Systemet forsynes af en flaske ren oxygen, der erstatter det oxygen, dykkeren forbruger undervejs i dykket.
Da der ingen inert gas (fx helium eller nitrogen) er i loopet, straffes dykkeren ikke med nogen dekompression, uanset dykkets længde eller dybde.
Nogle oxygenrebreathere tilføjer oxygen til loopet i et konstant flow, andre har en demandventil. Den åbner, når der er forbrændt så meget oxygen, at volumenet i loopet falder og der er behov for mere af det. Hastigheden skal nøje afstemmes til den hastighed hvormed dykkerens stofskifte forbruger oxygenet. Men det kan ændre sig i løbet af dykket på grund af arbejdsbelastningen. Derfor kan enheder, der automatisk føder systemet med oxygen ved en fast hastighed, komme til at blæse for meget oxygen i loopet, hvilket nødvendiggør, at der lukkes overskydende gas ud af loopet igen – og det giver både bobler og spild. Omvendt kan der også være underskud af oxygen i perioder med hård belastning, hvilket kan løses ved, at dykkeren manuelt tilføjer oxygen til...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også dit eget dykkermagasin 20 gange om året ved at abonnere her: DYK NetMag

Læs også