DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
Djiboutis hvalhajer – nærkontakt med havets største fisk
Hvalhajen er ikke just en hurtigsvømmer, men det kræver alligevel sin mand at følge med. Den svømmer med hele kroppen og der bliver flyttet noget vand, når den tager fat .
Djiboutis hvalhajer – nærkontakt med havets største fisk
Set forfra er hvalhajen blot én stor mund. Får den ved en fejl skovlet fremmedlegemer indenbords – som fx de allestedsnærværende svømmekrabber – bliver de prompte spyttet ud igen.
Djiboutis hvalhajer – nærkontakt med havets største fisk
Når hvalhajerne finder et rigtigt godt sted at guffe i sig, stiller de sig i en vinkel og skovler vand gennem gællerne. I den situation er de lettere at fotografere, da man ikke skal svømme for at holde trit med dem.
Djiboutis hvalhajer – nærkontakt med havets største fisk
De små gule lodsfisk frister en farlig tilværelse lige foran hvalhajen. De er nødt til at svømme hele tiden for ikke at blive slugt. I det øjeblik den åbner gabet, smutter de små fisk i dækning under hajen.
Djiboutis hvalhajer – nærkontakt med havets største fisk
Når hvalhajerne pludselig følges ad for en kort bemærkning, er det mere en tilfældighed. De tager normalt ikke meget notits af deres omgivelser.

Djiboutis hvalhajer

– nærkontakt med havets største fisk

Tekst og foto: Jesper Kjøller
Ingen ved med sikkerhed hvorfor, men hver vinter samles hvalhajer fra fjern og nær i havet ud for Djibouti – et lille østafrikansk land, som kun de færreste har hørt om. Tag med på hvalhajsafari i Tadjoura-bugten, hvor nærkontakten med havets største fisk er så godt som garanteret.

Iført vores snorkeludstyr går vi forventningsfulde om bord i en af de to glasfiberspeedbåde, der hænger efter Nemo, Djibouti Divers’ liveaboard. Vi er smurt ind i solcreme og har masser af vand med i båden. Om sommeren er dette område et af de varmeste steder på kloden, men her i december er temperaturen tålelige 35 grader.
Efter en halv times sejlads, sætter vi farten ned og vi begynder at spejde. Hvalhajerne opholder sig nogenlunde stationært inden for samme område i Tadjoura-bugten. Kunsten er blot at finde dem.
Først er jeg ikke sikker på, hvad egentlig vi kigger efter. Kan man se finnerne i overfladen? Vil vandet syde af sardiner og krill? Vil luftrummet være fyldt af måger, der dykker? Hvordan finder man en hvalhaj?
Men så pludselig er jeg ikke i tvivl! En rygfinne, der ville jage en permanent skræk i livet på enhver med hajparanoia, skærer langsomt gennem vandet tæt ved båden. Adrenalinen pumper – det er det her vi er rejst så langt for at opleve. Vi er blevet briefet om at glide forsigtigt i vandet og om ikke at plaske for meget, men det er der vist ingen, der husker – alle vælter hulter til bulter ud over rælingen. Jeg når lige at se skyggen af en mellemstor hvalhaj, der forsvinder ned i dybet…
Jeg ligger lidt i overfladen og spejder i alle retninger. Jeg har ikke fået taget et eneste billede. Tænk nu hvis det var det? Var det måske den eneste hvalhaj, jeg kom til at se på denne tur? Jeg svømmer lidt omkring, men der er intet at se.
Vi kravler op i båden igen i håb om at finde en mere medgørlig haj. Og snart ser vi endnu en og denne gang kommer jeg i vandet det rigtige sted, og når at skyde et par billeder af den. Jeg kæmper for at følge med og orker at holde trit med den i et par minutter, men så må jeg give op. Jeg stopper, mens jeg iagttager den majestætiske skabning, der forsvinder fuldstændig afslappet og med langsomme, uanstrengte bask med den enorme halefinne. Jeg tjekker hurtigt LCD-skærmen på mit kamera for at verificere, at jeg har fået veleksponerede billeder i kassen. Jo, det ser ok ud. Og så slår det mig pludselig. Jeg har lige set en hvalhaj! Ja, faktisk har jeg set to. Jeg kender folk, der har arbejdet professionelt med dykning i mange år, og som har 2-300 dyk om året uden nogensinde at have set en hvalhaj. Og nu har jeg ikke alene set to, men også taget – tilsyneladende udmærkede – billeder. Vi havde ellers fået at vide, at vi ikke måtte råbe, men jeg syntes et enkelt højlydt yes! var på sin plads.

Enten/eller
Tidligere blev det sydlige ægyptiske Rødehav betragtet som Deep South. Men det blev så overtrumfet af dykkere, der havde været i Sudan – Sudan var det virkelige Deep South... Men ser man på et kort, er Port Sudan kun halvvejs nede i Rødehavet. Næh, Djibouti – så kommer man ikke sydligere. Faktisk er vi her så sydligt, at vi er uden for det egentlige Rødehav, der normalt regnes for slut efter Bab el Mandeb. Tadjoura-bugten ligger i bunden af...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også