Down and under
– ekstrem huledykning i Australien
”Selvplageri på grænsen til masochisme”. Sådan beskrev Martyn Farr sit sidste besøg i et afsides område af Australien. Giftslanger og giftige edderkopper. Alt hvad der bevægede sig syntes at være dødsens farligt. Hvorfor overhovedet tage dertil? Og oven i købet vende tilbage? Fordi Nullarbor kan skryde med verdens mest spektakulære huledykning.
Taget sænker sig i en blød kurve og væggene forsvinder langsomt. Det stenede gulv falder ikke længere lige så stejlt. Vi er på 20 meters dybde og perspektivet åbner sig dramatisk. Vandet er lige så klart som luften i den øverste tørre grotte og jeg kan se ubegribeligt langt. Klippevæggene er gråligt cremefarvede og mit indtryk af salens enorme mål forstærkes ved synet af dykkerne spredt ud foran mig, som aftalt i dykkeplanen.
Chris Edwards svømmer 10 meter foran mig til venstre. Paul Axton cruiser af sted et stykke skråt til højre og Steve Marsh ligger i teten 30-40 meter fremme langs linen – omtrent midt i tunnelen. Gutterne har fået instruktioner om at holde sig mindst fem meter væk fra klippevæggene, så lyset fra deres slaveblitzer ikke brænder ud på billederne. Jeg fyrer det ene kameraskud af efter det andet. I mit stille sind beder jeg til, at alle fire blitzer fyrer samtidigt på i det mindste ét af billederne.
Nullarbor
I huledykningens hemmelighedsfulde verden er Nullarbor-sletten i delstaten Western Australia berygtet for sine lange og udfordrende dyk i fantastisk store tunneler. Men kun få dykkere besøger dem – og af gode grunde. Gudsforladt er nok den bedste måde at beskrive den vidstrakte kalkslette ved The Great Australian Bight. Nullarbor er en halvørken, to dages udmattende køretur mere end 2.000 kilometer vest fra Melbourne. Alternativet er en meget lang dags kørsel øst fra Perth.
Området ligger totalt isoleret og savner enhver form for infrastruktur og support til dykning, så besøgende skal være totalt selvforsynende. Man skal medbringe kompressorer, generatorer, så mange reservedele til alt, som man overhovedet kan have med, samt ikke mindst alt det drikkevand, man har brug for.
Turene dertil må altså planlægges som ekspeditioner. Firhjulstræk er en nødvendighed, men det er alligevel vigtigt at holde sig til hjulsporerne og være godt forberedt på ulykker, havari, sygdom eller skader. Nullarbor-sletten er ikke for tøsedrenge, men den er bemærkelsesværdig. Det er verdens mest vidtstrakte område udelukkende med kalksten og huleforskerne har indtil videre kun fået en lille forsmag på, hvad grotterne har at byde på. De har potentiale til at blive lige så vigtige for underjordens udforskere som Himalaya er for bjergbestigerne.
Jordoverfladen er varm, støvet, monotont ensformig og flad, men landskabet nede i undergrunden er det stik modsatte. 90 meter under den øde slette ligger enorme udfordringer for både eventyrere og videnskabelige forskere.
Trafikanter på Eyre Highway plejer at sætte klistermærker med Jeg har krydset Nullarbor på bilen. For dem er ødemarken ikke spor andet end en besværlig forbindelse mellem delstaterne Western Australia og South Australia. Men der er tegn på, hvad der gemmer sig under overfladen. Kraterlignende huller viser, hvor taget er styrtet sammen over huler dybt nede i undergrunden.
Kraterne er enorme og kegleformede....
