Dyk med Cousteau
– Guadeloupe er et lille stykke Frankrig i Caribien
Jeg befinder mig en kort sejlads fra Rocher de Malendure på Guadeloupes østkyst. Nærmere betegnet i Reserve Cousteau (Cousteau National Park). Vi er ankret op ud for Ilets Pigeon (Pigeon Islands) og lader os glide langs med revet sydpå, hvor vi, ifølge vores dykkeguide Frederic, vil møde selveste Jacques. Og ganske rigtigt. Efter ca. ti minutters dykning, dukker han op. Dog ikke med sin elskede røde tophue, men i form af en stor bronzeskulptur, der blev doneret til nationalparken i 2004. Ret surrealistisk at møde sådan et fremmedlegeme under vand. Jeg har dykket ved mange kunstige rev, men aldrig sammen med en skulptur. Vi kan ikke stå for fristelsen og giver ham en medbragt DYK-hue på.
Vi gør honnør til kommandanten og skyder et par billeder af det usædvanlige undervandstræf. Vi fortsætter mod syd i et landskab af store tøndesvampe, viftekoraller, hjernekoraller og brunkoraller. Fiskelivet er præget af små koralbarser, stimer af trevaller og enkelte franske kejserfisk. Og så selvfølgelig skildpadder – som senere skal vise sig at blive det hyppigste undervandsmøde på Guadeloupe.
Vi gør holdt ved Barracuda Point, dog uden succes i forhold til stedets navn. Men vi er nu også mest nysgerrige efter at nå dykkets vendepunkt. Der skulle efter sigende være en undersøisk kilde med udspring på ca. 25 meters dybde. Og ganske rigtigt. Pludselig ændrer bunden udseende. Den bliver nærmest rusten at se på, og vandet flimrer. Det er mere særpræget end egentlig kønt, er vi enige om, da vi sidder på dykkebåden og summer lidt over vores første dyk i Cousteaus tropiske baghave.
To sider af samme sag
Efter at have fløjet fra Paris, på tværs af Atlanten til Caribien, så lander man i Frankrig – igen. Guadeloupe er nemlig et fransk departement. Grande Terre, hvor hovedbyen Point-a-Pitre befinder sig, er dannet af forholdsvis flad kalkstensklippe, der mod øst afsluttes i Pointe de Colibris på Atlanterhavssiden med udsigten til den lille ø, La Dèsirade, hvor Columbus gik i land i 1494. Mod nord rejser kalkstensklippen sig majestætisk op i vejret. Helt ude på Pointe de la Garde Vigie kan man som en bedre opdagelsesrejsende stå med den fuldstændig uspolerede horisont foran sig. Vinden blæser som død og kritte – vi er ved Atlanterhavet, og der er ca. 3.000 kilometer startbane for en god vind!
Langs Grande Terres østkyst ændrer forholdene sig igen. Tempoet er nede på calme-calme, og man mærker den særlige stemning af sol, vand, sand og rom. Mod syd på Grande Terre står den på turisme, turisme – og lidt mere turisme. Det er her, du finder barerne, turistbådene, hustlerne og casinoerne. Så er du til highlife, jetoner og kæmpekatamaraner med kække dæksdrenge, så er det bare at slå dig løs. Det er fransk, det er caribisk, og det er absolut fedt – i mindre doser.
Anderledes står det til med naboøen Basse Terre, der er forbundet med Grand Terre via en lang tange. Basse Terre ligger på den vulkanske bjergkam,...
