DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Profil  Profil
Eric Börjesson – med fokus på undervandsverdenen
Eric Börjesson – med fokus på undervandsverdenen
Eric Börjesson – med fokus på undervandsverdenen
Eric Börjesson – med fokus på undervandsverdenen
Eric Börjesson – med fokus på undervandsverdenen
Eric Börjesson – med fokus på undervandsverdenen

Eric Börjesson

– med fokus på undervandsverdenen

Tekst Joakim Andersson Foto Atlantic Film
Beck, Vendetta, Sjön, Sprängaren, Klassfesten, Låt den rätte komma in, Allt flyter. Listen over svenske spillefilm og tv-serier, hvor undervandsfilmfotografen Eric Börjeson har befundet sig bag kameraet, er ved at blive rigtig lang. Og nu optræder han også på den internationale scene gennem sit arbejde som filmfotograf på Jacques Perrins Océans, en gigantisk produktion, som har stået på i fem år.

– Jacques har haft held til at visualisere sine drømme ud fra en følelsesbaseret fortælleform, beretter Eric.
Publikum føler virkelig, at de er en del af naturen, så de ikke bare betragter den. Det har stillet store krav til filmfotograferne, eftersom kameraerne skulle være midt blandt dyrene.
Eric har manøvreret højhastighedsscooter med monteret kamera under vandet for at filme inde i delfinflokke, han har konstrueret kameraer, som blev bugseret efter hurtige både for at få endnu mere fartfyldte billeder, og da de filmede hvaler, anvendte de radiostyrede helikoptere for at fange billeder, som aldrig tidligere er set. Når der har været krævet størst mulig kvalitet af filmsekvenserne, har Erics 35mm kamera været i brug, men han anvender naturligvis også digitale HD-kameraer.

Ekspedition Rødehavet
Man kunne tro, at det var naturligt for Eric Börjeson, at han skulle ende som undervandsfotograf. Han voksede op blandt regulatorer, dykkeflasker og filmkameraer i en dykkerfamilie med faderen Bengt Börjeson, som var pioner inden for svensk dykning. Han var nemlig med til at starte en af de første dykkerklubber i Sverige og indspillede filmen Expedition Röde Havet fra 1957. (Læs mere i DYK 4/2006 eller på dyk.dk). Men Eric ville prøve noget andet end at gå i sin fars fodspor. Film- og fotointeressen var blevet valgt, men han begyndte som stillfotograf. Han arbejdede på dagblade og tilbragte meget tid i Latinamerika, hvor de politiske hændelser i 80’erne interesserede ham.
Efter nogle år kom han ind på Dramatiske Institutet (svensk film- og tv-uddannelse, red.) og fortsatte med at arbejde med dokumentargenren, men nu på film. Sociale problemer i Afrika stod højt på listen, men efter adskillige dage, uger og måneder med spartansk indkvartering og dåsemad begyndte der efterhånden at melde sig en vis træthed. Alle de skæbner, han mødte og dokumenterede, begyndte at sætte deres spor, og Eric begyndte at lede efter alternativer. Dykkeinteressen havde han allerede, og i 20-årsalderen havde han prøvet at filme nogle små korte scener under overfladen. Så Eric begyndte at påtage sig nogle småjob inden for undervandsfilm, og da han havde samlet nok penge sammen, byggede han selv sit første undervandshus til sit 35mm-kamera.

Océans
I dag arbejder Eric heltids som freelancefotograf, hvilket medfører, at der altid er en instruktør, som styrer produktionen, og det ser han som en stor fordel.
– Det lyder jo enkelt ”bare” at filme det, man bliver bedt om at filme, men der kræves meget research for at forstå instruktørens intentioner og kunne komme med de rette forslag til fx indspilningssted, siger Eric, og hvis han skulle lave sine egne produktioner, ville han risikere at indblande, hvad han selv ville gøre med en scene.
– Biografaktuelle Océans er en film, som alle dykkere, ja alle, som er interesseret i havet, bør se, mener Eric.
...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også