DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Portfolio  Portfolio
Erik Bjurström – tandlægen som var med fra starten
Erik Bjurström – tandlægen som var med fra starten
Erik Bjurström – tandlægen som var med fra starten
Sted Saudi Arabien Kamera Nikonos 5 med 15 mm objektiv Blitz Ikelite 150 på ½ styrke Eksponering f11 Film Provia 100 ASA Kommentar Fotoet er taget i hulen Dahl Hith, 300 meter under havniveau i den saudiarabiske ørken. Jeg ville have lys bag Arlene, men vi var kun os to dykkere så jeg satte et stativ op med en slaveblitz som hun svømmede forbi. Slaveblitzen måtte sættes op dagen før, for at bundsedimentet skulle nå at bundfælde. For at illustrere en dykkerlygte må dykkeren have en slaveblitz. En lygte er for svag til filmen.
Erik Bjurström – tandlægen som var med fra starten
Sted Øland, Østersøen Kamera Nikonos 5 med 15 mm objektiv Blitz Ingen Eksponering f4 Film Fujicolor 1600 Kommentar Valter Leonard ligger syd for Øland. Jeg anvendte en 1600 ASA sort-hvid film. Derefter lagde jeg farve på ved scanningen for at få den rette Østersø-stemning.
Erik Bjurström – tandlægen som var med fra starten
Sted Shaab Rumi, Sudan Kamera Nikonos 5 med 15 mm objektiv Blitz Ikelite 150 på ¼ styrke Eksponering f8 Kommentar Blandt alle de skabninger, jeg har mødt i havet, har jeg et specielt forhold til hajerne. At se deres perfekt formede kroppe, uforandrede gennem 70 millioner år, glide sagte gennem vandet i fuldendt harmoni, er en æstetisk oplevelse, som altid fascinerer mig. Kombinationen af skønhed, perfekt form og en kildende fornemmelse af fare som deres blik, deres styrke og tandbesætning giver, er en enestående oplevelse og en uimodståelig tiltrækning for fotografen, som vil have interessante billeder.
Erik Bjurström – tandlægen som var med fra starten
Sted Jeddah, Saudi Arabien Kamera Nikon N90, Subal-hus, Nikkor 105mm makroobjektiv Blitz En Ikelite MV og en Ikelite 300 slaveblitz Eksponering f16 Film Fujichrome Velvia 50 ASA Kommentar Dragefisken er bevidst om sin giftighed og ligger oftest helt stille, men denne gjorde et pludseligt udfald med opspærret gab. Jeg måtte bruge kameraet til at holde den væk og en af ryggens pigge ramte min finger. Det føltes som om jeg havde stukket fingeren ind i åben ild. Men smerten aftog hurtigt. De spændende billeder kommer ofte snigende og forsvinder som et lyn.
Erik Bjurström – tandlægen som var med fra starten
Sted Saudi Arabien Kamera Nikon F90, Subal-hus, Nikkor 105mm makroobjektiv Blitz Ikelite MV og en Ikelite 300 slaveblitz på ½ styrke. Eksponering f32 Film Fujichrome Velvia 50 ASA Kommentar Den lille reje, 7mm lang og knap synlig, mærkede hele tiden mine åndedrag og holdt sig gemt så kun antennerne kunne ses. Efter tre dyk og en rekord i statisk apnea, lykkedes det mig at fange den, da den meget forsigtigt kom så langt her ud fra sit gemmested.
Erik Bjurström – tandlægen som var med fra starten
Sted Mesharifa, Sudan Kamera Nikon N90, Subal-hus, 16 mm fiskeøjeobjektiv Blitz Ikelite 300 på ½ styrke Eksponering f11 Film Fujichrome Provia 100 ASA Kommentar Om efteråret, når planktonet blomstrer op i Mesharifa-kanalen i det nordlige Sudan, samles store stimer af mantaer og støvsuger overfladen i flokke der minder om trækfugleflokke. De tillader at man svømmer meget tæt på dem, men den her blev lige så forskrækket som fotografen, da de bogstavelig talt kolliderede.
Erik Bjurström – tandlægen som var med fra starten
Erik som 14-årig med resultatet af hans første undervandsoptagelse.
Erik Bjurström – tandlægen som var med fra starten
Erik som 14-årig med resultatet af hans første undervandsoptagelse.
Erik Bjurström – tandlægen som var med fra starten
Sted Østersøen Kamera Nikonos 3 med 15 mm objektiv Blitz Ikelite 150 blitz Eksponering f11 Film Agfa 50ASA Kommentar Et grumt, hårdt og foto, måske etisk diskutabelt. Men som illustration for ikke at få os til at glemme hvad der virkelig skete i forbindelse med krigsskibet Kronans forlis, har det sin berettigelse. 800 sømænd omkom under de mest grufulde omstændigheder, spærret inde og klemt fast under dæk.
1 af 10

Erik Bjurström

– tandlægen som var med fra starten

Erik Bjurström er 60 år og en af Sveriges første uv-fotografer. Karrieren blev indledt i 1957, da han som tiårig faldt over Cousteaus bog Den Tavse Verden på biblioteket og blev fascineret af billederne. Dengang var havet lige uden for døren en oplevelse, der var på fuldt højde med Rødehavets koralrev i dag. Erik begyndte at tage billeder med maske og snorkel, længe inden han kunne dykke med scuba. Et simpelt målsøgerkamera i et stykke bilslange og fremtiden var udstukket. Men efter et dykkekursus hos legenden Dennis Österlund i Lysekil, blev dybden større og det krævede bedre udstyr. Det blev først en æske af plexi-glas, som han selv konstruerede. Han begyndte at kaste lystne blikke på sin fars spejlreflekskamera, og da farmand så hvad hans søn havde gang i, opsøgte han den lokale fotobutik, hvor han erhvervede det første Nikonos med blitz – enhver ung dykkers drøm, og gav sin søn det i julegave. I dag benytter Erik et Nikonos 5 med 15mm objektiv til vidvinkel, et Nikon N90 i et aluminiumshus til makro, samt Ikelite blitzer. Kameraerne har fulgt ham gennem et langt dykkerliv. Tandlægeerhvervet gjorde det muligt for ham, at virkeliggøre sine drømme i Rødehavet gennem 16 år. Det bedste han har været med til, var at svømme med en stime hvalhajer i Rødehavet i to dage. Det værste var, da han skulle hente de fremkaldte film og fotofirmaet havde ødelagt alle negativerne! At blive bidt af en haj i Sudan, opfatter han blot som en interessant oplevelse. I dag bor han i Kalmar og har i sin baghave ud for Öland, som han selv mener er verdens mest spændende dykkevand. Sammen med gruppen Ocean Discovery har han lokaliseret en mængde jomfruelige vrag på dybt vand og forsket i deres historie. Han har bl.a. opnået fine placeringer i Natural Wildlife Photographer of the Year, verdens største naturfotokonkurrence, og i store konkurrencer i USA. For at finansiere nyt udstyr begyndte han tidligt at skrive artikler til billederne, som han derefter publicerede. I dag publicerer han over hele verden. På sin meritliste har han en mængde artikler i og omslag fra DIVER, verdens mest udbredte dykkemagasin, samt i en mængde andre tidsskrifter om eventyr, natur og rejser. Og ja! Han arbejder på en bog om sine eventyr.

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også