Falkenberg
En nostalgisk rejse
Sidste sommer besøgte den svenske dykker Tobias Dahlin byen, hvor han trådte sine barnesko som dykker. Med mange fine minder i bagagen, tog han tilbage til nogle af sine gamle favoritdykkesteder, deriblandt nogle af de bedste vrag i Kattegat ud for Hallands kyst. Tag med på fartøjer som Ostmark, Noordholland og Dania.
Jeg er tilbage i min barndoms by. Det var her jeg voksede op, her jeg lærte at snorkle og senere at dykke, og det var her ude i Kattegat, at jeg lavede mine første vragdyk som femtenårig. Jeg husker, hvordan jeg dengang forsøgte at sluge al information om dykketeknik, om vragets historie og om havets hemmeligheder, når vi sad på den lejede fiskerbåd på vej ud mod eventyrene. Jeg kan stadig i dag huske de tunge dieseldampe på dækket, hvordan båden rullede kraftigt i søen, og hvordan jeg kæmpede for ikke at virke alt for berørt af søsygen. Jeg husker også, hvordan de ældre dykkere rutineret håndterede søgangen mens de talte om dybe dyk og whisky, samtidigt med, at de puttede store klumper af snus ind under overlæben. Jeg tog det hele ind.
Nu, tyve år senere, spadserer jeg på stranden med min seksårige søn. Han løber hid og did og kommer hele tiden løbende tilbage for at vise mig de fund, han gør. Nysgerrigheden, videbegærligheden og havets tiltrækningskraft, har han ikke fra fremmede. Vi er i Falkenberg et par uger hver sommer, men netop i år er jeg fast besluttet på, at der skal dykkes, og at jeg vil besøge nogle af mine gamle favoritter. Det bliver nogle sommerdage i nostalgiens tegn og dykkene skal vise sig både at byde på gode overraskelser og skræmmende påmindelser om, at vi håndterer vores marine miljø på en uholdbar måde.
Den store tysker
Der er havblik på havet, da vi en tidlig julimorgen begiver os ud fra Falkenbergs havn for at dykke på Ostmark, den store tysker. Solen har endnu ikke formået at opvarme luftmasserne over havet, hvilket gør, at en tynd morgendis omgiver os, mens vi rejser med ca. 25 knob mod vraget. Godt en time senere er jeg på vej ned mod det sagnomspundne krigsskib. Overfladestrømmen er stærk og jeg holder en strømline i den ene hånd, når jeg ruller baglæns i vandet. Jeg er nødt til at trække mig mod forenden hvor ankertampen er fortøjet. Når jeg er fremme, får jeg rakt mit kamera og jeg begiver mig hurtigt et par meter ned, hvor strømmen aftager markant. Jeg er forpustet og får først vejret igen, når jeg stopper op ved nogle brandmandstenkakler, som har sat sig fast i tovet, som går ned i dybden. Sigten er ikke så god, som jeg havde håbet på, men pludselig bliver den rigtig god, når jeg passerer termolaget på ca. 17 meters dybde. Endnu ti meter nede kan jeg begynde at skimte vragdele uden decideret at kunne se nogen detaljer. Det vil sikkert tage et par minutter, inden jeg kan orientere mig, på trods af, at jeg har dykket på vraget flere gange tidligere. En af årsagerne er, at sigten igen er blevet værre, men også det faktum, at Ostmark er stort vrag med sine 105 meters længde. Min makker og jeg svømmer over skylightet og får snart øje på de ammunitionskasser, som udgør en af vragets største seværdigheder. Lågene står åbne og vidner om, at skibets besætning ydede kraftigt modstand inden de britiske Halifax-fly den 21. april 1945 bombede forskibet og satte store...
