Fire færger får forlis
Roll on/roll off-fartøjerne i Hurghada og Safaga-området
Fra havnene langs Ægyptens Rødehav afgår mange færger til og fra Saudi-Arabien – ikke mindst på grund af de mange pilgrimsrejser mellem Ægypten og Mekka. Fire af disse færger er gået tabt, og de ligger nu så tæt, at de principielt kunne dykkes på én og samme dag.
Vi kan vel være enige om, at det ikke er alle vragdyk, der er lige interessante. Selv om jeg ikke har noget mod at dykke på vrag, der er sænket med vilje, er det nu alligevel sjovest at besøge ”rigtige” vrag. Men hvad skal der ellers til for at gøre et vragdyk virkelig spektakulært? Skal det have en historisk dimension? Skal forliset være dramatisk? Skal skibet have en vis størrelse?
Jo, størrelse er bestemt med til at gøre et vragdyk imponerende. Men ikke alle store vrag er lige interessante. Store og moderne fragtskibe kan være lidt kedelige at dykke på. Der skal også være noget at genkende – noget at identificere sig med. Derfor er det meget sjovere at dykke på en færge.
De fleste danskere har et intimt forhold til færger. Vi har alle været på adskillige af dem, og vi kan finde rundt på dem. Vi kender områder som cafeteria, soldæk, bildæk, kahytter, toiletter, redningsbåde, kiosker og kommandobro. Det hele er genkendeligt og det er let at identificere sig med passagererne – vi har selv været der.
I området ud for Safaga ligger færgerne Al Kahfain, El Arish og Salem Express blot et par sømil fra hinanden. Lidt længere mod nord i Hurghada området finder man en fjerde færge, Al Qamar Al Saudi Al Misri. Alle var de roll on/roll off-færger, og to af dem har i øvrigt skandinaviske forbindelser.
Færger af roll on/roll off-typen har fået et dårligt ry på grund af et par tragiske skibsforlis, som er forbundet med denne type fartøj. Tænk bare på Estonia eller The Herald of the Free Enterprise. Begge fartøjer sank på grund af problemer med bovporten, der netop er et karakteristisk element i en RORO-færge.
Men generelt har færger en god sikkerhedsstatistik, og ulykker som de førnævnte betyder jo også, at man tager designet op til overvejelse og forbedrer svage punkter. Ikke desto mindre kan det gå galt – hvilket de fire færgers forlis vidner om.
Al-Qamar Al-Saudi Al-Misri
– Den Saudi-Ægyptiske Måne
Vi starter med den nordligste, den dybeste og den senest opdagede af de fire færger. Fartøjet begyndte sit liv som Trekroner, bygget til det danske rederi DFDS på et værft i Italien. Hun løb af stablen i april 1970 og sejlede en kort periode mellem København, Ålborg og Helsingborg. Men allerede i oktober samme år, blev hun ombygget og fik navnet Dana Corona, hvorefter hun besejlede forskellige ruter i Middelhavet på destinationer som Genoa, Palma, Malaga og mellem Ibiza og Tunis.
I 1983 endte skibet i Rødehavet under navnet Al-Qamar Al-Saudi II. Senere i 1989 kom hun til at bære det poetiske navn Al-Qamar Al-Saudi Al-Misr (hvilket kan oversættes med noget i retning af Den Saudi-Ægyptiske Måne).
Den 18. juni 1994 var færgen på vej tilbage fra Jeddah med kurs mod Suez med 527 passagerer og en besætning på 63 mand om bord, da en kedel eksploderede og startede en brand, som hurtigt spredte sig til resten...
