DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Skandinavien  Skandinavien
Fire Skånske favoritter – Magnus Lundgrens egne top spots
Kristian og Olov laver den obligatoriske kontrol af forholdene inden de vandrer ned for at dykke i Ablahamn. Ned går det let, men op er det lidt hårdere …
Fire Skånske favoritter – Magnus Lundgrens egne top spots
Bægergoplen Halicystus auricula, som jeg søgte efter i mange år. Da jeg endelig opdagede dem på én meters dybde, indså jeg, at jeg havde overset dem, hver gang jeg dykkede ved Ablahamn.
Fire Skånske favoritter – Magnus Lundgrens egne top spots
Bonita er en skønhed, der ofte bader i klart, grønt vand. Her er en af de typiske davider, der er beklædt med muslinger.
Fire Skånske favoritter – Magnus Lundgrens egne top spots
Magnus Persson er klar til at hoppe i for at udforske Østersøens vragskat fra vragkutteren Stromboli, som i dag drives af et hold af entusiaster.
Fire Skånske favoritter – Magnus Lundgrens egne top spots
Så glade er skånske dykkere, når vejret giver dem mulighed for at opleve den skånske sydkyst og dens førsteklasses vragdykning!
Fire Skånske favoritter – Magnus Lundgrens egne top spots
Fredrik Lundgren er klar som makker og model inden et klubmesterskab i uv-foto på Øen. Så er der disket op med kaffe og kage.
Fire Skånske favoritter – Magnus Lundgrens egne top spots
Den eksotisk farvede kantnål Nerophis ophidion er relativt almindelig ved Limhamn. Den holder af ålegræs, men den er svær at opdage, da den ligner ... ålegræs.
Fire Skånske favoritter – Magnus Lundgrens egne top spots
En dykker tjekker en af forårets smukke nøgensnegle, Flabellina browni. Den spiser nældedyr, hvis nældeceller ikke detonerer, men i stedet havner i nøgensneglens udvækster på ryggen som en sindrig beskyttelse.
Fire Skånske favoritter – Magnus Lundgrens egne top spots
Om dagen gemmer fjæsingen, Skandinaviens giftigste fisk, sig i sandbunden, men den kan også finde på at grave sig ned i skalbund som på billedet.

Fire Skånske favoritter

– Magnus Lundgrens egne top spots

Mine fire favoritter er rygraden i min lokale dykning. Her har jeg år efter år oplevet dykningens mange glæder. Man undgår ikke dyk, hvor favoritstedet har en dårlig dag, og det er måske det, som skaber muligheden for, at samme sted leverer dykkeoplevelser, som virkelig overrasker. Mine fire favoritter i Skåneområdet byder på fantasifulde motiver til kameraet, men også gode minder om fællesskab over kaffekopper og stunder, hvor man laver noget sammen med mennesker, man synes om. Tag med på en subjektiv refleksion over fire dykkesteder i det sydlige Sverige.

Hvorfor udser man sig favoritter? Mine børn sammenligner alting i tide og utide. Er man i nærheden af dem, bliver man bombarderet med spørgsmål som ”hvad er din yndlingsfarve?”, ”hvad er den bedste sang i Melodi Grand Prix?” eller den mere obskure: ”Hvem vil du helst være i Ice Age 3?” Med hjælp fra disse klynger af spørgsmål skaber de en slags orden i deres egne tanker og følelser. Først når de har sammenlignet med, hvad andre synes, bliver deres eget billede af tingene tydeligt.
Så når en seniordykker som jeg skal vurdere lokale dykkesteder og ophøje fire stykker til stjernestatus, så er det en tilsvarende metode, som anvendes. Men i stedet for at benytte mig af andre, sådan som mine børn gør for at konkretisere, så måler jeg mod, hvad jeg selv har oplevet på forskellige dykkesteder gennem tiden. Uden at overdrive erkender jeg mig skyldig i anklagen passioneret, på grænsen til besat, undervandsfotograf, så derfor er det nok mest undervandsfotografen i mig, som vurderer. Tror jeg.

Oversigt over syd
Den vestskånske dyknings sidste udpost ligger samme sted, som den svenske vestkyst begynder. Nærmere bestemt Kullen, som længe har været et marint reservat. Derfor er Kullaberg, som halvøen også kaldes, en magnet for danske og sydsvenske dykkere. Man kan lave flere forskellige landbaserede dyk fra Kullen, men de fleste dykkesteder gør sig bedst fra en båd. Hvor mange landbaserede dykkesteder som findes der, afhænger af, om man spørger en triatlonatlet eller en sofakartoffel. Det er populært at gå op og ned til visse lettere utilgængelige dykkesteder, samtidig med man har en båd, som fragter udrustningen fra Mölle Havn. Det er en god løsning, men at dykke fra båd er alligevel overlegent.
Syd for Kullen breder besynderlige Øresund sig ud mellem Skåne og Danmark. Øresund er en unik vandmasse og et specielt dykkested af mange årsager. Øresund kan helt enkelt beskrives som to have, som ligger oven på hinanden. Den øverste del af Øresund er en forsættelse af Østersøen og et såkaldt brakvandshav. Det brakke vand ligger som et låg oven på det saltere Kattegat-vand. I det dybere vand omkring Hven er bundforholdene ekstremt stabile med hensyn til saltholdighed, temperatur og lys. Her kan man fx se nøgensnegle hele året rundt, som man ellers kun ser sæsonvis i Kattegat. Der ligger også vrag i Øresund, men sigten varierer kraftigt, og vragdykningen er generelt set et par hak bedre på syd- og østkysten af Skåne.

Verdens største
Østersøen kaldes sommetider for verdens største brakvandshav og går også under andre navne som det Baltiske Hav eller Den Baltiske Sø. Østersøen begynder, hvor Øresund slutter, og følger hele det sydsvenske landskab fra Skanör-Falsterbo og op langs østkysten mod Blekinge og Småland. Det er et indelukket havområde, og det kan være lidt forvirrende, når ferskvandsarter som aborre og gedde blander sig med udprægede marinearter. Østersøen er især kendt for...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også