DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Biologi  Biologi
Fisk på tallerknen – hvad må vi spise?
Torsken kan være både grøn, gul eller rød. Det handler om at vide, hvor og hvordan den er fanget.
Fisk på tallerknen – hvad må vi spise?
I frysedisken kan du ofte både finde krebs, der er fanget med trawl og krebs, som fanges i tejner. Trawlet laver store skader på bunden og fanger mere bifangst, så vælg krebs, der er fanget i tejner.
Fisk på tallerknen – hvad må vi spise?
Hvis du vil sikre dig, at du støtter et holdbart fiskeri, er der i dag to almindelig forekommende mærkninger, Ø-mærket og Marine Stewardship Counsil, MSC.
Fisk på tallerknen – hvad må vi spise?
Lille rødfisk (Sebastes marinus) er en velsmagende dybhavsart, som vi dykkere af og til støder på, når den kommer op på lavere vand.
Fisk på tallerknen – hvad må vi spise?
EU har besluttet, at alle fisk skal mærkes med fangstområde og fiskens videnskabelige navn. Hvis du vil sikre dig, at du støtter et holdbart fiskeri, er der i dag to almindelig forekommende mærkninger, Ø-mærket og Marine Stewardship Counsil, MSC.
Fisk på tallerknen – hvad må vi spise?
Søtunge Walewska med pommes duchesse lyder lidt bedre på menukortet end tunge med kartofler.

Fisk på tallerknen

– hvad må vi spise?

Tekst og foto Annika og Klas Malmberg
Skal du have dårlig samvittighed over at spise fisk? Behøver du hele tiden orientere dig om, hvilke fisk, der er fornuftige at købe? Hvad er det for en fisk, som serveres på restauranten, som du aldrig har hørt tale om? Disse spørgsmål og mange andre håber vi, at du har fået svar på, når du har læst denne artikel.

Fisken svømmer i det blå hav og kan bevæge sig overalt, hvor der er vand. Der er ingen landegrænser eller toldstationer, som den skal passere, hvilket gør fisken til en bevægelig ressource uden ejermand. Det står altså enhver frit for at tage for sig af retterne. Eller er det nu også tilfældet?

Siden 1970’erne har der været en fælles fiskeripolitik inden for EU. Hvert år beslutter EU, hvor store kvoter medlemslandene må hive op. I Danmark er det Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som varetager de love, som EU beslutter på området. Trods love og kontrolsystemer, fortsætter næsten alle lande med at fange for mange fisk, så bestanden svinder ind. Fiskemetoderne er siden 1980’erne blevet så effektive, at bestandene i visse områder næsten helt er forsvundet eller er reduceret til randen af udryddelse.

Vi taler ofte om et bæredygtigt fiskeri, men vi har stadig store problemer inden for fiskeriet. Man har fx ingen løsning på overkapaciteten i fiskeflåderne, de politisk mål er vagt formulerede og reglerne giver ikke fiskerierhvervet tilstrækkeligt stort ansvar. Konklusionen er, at overfiskeriet er et kompliceret problem, hvor de økonomiske interesser har fået lov at veje tungere i forhold de økologiske hensyn. Der vil formodentligt komme til at gå lang tid, inden vi får et bærerdygtigt fiskeri, selv om det er det, alle i sidste ende efterstræber. 

Fisker vi på den rette måde?

Målet for alle fiskere har altid været at fange de største og flotteste eksemplarer. Dette selektive udvalg medfører forandringer i en bestand – der kommer en større andel af yngre fisk. De yngre fisk bliver kønsmodne tidligere, men deres reproduktionsevne er ringere og det medfører mindre yngel. En af årsagerne til både den globale og nationale fiskekrise, er at fiskerflåden og dens redskaber har udviklet sig i hurtigt takt, hvilket indebærer, at fiskerikapaciteten er øget. Vi har også set, at overfiskeriet på vores rovfisk har påvirket havets økosystem. Hvor stort det ulovlige fiskeri er, det er der ingen som ved, men vi ved med sikkerhed, at der hver dag foregår et omfattende rovfiskeri over hele kloden.

Ud over de fisk, som fiskeren er ude efter, så får de oftest en del bifangst. Bifangst er alt det, som havner i nettet, ud over den fangst, som fiskeren går efter, fx individer som er for små, forkerte arter, pattedyr, fugle med mere. Fisk som er for små eller på anden måde er forbudt fangst, smides tilbage i havet, på trods af, at de sjældent overlever denne behandling. 

Hvis kvoten er opfyldt, smides den overskydende del af fangsten også tillbage. Desuden forekommer der ulovlig dumpning af fisk udelukkende af økonomiske årsager, så kaldt high grading. Det indebærer, at man smider den del af fangsten tilbage i vandet, som giver mindst betaling. Bifangsten som smides overbord, kaldes udkast og findes oftest ikke med i statistikkerne.

Myndighederne er begyndt at tage sig af...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også dit eget dykkermagasin 20 gange om året ved at abonnere her: DYK NetMag

Læs også