Biologi Biologi

Hos denne ising, LImanda limanda, ser man tydeligt bugfinnernes mærkelige placering.

Den venstrevendte pighvarre er et imponerende syn. Især når man møder store eksemplarer. Pighvarren kan blive en meter lang og veje op til 25 kg.

Pighvarren, Psetta maxima, er normalt den største fladfisk som dykkere kan møde herhjemme. Kun den sjældne helleflynder er større.

Den højrevendte rødspætte med det skæve smil. Fladfisk starter livet som almindelige fisk, men gennemgår siden en metamorfose, hvor bl.a. det ene øje vandrer om på modsatte side.

Rødspætten; Pleuronectes platessa, er nem at genkende med sin lille mund, benknuder bag øjnene og de spredte røde pletter på oversiden.

Fladfisk kan sagtens svømme frit i vandet som denne rødspætte. Helleflynderen er et andet eksempel og den jager faktisk ofte et stykke fra bunden.

Skrubben, Platichthys flesus, er den af vore fladfisk, som vi ofte træffer i ferskvand.

Mange fladfisk er mestre i kamuflage. Slethvarren, Scopthalmus rhombus, ligner pighvarren, men den har glat overside og kropsformen er mindre rund.

Småhvarren, Phrynorhombus norvegicus, er Europas mindste fladfisk.

Hårhvarren, Zeugoptrerus punctatus, har en mere langstrakt; næsten firkantet kropsform. Den findes ofte ved klipper og stenrev og den kan suge sig fast til underlaget, idet hele kroppen fungerer som en sugeskive.

Forrige Pause Næste

1 af 10

Fladfiskefamilien

– en skæv historie

Tekst & foto Magnus Lundgren & Klas Malmberg

For mange er alle fladfisk bare fisk, der er fladtrykte, men der findes rent faktisk 572 beskrevne arter, som hver er deres helt egen. Følg med til fladfiskenes mærkelige verden hvor medlemmerne har taget springet fra opretstående til flad. Du kan her møde hele holdet, lige fra den lille smukke småhvarre, til helleflyndere på flere hundrede kilo.

Fladfisk findes i alle verdenshave fra Antarktis i syd og helt op til Arktis i nord. Deres verdensomspændende udbredelse viser, at de er fremgangsrige som fiskegruppe. De tilhører ordenen Pleuronectiformes, som i skrivende stund omfatter hele 572 beskrevne arter, fordelt på 11 familier. Den største artsrigdom af fladfisk findes, ikke overraskende, i det tropiske bælte. I vores tempererede vande findes fladfisk i enormt antal, og de udgør en kommercielt meget vigtig fiskegruppe.
Næsten alle fladfisk er marine arter, men et fåtal arter lever i ferskvand. Totalt set er der omkring tyve arter, som lever helt eller periodevis i ferskvand. Et eksempel er vores hjemlige skrubbe, der ofte går op i floder og åer for at søge føde. Man har truffet den 65 kilometer fra kysten i sommermånederne, men om efteråret vender den altid tilbage til havet.

Højre- eller venstreorienteret?
Nyklækkede fladfiskelarver lever frit i vandet og ser ud som normale små transparente fiskelarver. De svømmer opret med et øje på hver side af hovedet. Når fladfisk er omkring en centimeter lange, begynder en forandring af deres ydre. En mærkelig metamorfose går i gang, og det ene øje begynder at vandre over til det andet øje. Hovedet vrides, hovedets knogler og nerver flyttes, munden ændrer udseende og fisken får til slut en asymmetrisk form.
Når fladfisken er færdigudviklet, har den bogstaveligt talt lagt sig på siden. Oversiden kaldes øjensiden og undersiden kaldes blindsiden. På øjensiden, som er konveks, dannes en kraftigere muskulatur og en pigmentering, der gør fladfisken i stand til at imitere sine omgivelser. Undersiden er flad og farven er som regel lys eller hvid.
Hvis det er højre øje, som vandrer over til venstre side, kaldes fisken venstrevendt, og er det modsat, så er fisken højrevendt. Om fisken bliver højre- eller venstrevendt, er genetisk bestemt, men der findes undtagelser. For eksempel er skrubben normalt højrevendt, men op til 30 procent af alle skrubber er venstrevendte. Hos fx familien Psettodidae er der besynderligt nok ingen tydelig tendens, og cirka lige mange individer bliver højre- som venstrevendte.

Vandret
Fladfisk lever et vandret liv som voksne. Deres krop er udpræget asymmetrisk med øjnene stikkende op som små bevægelige periskoper på oversiden. Kropsformen kan variere meget, som for eksempel pighvarrens og slethvarrens runde former til forskel fra tungerne og tungehvarrerne, som er lange og smalle. Voksne fladfisk mangler næsten altid svømmeblæren, hvilket er formålstjenligt for deres liv på bunden. Munden sidder ofte længst fremme på hovedet og den kan skydes fremad under jagt. Ryg- og gatfinnen er lange og strækker sig langs hele kroppens sider. Det er almindeligt, at arterne har en pig foran gatfinnen.

Skakmønstret?
Fladfisk kan ændre farve og mønster på oversiden for at smelte sammen med underlaget. Rødspættefamilien...