Flippede finner
– svømmefødder er ikke hvad de har været
Ud over talrige mere eller mindre hjemmebyggede rebreathers, er det sikkert som amen i kirken, at der blandt de nyheder, der fremvises på dykkemesserne rundt omkring i verden, er masser af friske finner. Forhåbningsfulde producenter hævder hvert år, at netop deres nye modeller vil revolutionere den måde, vi svømmer på.
Vi har set finner, som er fastspændte ved lægmusklerne, finner som kan krølles sammen, finner i psykedeliske farver, finner med morsomme dekorationer og finner, der er fremstillet i gennemsigtigt plastik. Andre endnu mere outrerede innovationer er gået i glemmebogen, uden overhovedet at være nået frem til dykkercenterets hylder.
ALIERON
Og dog? For mere end et år siden, så jeg nogle finner, hvor bladet med hjælp af et par konsoller var forskudt fra fodlommen. Bladet lå ikke længere i linje med svømmerens ben og fod. Grundidéen var for det første, at man kunne spadsere rundt på land med finnerne på. For det andre, at bladet skulle give bedre fremdrift, når det ikke sidder midt i vandhvirvlerne, der skabes af svømmerens ben og fødder.
Oprindelig så jeg dem som en ret unødvendig opfindelse. Derfor blev jeg noget overrasket, da vi modtog to par seriefremstillede Aileron-finner til test. På det ene par mindede fodlommen nærmest om en tøffel med hælkappe. På det andet var fodlommen åben bagtil og forsynet med hælrem. Foran mindede lommen på begge par finner om læsten på et par træsko.
Spørgsmålet var: ville disse finner give tilstrækkelig med fart i vandet? Tilstrækkelig for at opveje alle de hånlige og spydige kommentarer, jeg uundgåeligt ville blive udsat for? Tænk hvis jeg tog dem med mig på en liveaboard-tur …
Bladene mindede om konventionelle finner. De havde ingen bløde indlæg af gummi for at give øget fleksibilitet og skabe skovleffekt. De var ikke heller splittede for at efterligne en hurtigsvømmende fisk. Jeg forventede mig altså, at de ville være lige så ineffektive som et par gammeldags finner. Der findes så mange finnetyper på markedet, så det var på tide, at disse viste deres værdi i vandet.
Pooltest
Vi skred til værket bevæbnet med en hastighedsmåler til undervandsbrug. Som sammenligningsgrundlag havde vi er et par standardfinner af typen Mares Plana Avanti Quattro. Jeg svømmede adskillige længder hvor jeg gav den så meget gas, jeg orkede med måleren foran mig. Efter hver banelængde noterede jeg den højeste fart, jeg kunne opnå. Desværre holdt Aileron-finnerne ikke hvad de lovede. Den højeste fart, jeg kunne opnå var 3,9 km/t – og det var med rasende puls. Det var bedste resultat af mange banelængder hvor jeg hele tiden hvilede tilstrækkeligt mellem hvert forsøg.
Som kontrast kom jeg allerede på første forsøg op i 4,6 km/t med Quattro-finnerne – næsten uden at anstrenge mig. Og ikke nok med det. Ved overfladesvømning med Aileron-finnerne plaskede jeg mere end sædvanligt, fordi...
