DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Dykkemedicin  Dykerimedicin
Flyvning efter dykning – hvor længe skal man vente?
Flyvning efter dykning – hvor længe skal man vente?
1 af 1

Flyvning efter dykning

– hvor længe skal man vente?

Af Richard D. Vann, Ph.D., Vice President, Dan America Research
Retningslinjerne for flyvning efter dykning giver anbefalinger om, hvor længe du skal vente med at flyve efter, at du har dykket. Problemet er bare, at der findes flere forskellige retningslinjer. Hvad kan vi stole på? Hvor længe skal vi vente? Dette spørgsmål har været genstand for målrettet forskning inden for DAN siden 1993. Spørgsmålets rødder går endnu dybere. Hvordan kan vi forstå selve spørgsmålet? Og svaret?

Der er meget lille risiko for at få trykfaldssyge efter dykning. Det gælder uanset, om dykkeren har fulgt en tabel eller en dykkecomputer. Køreture i højere bjerge og flyrejser kan øge risikoen betragteligt. Det skyldes det lavere atmosfæriske tryk. Dykkerens krop skal jo have tid til at tilpasse sig ændringen fra trykket på dybden til det lavere atmosfæriske tryk ved havoverfladen. Jo højere over havniveau vi kommer op, jo lavere er det omgivende tryk. Jo større forskellen er mellem trykket på dybden og det omgivende tryk i atmosfæren, jo større er risikoen for trykfaldssyge.
Feriedykkere kan eliminere den øgede risiko ved at blive ved havoverfladen et stykke tid. Efterhånden bliver alt det overskydende nitrogen afgasset fra vævet, når nitrogenet udvaskes via lungerne sammen med udåndingsluften. Spørgsmålet er altså: Hvor lang tid tager det?

Nye midlertidige retningslinjer
DAN arrangerede en endageskonference den 2. maj 2002 for at danne et overblik over den samlede viden om flyvning efter dykning (flying after diving – FAD). På mødet blev behovet for at finde nye retningslinjer for fritidsdykkere diskuteret. Blandt de 40 deltagere var der repræsentanter for fritidsdykkerorganisationerne, forskellige myndigheder og Divers Alert Network. Konferensen fandt sted under ledelse af Dr. Paul Sheffield, der organiserede og dirigerede en tilsvarende konference om samme emne for Undersea and Hyperbaric Medical Society (UHMS) i 1989.
Formiddagens diskussioner var et historisk tilbageblik på FAD. Så fulgte en gennemgang af hvordan retningslinjerne for FAD har udviklet sig samt de nyeste resultater efter gennemførte studier inden for FAD-området og en evaluering af risikoen for trykfaldssyge i forbindelse med FAD. Endelig blev den nyeste rapport fra DAN præsenteret. Om eftermiddagen stillede man spørgsmålet: Skal de gældende retningslinjer for FAD ændres i lyset af de nye oplysninger, som kom frem om formiddagen? I så fald: Hvad skal ændres?
Konferencens deltagere blev enige om, at ændringer var på deres plads. De nye retningslinjer præsenteres i slutningen. En videnskabelig rapport om de eksperimenter, som blev udført af DAN på Center for Hyperbaric Medicine and Environmental Physiology på Duke University blev indsendt til publicering i Undersea and Hyperbaric Medicine Journal.
De omarbejdede retningslinjer for FAD gælder for dykning med luft efterfulgt af flyvning med et kabinetryk, der svarer til højst 2.438 meter for dykkere uden symptomer på trykfaldssyge. ”Kabinehøjden” 2.438 meter er den højst tilladte i passagerfly ifølge den amerikanske luftfartsstyrelses (FAA) bestemmelser. Retningslinjerne bør reducere risikoen for trykfaldsyge under flyvning. Men de garanterer ikke, at risikoen er elimineret.
”Overfladeinterval før flyvning” er den tid, dykkeren opholder sig ved havoverfladens atmosfæriske tryk fra det sidste dyk, indtil det er på tide at gå om bord på flyet. Længere...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også