Fortuna

Bornholm, Solskinsøen og Østersøens perle. Vi har hørt det så tit og læst det i mange artikler. Som dykkere har vi ivrigt slugt hvert et ord om sigtbarhed i særklasse, de flotte naturdyk og de mange vrag. Og især det med vragene er blevet læst med ekstra stor opmærksomhed. Der er bare et lille problem. Selvom personalet på lokale dykkercentre har smilet uudgrundeligt og kløet sig hemmelighedsfuldt i skægget, når talen er faldet på konkret vragdykning, er det i mange tilfælde kun blevet til nogle standardvrag for den tilrejsende dykker.

Det er jo lidt synd, for en stor del af markedsføringen har gået på “havet omkring Bornholm er fuld af gode vrag”. Men hvad er formodninger og hvad er de konkrete realiteter for de dykkere, der typisk kun har en kort ferie til rådighed for at se lidt af Danmarks bedste dykning?

I de fleste tilfælde er der kun mulighed for at komme med til almenkendte vrag. De er bestemt også gode, ikke et ondt ord om det. Men ville det ikke være lidt interessant at komme med på et vrag, hvor positionen ikke har været kendt de sidste 10 år?

Problemet med gode vragpositioner er, at det ofte tager lang tid at finde dem. Det betyder, at når der rigtigt er jackpot, så er tendensen at holde positionerne for sig selv indtil vraget er helt nedbrudt af alderdom eller indtil alt messing er ribbet fra vraget.

liget i vandkanten Fortuna blev bygget i Stubbekøbing i 1915. Det var en motorskonnert til datidens livlige godstrafik, fremstillet i eg og bøg. Den målte 23,6 meter i længden og 6,4 i bredden. Med sine 66 bruttoregistertons havde den en total lasteevne på 130 ton. Som assistance til sejlkraften havde den en maskine, der ydede 34 hestekræfter.

Det er usikkert hvem der var de allerførste ejere af skibet, men fra 1922 var hun registreret til F.R. Stage, Bøgeskov. Der sejlede hun med gods uden problemer indtil november 1942 hvorefter skibet blev solgt til et partrederi i Fakse Ladeplads.

Datidens aviser beskriver hende som et usædvanlig flot og velholdt skib. Det var et fartøj, der blev lagt mærke til i Køge Havn hvor hun var hjemhørende.

Det var den 2. december 1942, vejret havde været hårdt i et par dage og den voldsomme vind havde flere steder lavet kraftig ravage langs Bornholms kyster. Ved ottetiden om morgenen var Viggo Reinersen ude for at gå en tur langs vandet for at se på skaderne. Der gjorde han imidlertid et ubehageligt fund. Ved Leuka fandt han nemlig et lig med en redningskrans omkring livet i vandkanten. Reinersen skyndte sig at underrette politiet og den forulykkede blev bragt til Hasle ligkapel.

På samme tid blev der i brændingen observeret en redningsbåd syd for Hasle. Det tog noget tid at få den bjærget. Men efter et par timers hårdt arbejde, lykkedes det. Redningsbåden tilhørte Fortuna, men udover årer og et tågesignalapparat, var den tom....