DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Foto  Foto
Fotonørder på førsteklasse - 26 undervandsfotografer på samme båd
Der er uendelige kompositions-muligheder med klovnfiskene – Rødehavets supermodeller.
Fotonørder på førsteklasse - 26 undervandsfotografer på samme båd
Når mange fotografer skyder samme motiv, er der oplagte muligheder for bagefter at sammenligne resultatet.
Fotonørder på førsteklasse - 26 undervandsfotografer på samme båd
En af de nysgerrige og fotovenlige oceanisk hvidtippede, der holder til ved Elphinstone.
Fotonørder på førsteklasse - 26 undervandsfotografer på samme båd
Et typisk rødehavsmotiv, hvor der gælder om af afbalancere blitzlyset i forgrunden og det omgivende lys i baggrunden.
Fotonørder på førsteklasse - 26 undervandsfotografer på samme båd
St. Johns Caves har huller og sprækker i loftet, hvor solen trænger igennem som laserstråler, så stedet er perfekt til at lege med lyset.
Fotonørder på førsteklasse - 26 undervandsfotografer på samme båd
Fotonørder på førsteklasse - 26 undervandsfotografer på samme båd
Det afsluttende klassebillede – det er ikke ofte man ser så mange DSLR-kameraer med tilhørende undervandshuse samlet på ét sted.

Fotonørder på førsteklasse

– 26 undervandsfotografer på samme båd

Af Morten Bjørn Larsen

26 undervandsfotografer på samme båd – det lyder som opskriften på en sikker fiasko. Men når man er samlet for udelukkende at koncentrere sig om uv-foto og ikke skal tage hensyn til ”almindelige” dykkere, og når mesterfotografen Alex Mustard samtidig deler ud af sine viden mellem dykkene, så kan det ikke gå galt.

Det var egentligt helt utroligt heldigt, at jeg overhovedet kom med. Jeg havde kun haft mit DSLR-kamera i ni måneder og var ikke opmærksom på turen, før jeg få måneder forinden sad og bladrede i et gammelt nummer af DYK og faldt over annoncen for workshoppen. På det tidspunkt var kurset i Rødehavet for længst udsolgt, men takket være en smule telefonstorm på arrangøren og et heldigt afbud fra en tysk fotograf, lykkedes det dog.
Jeg mødtes i Hurghada med dele af gruppen, anført af Lars Stenholt Kirkegaard fra Red Sea safaris, som arrangerede turen. På båden skulle vi i alt være 26 uv-fotografer fra England, Holland, Sverige, Finland, USA og en enkelt fra Indien. Det lyder måske som mange, men når det hele foregår på blue o two-båden Blue Horizon, som er en 41 meter lang super-liveaboard, er der rigeligt med plads. Mens vi fik en hurtig indlogering i kahytterne og en briefing omkring båden, begyndte de sidste fotografer at ankomme med flyet fra England. Da Dr. Alexander Mustard pænt kom over og gav hånden, føltes det lige i et øjeblik, som dengang jeg som dreng fik Preben Elkjærs autograf. Det stod nu helt klart, at det her ikke var nogen helt almindelig liveaboard. Samme aften begyndte alle at samle deres grej – og uha! der var meget dyrt gear!

Tjekdyk
Næste morgen begyndte dykningen med et tjekdyk på et lille kystrev. Alle havde fundet en makker og havde deres kamera med, så reelt set var der ikke meget tjekdyk over det. For mit eget vedkommende blev dykket ikke nogen udpræget fotosucces. For det første havde der været kraftig pålandsvind, så sigten levede ikke op til den normale gode Rødehavssigt. Mest af alt var jeg nok bare overivrig, fordi workshoppen endelig var begyndt. Måske også fordi Hr. Mustard lå lige ved siden af mig med sit nye Nikon D700, som efter sigende var under vand for første gang. Jeg tror ikke, jeg var den eneste, der følte sådan, for samtlige 26 fotografer lå på et alt for lille område på revet, ivrige for at skyde løs og ikke gå glip af noget.
Efter endt tjekdyk begyndte vi at sejle mod Elphinstone Reef, og workshoppen begyndte nu for alvor. Hver dag fik vi to lektioner af Alex, én mellem dykkene og én om aftenen. Ved aftenlektionen havde vi mulighed for at give Alex to-tre billeder hver, som han så gennemgik oppe på en storskærm. Den første lektion på vej mod Elphinstone handlede om, hvordan ugen rent fotomæssigt ville komme til at forløbe. Vi skulle sejle til et nyt sted hver morgen og blive der hele dagen for at have fotomuligheder på samme sted flere gange. Det giver efter første dyk mulighed for at planlægge fotos med hensyn til komposition, kameraindstillinger, placering af evt. model samt solens stilling på himlen. I første lektion fortalte Alex også, at vi fortrinsvis skulle koncentrere os om vidvinkelbilleder i løbet af ugen for at kunne arbejde en masse med tredimensionel komposition, historiefortælling, farver … og jeg kunne blive ved.
Første...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også