DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Rejse  Resa
Fransk Polynesien – en drøm bliver virkelighed
Man føler sig ret lille, når man kommer helt tæt på pukkelhvalerne.
Fransk Polynesien – en drøm bliver virkelighed
Fransk Polynesien – en drøm bliver virkelighed
Fransk Polynesien – en drøm bliver virkelighed
Fransk Polynesien – en drøm bliver virkelighed
Fransk Polynesien – en drøm bliver virkelighed
Farvandet omkring de polynesiske øer er storfiskområde. Her lusker en stor napoleonsfisk rundt på revet.
Fransk Polynesien – en drøm bliver virkelighed
Hvis ikke man holder af at dykke med hajer, så skal man ikke tage til Fransk Polynesien!
Fransk Polynesien – en drøm bliver virkelighed
Det er lettere at komme tæt på pukkelhvalerne, hvis man snorkler.
Fransk Polynesien – en drøm bliver virkelighed
Polynesien over vandlinjen er lige så eksotisk og malerisk, som man forestiller sig.
Fransk Polynesien – en drøm bliver virkelighed
Indkvarteringsforholdene er primitive, men udsigten fejler ikke noget.
Fransk Polynesien – en drøm bliver virkelighed
Fransk Polynesien – en drøm bliver virkelighed

Fransk Polynesien

– en drøm bliver virkelighed

Af Robert Zimmermann

De fleste dykkere har, når de starter, en forestilling om at dykke i klart, varmt vand med masser af farvestrålende fisk. Et eller andet sted i baghovedet ligger dog en endnu større drøm – en ultimativ oplevelse. Selv om jeg har dykket i rigtigt mange år og har haft masser af spændende eventyr, gik jeg også rundt med sådan en drøm: Jeg ville dykke med hvaler!

På et tidspunkt tidligt på foråret besluttede jeg, at denne drøm skulle blive virkelighed. Jeg ville dykke et sted, hvor jeg aldrig havde dykket før og hvor ingen, jeg kendte, nogensinde havde dykket – Polynesien. Det skulle være et sted, hvor man stadig kunne få oplevelser ud over det normale og her skulle efter sigende være pukkelhvaler. Rejsen blev planlagt til 28 dage og det var planen, at jeg skulle besøge tre øer ud over Tahiti og hovedattraktionen skulle være dykning med pukkelhvaler.
Polynesien befinder sig syd for ækvator på den anden side af kloden, så turen derud tog 25 timer. Flyet ankom ca. kl. 21 lokal tid i Papeete, hovedstaden på Tahiti. Selvfølgelig er man godt mør efter 25 timers rejse, men når man stiger ud og bliver ramt af 26 grader varm luft, polynesisk musik og smilende ansigter, så ved man, at man er kommet til det rigtige sted. Allerede ved ankomsten i lufthavnen fik jeg en fin blomsterkrans om halsen og nogen sagde velkommen til paradiset!
Det var lykkedes rejseagenten at samle en lille flok dykkere, som havde samme drøm som jeg. Dem mødte jeg her og fik lidt selskab på min rejse. Efter en god nats søvn og overdådig morgenmad, fortsatte rejsen med færge til naboøen Moorea, der ligger en lille times sejlads fra Tahiti. Her skulle vi opholde os en lille uges tid.

God start
Der findes ingen høje huse på Moorea. ”Hotellet” her bestod af et område med hytter i polynesisk stil. Ikke særlig luksuriøst, men der var, hvad der skulle til. Et opholdsrum med aircondition, to senge, skabe, et lille køkken og et badeværelse med bruser, der havde varmt og koldt vand. Desuden fandtes der en dejlig stor terrasse med bænke og stole. Stedet havde egen strand og en restaurant med udsigt over vandet.
Kort tid efter, at vi var nået frem til vores opholdssted, fik vi besøg af medlemmer fra det dykkercenter, som vi skulle dykke med. Vi fik oplyst, at der udover den almindelig dykning, var mulighed for at se pukkelhvaler, som netop nu havde parringstid.
Næste morgen startede vores første dykkedag. Det var lidt overskyet og der blæste en pæn vind. Ikke lige hvad jeg havde forventet, men temperaturen var dog omkring de 30 grader, så det var ok. Det tog en halv times sejlads med en hurtigtgående alubåd at komme til første dykkested. Allerede under klargøring til dykket, dukkede der hajer op i overfladen. Lad mig sige det med det samme: kan man ikke lide at se hajer, når man dykker, så skal man ikke til Polynesien, for de er overalt.
Der var ca. 20 meter dybt, og vi kunne fra overfladen uden besvær se korallerne og fiskene på bunden. Da vi entrede det 29 grader varme vand, var der straks et par grå revhajer, som kiggede os an og fulgte os ned til bunden.
På bunden, lidt væk fra båden havde man anbragt en lille polynesisk skulptur af en vandgudinde, som vi lige skulle hilse på. Der var et forbavsende fiskeliv mellem korallerne og oven over disse en hel del hajer. På...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også