DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Praksis  Praxis
Free-flow – og hvordan man undgår det
Når først din regulator begynder at blæse under vandet, er der som regel intet at stille op. Det er næsten altid umuligt at standse, og der er ikke andet at gøre end at afbryde dykket og lukke for flasken så hurtigt som muligt.
Free-flow – og hvordan man undgår det
Et førstetrin med Cold Water Diving kit. Den forkromede kapsel er fyldt med silikone, der forsegler de bevægelige dele mod omgivelserne.

Free-flow

– og hvordan man undgår det

Af John Bantin
Selv om free-flow er mere almindeligt om vinteren, kan din regulator også give sig til at blæse på en varm sommerdag. Der er nemlig to forskellige årsager til problemet. Her forklarer vi hvorfor det sker, og hvad du kan gøre ved det.

Det er et almindeligt syn. En dykker er på vej i vandet og pludselig efterligner hans octopus eller hans andettrin en jetmotor ved enden af startbanen lige før take off. Larmen, når mellemtrykket på omkring 10 bar fosser ukontrolleret, ud får ofte dykkeren til at ruske den løbske regulator eller slå den mod noget. Men faktisk er det nok, bare at sætte en tommelfinger i mundstykket. Hvis alt andet glipper, må man lukke for flasken.
Hvis andettrinnet begynder at blæse under selve dykket, er det mere alvorligt. Det sker oftes på grund af frysning i koldt vand. Især i ferskvand, selv om saltvand teoretisk set kan blive koldere på grund af det høje saltindhold. Alle dykkere er trænet i at trække vejret fra en blæsende regulator, men gasforsyningen kan blive reduceret til ingenting på meget kort tid.
Det kan også være et problematisk alternativ at skifte til makkerens alternative luftkilde, der måske også er lige på kanten til at begynde at blæse. Hvis I fordobler luftgennemstrømningen i makkerens system, kan det let være dråben, der får bægeret til at flyde over.

Hvordan kan det ske?
Der findes faktisk to grundlæggende forskellige årsager til free-flow. Den ene opstår i førstetrinnet på grund af kulde i omgivelserne og den anden skyldes en misere i andettrinnet, der har med justering og funktion at gøre. Men da begge situationer resulterer i, at luften strømmer ukontrolleret ud af andettrinnet, kan det være svært at skelne mellem de to typer. For at forstå hvad der sker, og for at kunne kende forskel, må vi lige genopfriske vores viden om regulatorens funktion.
Din tank er fyldt med luft (eller evt. en anden gas) under meget højt tryk. Din regulators opgave er at reducere trykket og docere det i passende mængder.
Førstetrinnet reducerer trykket til omkring 8-10 bar over det omgivende tryk. Denne opgave løses via en trykfølsom membran eller et stempel, der påvirkes af en forspændt fjeder. Når flasken fyldes og gassen komprimeres, bliver den varm. Du kender det fra din cykelpumpe, der bliver lun at holde om efterhånden som trykket i dækket stiger.
Når molekylerne passerer førstetrinnet, hvor trykket  reduceres fra flasketrykket til mellemtrykket, udvikles der kulde. Det skyldes, at molekylerne i en gas tiltrækker hinanden, så der behøves energi for at øge deres indbyrdes afstand og trække dem fra hinanden. Denne energi tages fra deres bevægelsesenergi – temperaturen i luften falder altså. Dette princip udnyttes i øvrigt også i kølelegemet i et køleskab.
Temperaturen inde i førstetrinnet er altså væsentligt lavere end den omgivende temperatur. Førstetrinnet er en næsten massiv metalklump, der efterhånden køles godt ned. Er vandet på ydersiden koldt, kan der simpelthen dannes is på ydersiden. Førstetrinnet står i forbindelse med det omgivende vand via en åbning. Fjederen i åbningen kan fastfryse i åben stilling. Det er dette, der giver det konstante free-flow. Det skaber så...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også