DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Fridykning  Fridykning
Fridykning – kunsten at snorkle dybt
Fridykning – kunsten at snorkle dybt
Fridykning – kunsten at snorkle dybt
Sebastians råd før en rejse: Medbring din egen maske og snorkel, men lej finner på stedet. Hvis du har plads, så medbring en shorty på maksimalt 3 mm. Hvis du kan finde en tyndere shorty, kan du måske fridykke uden bly. En rash guard i nylon er også god. Egne neoprensokker og et elastisk bælte kan være godt at have med. Bly lejer du på stedet.
Fridykning – kunsten at snorkle dybt
Det er vigtigt at trykudligne dine ører. Hvis det gør ondt, skal du ikke gå dybere.
Fridykning – kunsten at snorkle dybt
Drik meget vand og skyl gerne øjnene for at fjerne saltvandet.

Fridykning

– kunsten at snorkle dybt

Tekst Sebastian Näslund
Man kan dyrke snorkling som en form for eventyrpræget motion, eller et øjebliks undervands-sightseeing. Man kan oven i dette tilføje et element af personlig konkurrence, hvor det gælder om at svømme dybere og at være under overfladen længere. Men man kan desuden tage skridtet videre og stræbe efter det perfekte dyk. En tilstedeværelse i nuet, hvor man søger harmonien i enhver bevægelse. Her kan snorkling blive til en indre oplevelse lige så meget som en ydre oplevelse.

Hvis du holder vejret længe nok, så starter åndingsrefleksen. Denne refleks starter når ilten forbruges ude i cellerne og der er meget kuldioxid i blodet. Hjernen måler ikke dit iltniveau – du kan ikke mærke iltmangel. Men den stigende mængde kuldioxid kan du mærke. Til slut sender hjernen en ordre til mellemgulvet (musklen under lungerne som benyttes til vejrtrækningen). Mellemgulvet trækker sig sammen som i en lille krampe og dette kaldes for åndingsrefleksen. Musklen forsøger at udvide brystkassen og dermed tvinge luft ned i lungerne via det opståede vakuum. Åndingsrefleksen bliver hyppigere og kraftigere jo længere du holder vejret og jo mere kuldioxid der findes i blodet. Åndingsrefleksen stopper så snart du begynder at ånde igen og på blot nogle få åndedrag er ilten i lungerne oppe på 99-100 procents mætning. Blodet på vej ud i kroppen bliver mættet med ilt igen. Det blod, som er på vej tilbage fra musklerne, er dog fortsat meget iltfattigt. Efter et anstrengende dyk kan det tage nogle minutter inden iltniveauerne er tilbage til det normale igen. Det er derfor vigtigt at hvile sig mellem dykkene.

Hyperventiler aldrig
Du kan forsinke åndingsrefleksen. Hvis du trækker vejret kraftigt (dybt og hurtigt) så tømmer du lungerne for den mængde kuldioxid, som normalt findes i dem. Når du sænker indholdet af kuldioxid i lungerne, tager det længere tid inden åndingsrefleksen træder til. En god begyndelse er at svømme ned til omkring fem meter og derefter svømme lige frem gennem vandet, måske langs bunden. Ved første åndingsrefleks er det på tide at svømme opad igen.
Hvor langt kan du få dykket til at vare? Hvis du slapper godt af og bevæger dig i slow motion, så forbrænder du mindre ilt, og forbrænder du mindre ilt, så dannes der mindre kuldioxid og så kommer en eventuel åndingsrefleks senere.
Kraftig hyperventilering (hurtigere og dybere vejrtrækning end normalt) fører dog til, at du ikke får noget forvarsel om iltmangel, og du svømmer uden at mærke nogen åndingstrang eller åndingsrefleks. Det sker for mennesker næsten hver dag over hele verden. Mange drukneulykker er et resultat af hyperventilering.
Strækøvelser er godt at lave inden du hopper i vandet. I vand har du et anderledes bevægelsesmønster hvor du bruger kroppen på en helt uvant måde. Du gør pludselige og uvante bevægelser, som kan føre til, at du får forstrækning eller krampe. Strækøvelser gavner desuden blodgennemstrømningen i musklerne. Man kan sige, at det vækker musklerne lige inden snorkleturen. God blodgennemstrømning mindsker risikoen for krampe og optimerer musklernes iltforsyning.

Valg af sted
Foretag en vurdering af det sted, hvor du vil snorkle. Sammenlign de forskellige ihopsteder. De ser ofte enklere ud end de er. Sørg for at have fundet de steder, hvor forholdene er rolige og hvor du kan komme op. Enhver dag ude på havet er unik: vind, strøm og temperatur skifter konstant, og også...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også dit eget dykkermagasin 20 gange om året ved at abonnere her: DYK NetMag

Fakta

MASKEN … skal slutte tæt, som det vigtigste. Sæt den på ansigtet og sug ind med næsen. Masken skal forblive på ansigtet når du bukker dig forover. Den må gerne have så lidt volumen som muligt eftersom du forbruger luft til at trykudligne masken. Glas er at foretrække hvis du dykker for at se på ting, jager med harpun eller fotograferer.

FINNERNE … skal være helfodsfinner og sidde ordentligt og bekvemt på foden – det er det vigtigste. Er du utrænet så er små, bløde finner at foretrække. Er du ikke vant til at svømme med finner, så kan du let få gnavesår. Du kan som forebyggelse tape hælene inden dykket, eller have almindelige sokker eller neoprensokker på fødderne. Tænk på at gnavesår/vabler den første dag kan ødelægge snorklingen i resten af ferien.

SNORKEL ... skal du svømme rundt længe og se på ting, så er en snorkel nødvendig. Det skal helst være en af de dyrere, men simple modeller uden for meget fikumdik – simpelthen et rør med et mundstykke. Disse er oftest de sikreste og har de rettet dimensioner. Køb aldrig de billige på benzintanke eller i supermarkeder.

DRAGT … er noget man ofte bruger; også i troperne. En tynd shorty (korte ben og ærmer) gør, at du kan være i vandet meget længere. Selvom vandet er varmt, så køles du langsomt ned – især hvis du svømmer stille rundt og ser på ting og sager. Dragten beskytter desuden mod solen. Hvis du tænker at fridykke i nordisk farvand, behøver du en heldragt med hætte og du skal i så tilfælde lede efter en dragt specielt til fridykning. Fridykkerdragter er mere elastiske (superstretch) på ydersiden og er lettere at trække vejret i end en almindelig scubadragt. Hele pointen med en våddragt er, at den skal sidde så tæt, at vandet ikke strømmer igennem hele tiden. Windsurfer- og triathlondragter kan være udmærkede. Hætten er vigtig fordi du mister meget af din varme via hovedet.

VÆGTE … behøves hvis du er for let – og bruger du en dragt, så bliver du for let. Tager du dybe åndedrag bliver du for let. Er du overvægtig kan du være for let. Til og med almindelige kvindelige former kan give dig for meget opdrift. Derfor kan du behøve blyvægte. Du skal helst placere dem på et elastisk gummibælte som du fastgør omkring hoften (ikke taljen), så du kan ånde mere ubesværet. Sporasub har et bælte som hedder Elastic. Det har quick-lock som hurtigt kan åbnes hvis det behøves. Ofte plejer fridykkere at bære et kilo bly per millimeter tykkelse af en heldragt. En fem millimeter heldragt kræver således fem kilo bly.

DYBDEMÅLER ... hvis du dykker for at opleve dybde og sætte personlige rekorder, så behøver du naturligvis en dybdemåler. Ellers er det svært at vurdere dine dyk. Det bedste ved et rigtigt fridykkerur er, at det udover dybden også måler den tid du tilbringer i overfladen. Suunto’s D3 gør fx dette. Hvis du ved hvor længe du har været i overfladen, så er der ingen risiko for at du glemmer tiden og dykker for tidligt inden dine muskler er iltmættede og udhvilede.

KNIV … er et must hvis du gerne vil lege James Bond eller blot være en smule macho. Der er jo en sandsynlighed på 1:1.000.000 for at du enten sidder fast i et fiskenet eller må forsvare dig mod en rasende haj.
 

Læs også