Fridykning

Hvis du holder vejret længe nok, så starter åndingsrefleksen. Denne refleks starter når ilten forbruges ude i cellerne og der er meget kuldioxid i blodet. Hjernen måler ikke dit iltniveau – du kan ikke mærke iltmangel. Men den stigende mængde kuldioxid kan du mærke. Til slut sender hjernen en ordre til mellemgulvet (musklen under lungerne som benyttes til vejrtrækningen). Mellemgulvet trækker sig sammen som i en lille krampe og dette kaldes for åndingsrefleksen. Musklen forsøger at udvide brystkassen og dermed tvinge luft ned i lungerne via det opståede vakuum. Åndingsrefleksen bliver hyppigere og kraftigere jo længere du holder vejret og jo mere kuldioxid der findes i blodet. Åndingsrefleksen stopper så snart du begynder at ånde igen og på blot nogle få åndedrag er ilten i lungerne oppe på 99-100 procents mætning. Blodet på vej ud i kroppen bliver mættet med ilt igen. Det blod, som er på vej tilbage fra musklerne, er dog fortsat meget iltfattigt. Efter et anstrengende dyk kan det tage nogle minutter inden iltniveauerne er tilbage til det normale igen. Det er derfor vigtigt at hvile sig mellem dykkene.

Hyperventiler aldrig
Du kan forsinke åndingsrefleksen. Hvis du trækker vejret kraftigt (dybt og hurtigt) så tømmer du lungerne for den mængde kuldioxid, som normalt findes i dem. Når du sænker indholdet af kuldioxid i lungerne, tager det længere tid inden åndingsrefleksen træder til. En god begyndelse er at svømme ned til omkring fem meter og derefter svømme lige frem gennem vandet, måske langs bunden. Ved første åndingsrefleks er det på tide at svømme opad igen.
Hvor langt kan du få dykket til at vare? Hvis du slapper godt af og bevæger dig i slow motion, så forbrænder du mindre ilt, og forbrænder du mindre ilt, så dannes der mindre kuldioxid og så kommer en eventuel åndingsrefleks senere.
Kraftig hyperventilering (hurtigere og dybere vejrtrækning end normalt) fører dog til, at du ikke får noget forvarsel om iltmangel, og du svømmer uden at mærke nogen åndingstrang eller åndingsrefleks. Det sker for mennesker næsten hver dag over hele verden. Mange drukneulykker er et resultat af hyperventilering.
Strækøvelser er godt at lave inden du hopper i vandet. I vand har du et anderledes bevægelsesmønster hvor du bruger kroppen på en helt uvant måde. Du gør pludselige og uvante bevægelser, som kan føre til, at du får forstrækning eller krampe. Strækøvelser gavner desuden blodgennemstrømningen i musklerne. Man kan sige, at det vækker musklerne lige inden snorkleturen. God blodgennemstrømning mindsker risikoen for krampe og optimerer musklernes iltforsyning.

Valg af sted
Foretag en vurdering af det sted, hvor du vil snorkle. Sammenlign de forskellige ihopsteder. De ser ofte enklere ud end de er. Sørg for at have fundet de steder, hvor forholdene er rolige og hvor du kan komme op. Enhver dag ude på havet er unik: vind, strøm og temperatur skifter konstant, og også...