DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Teknisk dykning  Teknisk dykning
Fu Shan Hai – Bornholms Zenobia
Fu Shan Hai – Bornholms Zenobia
Fu Shan Hai – Bornholms Zenobia
Trappen ned til maskinrummet er rodet og bærer præg af at være forladt i al hast. Bemærk skiltet med “no smoking” over døren.
Fu Shan Hai – Bornholms Zenobia
Skruen er enorm. På hvert skrueblad kan der nemt ligge to dykkere. Desværre var sigten ikke helt i top, da vi besøgte bunden.
Fu Shan Hai – Bornholms Zenobia
Hun er så gigantisk, at det er umuligt at få overblik over det hele på én gang. Bogstaverne på skroget giver dog et fint indtryk af størrelsen. De er enorme!
Fu Shan Hai – Bornholms Zenobia
Toppen af vraget starter på 25 meter. Her finder man det store topdæk samt antennemasten, som delvist er fjernet af erhvervsdykkerne.
Fu Shan Hai – Bornholms Zenobia
Dækket ser næsten ud som da skibet sank. Blandt andet hænger brandposterne stadig fint på deres plads.
Fu Shan Hai – Bornholms Zenobia
Inde bag broen ligger et hyggeligt lille rum, som kaptajnen har kunne trække sig tilbage til. Computer og printer står klar til brug.
Fu Shan Hai – Bornholms Zenobia
Det meste af holdet af tekniske dykkere, som deltog i Fu Shan Hai-projektet. I baggrunden ses kutteren Britt-Lise, der udgjorde dykkeplatformen.

Fu Shan Hai

– Bornholms Zenobia

Tekst og foto Lars Kirkegaard
Fu Shan Hai er 225 meter langt og indeholder stål nok til at bygge ti Eiffeltårne. I sensommeren mødtes 24 tek-dykkere på ferieøen Bornholm. De havde fået en særtilladelse til at udforske vraget, der har potentiale til at blive for Bornholm, hvad Zenobia er for Cypern. Det blev danmarkshistoriens største tekniske dykkeprojekt.

Historien om Fu Shan Hai startede ikke en mørk tåget nat sådan som mange andre forlis. Den startede heller ikke under en efterårsstorm, langt ude på det åbne hav, eller med mytteri fra en oprørsk besætning. Nej, den startede en klar, solrig forårsdag, hvor det enorme kinesiske fragtskib var på vej fra Letland med fulde brændstoftanke. Hun havde lang vej tilbage til Kina, hvor hun skulle aflevere sin last af gødning. Fu Shan Hai sejlede gennem Østersøen og nærmede sig Bornholm.
Samtidig kom et langt mindre fragtskib ved navn Gdynia sejlende i omtrent samme rute.
Gdynia gik i fast rute mellem Polen og England, og da vejret var klart, havde kaptajnen den ene radar på stand by. Begge skibe skulle runde Hammerknuden nord for Bornholm.
Andenstyrmanden overtog vagten fra kaptajnen klokken tolv og da han tjekkede skibets kurs opdagede han, at Gdynia lå ret tæt på Fu Shan Hai. Fordi hans fartøj var mindst og bagerst, var det hans pligt at vige. Han vurderede dog, at Gdynia ville passere forbi Fu Shan Hai, men opdaterede alligevel radarsystemet for at få en mere nøjagtig kurs. Det tog et par minutter, og da han til sin overraskelse så, at skibene var i fare for at støde sammen, ændrede han øjeblikkeligt kursen. I stedet for at passere foran Fu Shan Hai, gik han nu bagom. Desværre var korrektionen slet ikke nok og han havde nu direkte kurs mod Fu Shan Hai.
Om bord på Fu Shan Hai havde man opdaget, at Gdynia var på vej. Desværre lå der nogle mindre fartøjer på styrbords side, og Fu Shan Hai var derfor ikke i stand til at afvige den vej. Kaptajnen reagerede ved at stoppe motoren, samtidig med, a tman begyndte at sende fløjtesignaler for at advare Gdynia. Ingen af de to kommandohavende var på noget tidspunkt i radiokontakt med hinanden.
Gdynia ramte direkte ind i Fu Shan Hai mellem første og andet lastrum. Fu Shan Hai begyndte omgående at tage vand ind, hvorimod Gdynia, som var bygget til at sejle i ishavet, slap med en trykket bov. Kaptajnen vurderede nøgternt situationen. Han ringede til ejerne i Kina, fik alle olieventiler og vandtætte skodder spærret af og forlod derefter skibet sammen med mandskabet. Knapt ni timer senere sank Fu Shan Hai i Østersøens kolde, klare vand.

Forbud
Fu Shan Hai lå nu på 69 meter. Og havde det ikke været fordi en af de store olietanke lækkede og sendte en stor oliepøl til overfladen, så havde man fra myndighedernes side sikkert ladet vraget være i fred. Men oliepølen voksede og drev med vinden forbi Christians Ø, hvorefter den endte sin færd på den svenske kyst. Olien fik myndighederne til at blæse alarm og man frygtede, at de store tanke med tung fuelolie lækkede og ville skabe en større miljøkatastrofe i området. Derfor blev der iværksat en plan for fjerne olien i vraget. Dette kompliderede arbejde endte med at tage meget lang tid og koste en frygtelig masse penge.
Samtidig var en flok dykkere i Københavnsområdet i gang med at planlægge at tage...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også