Genplantning af ålegræs

►  En lille plante med stor betydning
På en af forårets første solskinslørdage, var der en skøn stemning ved stranden og i det kajakfyldte bådhus bag Koldingegnens Idrætsefterskole. Her blev elleve dykkere budt velkommen af en storsmilende Katrine Larsen og seks andre fra Os Om Havet samt syv forskere fra Syddansk Universitet og biologer fra Kolding Kommune og formidlingscentret Naturpark Lillebælt. Der var disket op med masser af snacks, juice og lækker stemningsmusik, for der skulle nemlig energi og kampgejst indenbords til årets første event arrangeret af Os Om Havet, hvor frivillige kan hjælpe til med at genplante ålegræs. Under pavillonen og mellem bannerne var der spande, søm og ståltråd – og masser af ålegræs. Det hele så meget spændende ud, så hvad er det, den plante kan, siden så mange rykker ud helt frivilligt en hel weekend?

Ålegræs er en vandplante med 50-100 cm lange stængler, der lever på sandbunden ved kyster ned til ca. 5-10 meters dybde afhængigt af sollys. Den findes i stort set hele verden. I Danmark findes den ved de fleste kyster, bortset fra få steder langs den jyske vestkyst. Ålegræs er en vigtig plante, da den som andre planter ved hjælp af sollyset producerer ilt gennem fotosyntesen. Dette gør den bl.a. ved at optage og lagre CO2, og desuden bruger den næringsstofferne fosfor og kvælstof, der begge ofte er overskudsnæringsstoffer fra landbruget, til at vokse. Ålegræs er med til at skabe gode livsbetingelser for forskellige arter af fisk, snegle, muslinger og krebsdyr pga. den ilt, som planten tilfører nærmiljøet. Ålegræsset vokser i såkaldte ålegræsbede, som fungerer som opvækstområde for fiskeyngel, er føde for havfugle og er med til at beskytte kysterne mod erosion fra havet. Derfor er tilstedeværelsen af ålegræs en helt afgørende faktor for et sundt, kystnært økosystem med høj biodiversitet, og ålegræs spiller desuden en positiv rolle for klimaet.

De fleste steder i Danmark er udbredelsen af planten gået meget tilbage de sidste hundrede år. Ja, i visse af vores fjorde vurderes det, at den kan være gået tilbage med 90% alene i løbet af de sidste 20 år. Selvom ålegræs bruger fosfor og kvælstof til at vokse, er det bl.a. de forhøjede koncentrationer fra landbruget, der har gjort et stort indhug i ålegræssets udbredelse, da disse næringsstoffer får planteplankton til at blomstre, så der lukkes af for sollyset, som er essentielt for, at ålegræsset kan overleve. Det betyder, at vandkvaliteten og biodiversiteten i fjordene har været på et meget dårligt niveau i flere årtier.

Binding og plantning af skuddene
Forskningsgruppen, der består af marinbiologiske forskere fra Syddansk Universitet, har arbejdet på en metode, der kan bruges til at genplante ålegræs ved kysterne og dermed være med til at hæve vandkvaliteten og øge biodiversiteten. Metoden går ud på, at skud fra tilbageværende, sunde ålegræsbede plukkes af moderplanterne, bindes og genplantes andre...