DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Teknisk dykning  Teknisk dykning
GUE Tech1 – dur DIR?
Med sin blow gun simulerer Hassan en ventil, der freeflower. Natalia kommer til undsætning. Mange ventilproblemer kan løses, så dykket kan fortsætte uden problemer, men det gælder om at begrænse gastabet.
GUE Tech1 – dur DIR?
Mine to russiske medkursister, Natalia og Tatiana flankerer Hassan Adly mens vi ligger på deko på kursets sidste trimixdyk.
GUE Tech1 – dur DIR?
Omhyggelig analyse og præcis mærkning af flasker hører med til forberedelserne inden ethvert teknisk dyk. Med sin blow gun simulerer Hassan en ventil, der freeflower. Natalia kommer til undsætning. Mange ventilproblemer kan løses, så dykket kan fortsætte uden problemer, men det gælder om at begrænse gastabet.
GUE Tech1 – dur DIR?
Tatiana og Natalia er ved at gøre sig klar til endnu et træningsdyk. Lange, dybe dekodyk i marts måned er absolut mest bekvemme i tørdragt.
GUE Tech1 – dur DIR?
Det er ren luksus at have to erfarne GUE-instruktørers fulde opmærksomhed i fem dage. Richard Lundgren (tv) og Hassan Adly (th).

GUE Tech1

– dur DIR?

Tekst og foto: Jesper Kjøller

Den tidligere så kontroversielle DIR-filosofi er efterhånden ved at blive stueren. Og vil man for alvor dykke teknisk dykning under DIR-fanerne, er der ingen vej uden om Global Underwater Explorers’ Tech1-kursus, der lægger stor vægt på solide dykkefærdigheder, faste procedurer og protokoller for næsten alt, og på at dykning er en team-sport. Vi var med på en Tech1-kursus i Hurghada.

Det er det samme hver morgen. Og igen hver aften, når jeg skal tilbage på Hotel Empire Beach, hvor jeg bor. Evindelige diskussioner med taxachaufføren om prisen. Jeg ved, at turen, der varer omkring 15 minutter, højst bør koste 15-20 ægyptiske pund (hvilket er omtrent det samme beløb i danske kroner). Men chaufføren starter altid med at forlange 50 eller 100 ægyptiske pund. Jeg ved også, at det gælder om at være enige om prisen før turen, så man ikke skal tage slagsmålet, når først man er nået frem. Og jeg ved, at det gælder om at have lige penge. Har man kun en halvtredser eller en hund, kan man være sikker på, at chaufføren ingen byttepenge har. Det hele er en del af charmen i Hurghada, og prutteceremonien afvikles med et smil på læben – de fleste gange i hvert fald. Skik følge eller land fly. Det ender hver dag med, at vi bliver enige om 20 pund.
Taxaturen bringer mig hver morgen til Hotel Marlin Inn i den anden ende af byen, hvor GUE-instruktøren Hassan Adly har sin båd liggende. Tada er en lille dagtursbåd, som danner platformen for det Tech1-kursus, jeg er taget til Ægypten for at gennemføre. Men i modsætning til andre både i området, er Tada udrustet til teknisk dykning. Der er helium, dobbeltsæt og stageflasker om bord og besætningen ved, hvordan tek-dykkere skal håndteres.
Det maksimale elevantal på Tech1 er tre pr. instruktør, og mine to team-medlemmer er to unge russiske piger fra Moskva, Tatiana og Natalia. De er vant til at træne deres DIR-færdigheder i pool og til at dykke i oversvømmede grusgrave. De har ikke meget erfaring med åbent vand, men de er nogle seje tøser. Trods deres diminutive størrelse, kravler de op på båden ad stigen med dobbeltsæt på ryggen uden de store problemer.
Hassan har gennemført omkring syv Tech1-kurser som instruktørkandidat, og det er blevet tid til hans endelige evaluering, så han selvstændigt kan afholde de efterspurgte kurser. Til det formål bliver hele forløbet overvåget af svenske Richard Lundgren, som er training director hos GUE. Det skal vise sig at være en kæmpe bonus at have to GUE-instruktørers samlede erfaring fokuseret på os tre elever i de fem dage, kurset varer. Ægyptiske Hassan Adly har studeret i Moskva og er russisk gift, så trods pigernes ret begrænsede engelskkundskaber, går det alligevel at undervise dem. Men det er med til at trække kurset noget i langdrag, at næsten alt skal siges på to sprog – russisk for pigernes skyld, og engelsk, så Richard og jeg kan følge med.

Linearbejde
GUE Tech1 er et grundkursus i teknisk dykning á la DIR (læs mere om DIR – Doing It Right i faktaboksen på side 29), hvor trimix og accelereret dekompression med enten 50 eller 100 procent oxygen introduceres som værktøjer. Jeg har før taget trimixkurser hos andre organisationer, og er på papiret overkvalificeret, da jeg allerede er certificeret til at dykke dybere og med flere stage-flasker, end GUE Tech1’s begrænsning på 51 meter og kun én...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også