Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.

DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

GUE-weekend  i Sala Silver Gruva
Værktøj, stilladser, stiger og afstivninger er intakte i det klare kolde vand og ligger som de lå, da den sidste minearbejder forlod minen for over 100 år siden.
GUE-weekend  i Sala Silver Gruva
På samme måde som et skibsvrag, er en mine en tidskapsel fra en svunden tid.
GUE-weekend  i Sala Silver Gruva
Det er sjældent, at jeg får lov at agere model på undervandsbilleder, men for en gangs skyld er jeg foran kameraet. Her i tønderummet.
GUE-weekend  i Sala Silver Gruva
Der gik en del gas til over weekenden. Hver dag fragtede vi omkring 30 dobbeltsæt med nitrox32 ned i minen.
GUE-weekend  i Sala Silver Gruva
En blandet flok GUE-uddannede dykkere fra Danmark, Sverige, Norge. Åland og Finland.

GUE-weekend i Sala Silver Gruva

– reportage

tekst Jesper Kjøller Foto Jesper Kjøller (topside) og Stefan Hogeborn (under vandet)
Navnet Sala får måske Stieg Larsson-læsere til at tænke på Lisbeth Salanders fæle far Salachenko, men de fleste huledykkere ved, at Sala er et lille svensk samfund nord for Västerås. Her finder man nemlig en gammel sølvmine, som stadig rummer kilometervis af uudforskede oversvømmede gange dybt under jorden.

Bruden misser lidt med øjnene i det skarpe lys. Lidt af en kontrast, når man har tilbragt sin bryllupsnat i verdens dybeste hotelværelse – 155 meter under jordoverfladen i en forladt sølvmine. Brudgommen ser lidt fåret og småforlegen ud – de nygifte havde sikkert håbet på, at de bare kunne liste derfra i al ubemærkethed, men nu hilses de i stedet velkommen af et dusin dykkere med hjelme, der står og venter på, at elevatoren kommer op – nok ikke lige det syn, brudeparret havde ventet ... 

Nå, vi er jo ikke til globryllup – vi er her for at dykke, så vi begynder at læsse elevatorene med 30 fyldte dobbeltsæt, stageflasker, tørdragter, murerbaljer med dykkerudstyr og forsyninger til hele dagen.

Den 155 meter lange og skramlende elevatorrejse tager fem minutter og ender i en mørk og fugtig gang, hvor vandet rinder ned af væggene. Med en lille flåde af sækkevogne transporterer vi flasker og det øvrige udstyr de omkring 100 meter fra den skakt, hvor de to rummelige elevatorer giver adgang til overfladen og hen til ”søen”, hvorfra dykkene starter. Nu er man glad for den obligatoriske hjelm, for gangene er nogle steder så lavloftede, at man må gå foroverbøjet, og i det meget svage lys fra LED-lygterne, der er anbragt med sporadiske mellemrum, kan det være svært at ane hvor man går, så det giver god mening at have hovedet beskyttet. Den konstante lufttemperatur hernede på omkring 1 grad, står i skærende kontrast til de tocifrede forårstemperaturer oppe over jorden og jeg skutter mig lidt. Pumperne holder vandstanden ved lige på 155-meterniveauet, og man hører hele tiden den svage summen fra pumperne samt rislen af vand. Hist og her er der i nicher langs minegangene lavet tableauer med figurer, som sidder ved bål eller står og hakker i klippen. Det er til ære for de besøgende turister, der kommer på rundvisninger i minen. 

Ikke barnemad

Dykningen foregår i søen under Dronning Christinas Skakt. Her er der anbragt en flåde med en dykkestige samt nogle solide træbænke til udstyret. Men ikke mindst er der en opvarmet sal, hvor man kan opholde sig mellem dykkene, spise og klæde om. Salen kan også lejes til fester og andre arrangementer. Det er ret fine faciliteter, faktisk!

Vi er omkring 15 dykkere fra Danmark, Sverige, Norge, Åland og Finland. Alle er mindst GUE Cave1-certicerede og specielt inviterede af Mattias Vendlegård, som er GUE-instruktør og fast deltager i Sala-projektet. Jeg dykker i et team med Stefan Hogeborn (Sverige) og Bjørn Stubne (Norge) – vi er alle tre GUE-instruktører, men Stefan er vores guide, da han har stor erfaring med Sala. Dels er han en af de dykkere, der har været dybest og længst i minen, og dels bruger han den ofte til afholdelse af hulekurser. Stefan er desuden en dygtig undervandsfotograf, så jeg beslutter at efterlade mit kamera og koncentrere mig om dykningen. For mig er det nemlig første gang i en mine, og det er en noget anderledes oplevelse...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også